Ekspert: Nyt udligningssystem dårligt til at håndtere store nye sundhedsudgifter

Del artiklen:
En sundhedsreform kan meget nemt udløse behov for en justering af den kommunale udligning, siger projektchef Niels Jørgen Mau fra VIVE, der en af Danmarks førende eksperter i kommunal udligning.
En sundhedsreform kan meget nemt udløse behov for en justering af den kommunale udligning, siger projektchef Niels Jørgen Mau fra VIVE, der en af Danmarks førende eksperter i kommunal udligning. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det nye udligningssystem er blevet markant dårligere til at håndtere nye opgaver til kommunerne, og det øger ifølge udligningsekspert sandsynligheden for, at en sundhedsreform vil udløse behov for en justering af den kommunale udligning.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Der er en betydelig risiko for, at store nye kommunale udgifter til det nære sundhedsvæsen vil skabe en meget skæv byrdefordeling mellem kommunerne. Det siger en af Danmark førende eksperter i kommunal udligning, projektchef Niels Jørgen Mau fra VIVE.

Som du kan læse her på NB-Økonomi, så viser data fra Den Nationale Sundhedsprofil, at der er en meget skæv fordeling af mange af de kroniske sygdomme, som kommunerne ifølge partiernes sundhedsudspil i fremtiden skal overtage den løbende håndtering af.

Mens regeringen har afvist at give kommunerne flere penge til at opfylde nye nationale standarder, så vil både Venstre og Konservative give kommunerne flere penge til at løse opgaverne.

“Hvis man flytter meget store opgaver over til kommunerne, så er man nødt til at se på udligningssystemet,” siger Niels Jørgen Mau, der som mangeårig embedsmand i Indenrigsministeriet gennem mange år anses som hovedmanden bag det moderne kommunale udligningssystem.

På spørgsmålet om, hvor store nye kommunale udgifter et udligningssystem kan håndtere uden at skulle ændres, så hæfter Niels Jørgen Mau sig især ved en ting. I det nye udligningssystem valgte politikerne at tildele økonomisk udsatte kommuner faste tilskud pr. borger. Frem for at løse fordelingen gennem en justering af de kriterier, som fastsætter de socioøkonomiske tilskud.

Svært at sætte beløb på kritiske nye opgaver

Det er ifølge Mau svært at sige præcis, hvor mange nye sundhedsudgifter man kan lægge ud i kommunerne, uden at udligningssystemet bør justeres. Men alt andet lige er systemet ifølge Mau blevet dårligere til at håndtere nye udgifter.

“Helt generelt des mere man har låst fast, des mindre er der at gøre godt med. Og det er en stor del af fordelingspuljen, som er låst fast. Lige præcis hvor meget det betyder, er svært at sige. Men det har altid været sådan, at når man flytter en meget stor opgave ud til kommunerne, så skal man til at tænke på systemet. Det gælder især vægtene i det socioøkonomiske kritierie,” siger han.

Mau peger på, at dengang kommunerne fik overladt hele beskæftigelsesopgaven, så var politikerne ikke i tvivl om, at man var nødt til at se på udligningssystemet. Afhængig af de aktuelle konjunkturer var det en ny opgave i størrelsesordenen 10-15 milliarder kroner.

“Det var en kæmpestor opgave, da kunne man simpelthen ikke komme uden om det. Men det er klart, at det forhold, at der ikke er refusioner på sundhedsområdet, som kunne fungere som en delvis udligning, det forstærker problemet. Det er også klart, at systemet er blevet mere stift med de fastlåsninger, der er sket – herunder også at finansierings tilskuddet er blevet fast og en del af fordelingen,” siger Mau.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her