Her er de 13 kommuner med lavest likviditet

Del artiklen:
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), som netop har opnået genvalg til kommunalvalget, er én af de 13 borgmestre, der skal holde ekstra øje med likviditeten. Nye likviditetstal viser nemlig, at 13 kommuner har under 5.000 kr. pr. borger.
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), som netop har opnået genvalg til kommunalvalget, er én af de 13 borgmestre, der skal holde ekstra øje med likviditeten. Nye likviditetstal viser nemlig, at 13 kommuner har under 5.000 kr. pr. borger. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Nye likviditetstal viser, at der er 13 kommuner, som har færre end 5.000 kroner per borger i likviditet. Det er de kommuner med den laveste likviditet i landet, når kassekreditter er fratrukket.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

13 kommuner havde ved udgangen af tredje kvartal en likviditet på under 5.000 kroner pr. indbygger. De ligger dermed under den grænse, hvor kommunerne i varierende grad er tvunget til at have et øje på kassebeholdningen, når de træffer politiske beslutninger.

Bortset fra Langeland, Allerød og Horsens har alle kommunerne i dag en bedre likviditet end ved udgangen af 2019. Mens faldet i likviditeten kun lige har bragt Horsens under de 5.000 kroner, og dermed blot er et obs-punkt, så ser det anderledes dramatisk ud for Langeland Kommune.

På under to år er likviditeten faldet fra næsten 6.200 kroner til 2.253 kroner, hvilket betyder at kommunen er meget sårbar overfor udsving i indtægter og udgifter. Dermed er Langeland sammen med Allerød de eneste kommuner, som ligger under en grænse på 3.000 kroner, som ofte anses for at være det minimale for en kommune.

Mens pengene er fosset ud af kassen hos Langeland, så er udviklingen mindre dramatisk i Allerød, hvor likviditeten stort set har været uændret omkring 2.350 kroner det siden nytår.

I den modsatte ende er Helsingør og Roskilde, der begge har styrket deres likviditet markant og formentligt snart vil have mere end 5.000 kroner i kassen. De kommuner lægger sig op ad den tendens, der er i langt de fleste kommuner, hvor likviditeten stiger.

Læs også:
Kommunekassen vokser i 84 ud af 94 kommuner

I 2019 var der hele 41 kommuner, som lå under 5.000 kr. pr. borger. Så de fleste kommuner bevæger sig i en sund retning, hvad angår likviditet. 

Fakta:

Likviditeten efter kassekreditreglen er opgjort med kommunens samlede likviditet i form af for eksempel kassebeholdning og obligationsbeholdning. Derefter fratrækker man kommunens kassekredit. Hos Indenrigs og boligministeriet er det opgjort således:

“Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på funktionerne 9.22.01-9.22.11 fratrukket gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi funktion på 9.50.50, ekskl. byggelån, der senere konverteres til langfristede lån.”

Indenrigsministeriet offentliggjorte en analyse om kommunernes likviditet i 2019. I den publikation står der, at ingen kommuner har en likviditet på under 1.000 kr. pr. borger. Når man kommer så langt ned, så vil det give anledning til bemærkninger fra Indenrigs- og boligministeriet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her