Velfærdslov er ingen handicaplov

Del artiklen:
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) til dagens pressemøde om ny velfærdslov.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) til dagens pressemøde om ny velfærdslov. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Regeringens nye velfærdslov nævner ikke handicappede. Tanken er, at loven alene skal sikre dækning af det demografiske træk for både børn og ældre.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Regeringen har netop holdt pressemøde i Finansministeriet om en ny velfærdslov, de håber på at få vedtaget. Der blev i den forbindelse ikke nævnt et ord om velfærdsområdet for handicappede.

Der er heller ikke i udkastet til velfærdsloven afsat midler af til både demografi og det specialiserede socialområde. Velfærdsloven skal som udgangspunkt sikre det demografiske træk for både børn og ældre, men altså ikke handicapområdet. 

Regeringen og flere støttepartier lægger heller ikke op til, at de 5,5 mia. kr., som KL mener mangler på handicapområdet, i stedet skal findes på dette års finanslov. Finansminister Nicolai Wammen (S) indikerer i stedet, at interesseorganisationer altid vil have flere midler:

“I de forhandlinger vi har haft, der er det rigtigt nok, at der ville kommunerne gerne have haft flere penge. Jeg kender ikke den interesseorganisation, der ikke synes, at de ikke har nogle medlemmer, som de gerne vil tilgodese.”

Dog har regeringen åbnet en kattelem for kommunerne, da de demografiske midler godt må bruges på andet end demografi. De er med andre ord ikke øremærket. Så hvis kommunerne vil bruge flere penge på det specialiserede socialområde, så må de godt prioritere det.

I så fald vil det dog alt andet lige betyde, at kommunerne ikke samtidig kan nå i mål i forhold til demografien. Det kan derfor betyde, at velfærden kan falde – sammenlignet med nu – på både ældre og børneområdet.

“Det, denne lov dækker, det er det, vi kalder det demografiske træk. Der er det klart, at børne- og ældreområdet er en vigtig del af det. Men der er også andre områder,” siger Nicolai Wammen.

“Vi ser ikke det demografiske træk kun skal omhandle vores børn og ældre. Det er den samlede vurdering af, hvad er den offentlige udgiftsvækst, der er behov for,” afslutter finansministeren, selvom handicapområdet ikke er nævnt i Socialdemokratiets eget udspil eller det materiale, de udleverede til pressemødet onsdag.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her