Damm: Velfærdslov dækker kun den halve regning

Del artiklen:
Mens social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver, at kommunerne både har fået penge til flere børn og ældre og har evnet at bruge tre milliarder mere på handicapområdet, så siger KL-næstformand, at kommunerne har været tvunget til at skære på andre områder.
Mens social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver, at kommunerne både har fået penge til flere børn og ældre og har evnet at bruge tre milliarder mere på handicapområdet, så siger KL-næstformand, at kommunerne har været tvunget til at skære på andre områder. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Velfærdsloven dækker kun en del af kommunernes udgiftspres. Hvis ikke regeringen giver penge til eksempelvis handicapområdet, så må kommunerne tage pengene fra andre områder. Det kan godt ende med at være fra børn eller ældre, siger KL-næstformand.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Når Folketinget i eftermiddag førstebehandler regeringens forslag til en velfærdslov med en garanteret dækning af stigende udgifter til flere børn og ældre, så skal hverken folketingsmedlemmerne eller borgerne tro, at velfærdsloven garanterer uændret service på børne- og ældreområdet.

Årsagen er ifølge KL-næstformand Martin Damm (V), som også er borgmester i Kalundborg, at velfærdsreguleringen kun sikrer kommunerne dækning for en del af det samlede udgiftspres. Det er derfor afgørende, om regeringen dækker de ting, som ikke står nævnt i velfærdsloven ved de årlige økonomiforhandlinger om kommunernes økonomi.

“Kommunerne ser ind i er et voksende udgiftsbehov, som bliver genereret af demografi, det specialiserede socialområde og mange andre ting. Hvis man så med demografiloven laver noget, der dækker halvdelen, ja så sidder kommunalpolitikerne med noget, der dækker halvdelen, men de har jo hele udfordringen,” siger Martin Damm.

På et pressemøde forud for dagens debat om velfærdsloven spurgte NB-Økonomi regeringens ministre om velfærdsloven ikke retteligt burde hedde “børne- og ældreloven”, når den ikke sikrer penge til velfærdsområder som de stigende udgifter på eksempelvis handicapområdet.

Men det afviste social- og ældreminister Astrid Krag (S):

“Det man jo kan se på baggrund af de tre økonomiaftaler, som regeringen har lavet indtil videre, er, at det også levner rum til, at man kan prioritere det specialiserede socialområde. Vi har jo kunnet se, at kommunerne har haft rum til også at løfte det område med. Jeg mener, at det er med omkring tre milliarder kroner,” sagde ministeren.

Ifølge Martin Damm er det simpel logik, at kommunerne alene har kunnet bevilge flere penge til det specialiserede socialområde, fordi man har taget penge fra andre områder og det kan også være børn og ældre.

“Vi har sikret flere penge til det specialiserede socialområde ved at nedprioritere noget andet,” siger Martin Damm.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her