Kommunekassen vokser i 84 ud af 94 kommuner

Del artiklen:

På bare ni måneder har kommunerne øget likviditeten med 6,2 milliarder kroner. Se her, hvordan tallene ser ud for de enkelte kommuner.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
og Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Pengekasserne fortsætter med vokse i 84 ud af landets 98 kommuner. Det viser nye tal for kommunernes likviditet fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Selv om de bugnende kommunekasser efter traditionel opfattelse er et gode, så forværrer de et stadig mere centralt problem for kommunerne: Hvordan forklarer man borgerne, at kommunen må prioritere sine udgifter stramt samtidig med at kommunekasserne bugner?

Forklaringen på dilemmaet er, at kommunerne med udligningsreformen permanent får cirka seks milliarder kroner mere i skatter og tilskud fra staten, end de må bruge på service og anlæg. Gennemsnitslikviditeten i kommunerne efter kassekreditreglen ligger på 10.113 ultimo september 2021. Det er en stigning på knap 12 procent, hvis man sammenligner med ultimo 2020 og over 30 procent sammenlignet med 2019.

Det er ofte meget svært at forklare borgerne, at det hænger sådan sammen.

Kortet nedenfor viser de enkelte kommuners likviditet. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et broget geografisk billede.
 

Kommunerne har øget likviditeten med 6,2 milliarder på bare ni måneder

Mange kommuner forsøger at nedbringe de likvide beholdninger ved at afdrage på den langfristede gæld. Men alligevel er den samlede likviditet efter kassekreditreglen de seneste ni måneder steget fra et gennemsnit på 9.050 kr. pr. indbygger ultimo fjerde kvartal 2020 til 10.113 kroner pr. indbygger ultimo tredje kvartal. Det svarer samlet set til godt 6,2 milliarder kroner.

Selvom det er mere end overfinansieringen af kommunerne, så kan tidsforskydninger i en række midtvejs- og efterreguleringer have forrykket billedet. Men tallene viser klart, at kommunerne fortsætter med at opbygge likviditet, og dermed bliver det stadig sværere at forklare borgerne, at kommunerne ikke blot kan bruge pengene på at indfri de mange velfærdsønsker.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her