Ny forskning: Tilflyttere årsag til sundhedspres i yderkommuner

Del artiklen:
Forskere på Nykøbing Sygehus har fundet frem til, at større dødelighed og dårligere sundhedstilstand blandt borgere på Lolland-Falster primært skyldes tilflytning af borgere med svagere helbred.
Forskere på Nykøbing Sygehus har fundet frem til, at større dødelighed og dårligere sundhedstilstand blandt borgere på Lolland-Falster primært skyldes tilflytning af borgere med svagere helbred. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny forskning fra to læger skaber yderligere frygt for, at en sundhedsreform kan ramme en række yderkommuner hårdt. Få forklaringen her.

Årsagen til en massiv overdødelighed og sygdom i de to yderkommuner Guldborgsund og Lolland skyldes ifølge en ny forskningsrapport helt primært tilflytning af borgere med svag helbred fra andre og rigere kommuner.

Forskningsartiklen, som netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger, er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan den forventede sundhedsreform vil påvirke de enkelte kommuners økonomi.

Ifølge forskerne peger alt på, at forskellen i andelen af borgere med kroniske sygdomme langt hen ad vejen følger forskellene i dødelighed.

Guldborgsund og Lolland har eksempelvis næsten dobbelt så mange KOL-patienter målt som andel af befolkningen end gennemsnittet af befolkningen. Dermed må det antages, at de kommuners udgift til en fremtidig behandling og støtte til KOL-patienter i det nære sundhedsvæsen vil være tilsvarende større.

Men det betyder ikke, at de to kommuner vil få dobbelt så stor en andel af en kompensation fra staten. Ifølge nøgletal fra Indenrigsministeriet, så får Guldborgssund kun omkring 11,7 procent mere i tilskud og udligning end gennemsnitskommunen, og for Lolland er det cirka 35,2 procent.

Med andre ord vil skævdelingen af en eventuel kompensation fra staten på ingen måde svare til skævdelingen i udgifterne for de to kommuner.

Forskellen i udgifter skyldes skæve flyttemønstre

De to læger Elsebeth Lynge og Therese L.F. Holmager fra Center for Epidemiologisk Forskning på Nykøbing Falster Sygehus giver med deres forskning en meget enkel forklaring på, hvorfor Lolland Falster området har en markant overdødelighed.

I Lolland kommune havde man således i 2013-2017 en såkaldt overdødelighed for mænd på 25 procent og 20 procent for kvinder, mens det tilsvarende tal for Guldborgsund er 15 og 11 procent.

Det overraskende er, at de to kommuner ikke havde nogen overdødelighed frem til 1987 for Lolland og helt frem til omkring årtusindeskiftet for Guldborgsund.

Forskerne har derfor via store datakørsler fundet frem til, at overdødeligheden alene er blandt borgere, som er flyttet til de to kommuner efterfølgende.

“Dette mønster indikerer, at den gradvise stigning i overdødeligheden blandt fastboende på Lolland-Falster sammenlignet med dødeligheden i Danmark i øvrigt stammede fra en stadig tilflytning af borgere med en væsentlig overdødelighed i forhold til Danmark i øvrigt,” konkluderer de to forskere.

Udligningssystemet tager ikke direkte højde for flyttemønstre

De nye forskningsresultater er interessante og alarmerende for de kommuner i Danmark, der i særlig grad har en negativ effekt af tilflytning af socialt udsatte borgere.

En større analyse fra Danmarks Statistik viste i maj, at i hvert fald 15-20 kommuner har en betydelig negativ effekt på grund af, at tilflytterne er markant mere socialt udsatte end fraflytterne.

Læs også:
Se her, hvem der vinder og taber på social eksport

De skæve sociale flyttemønstre er særligt problematiske for de ramte kommuner, fordi de kun indregnes indirekte i den kommunale udligning.

Forklaringen er, at den kommunale udligning forsøger at fastlægge den sociale belastning i en kommune gennem et antal parametre om blandt andet borgernes uddannelse, og om de bor i almene boliger eller billige privat lejeboliger.

Men de parametre vil ikke nødvendigvis fange hele effekten af socialt skæve flyttemønstre. Årsagen er, at hvis de socialt stærkeste ufaglærte flytter fra en kommune, mens de socialt svageste ufaglærte flytter ind, så vil andelen af ufaglærte med tunge sociale problemer blive større end landsgennemsnittet.

Data fra blandt andre Lolland Kommune viser, at den sociale skævhed i flyttemønstrene steg kraftigt efter indførelsen af det såkaldte kontanthjælpsloft blev indført i 2016. Reelt set er det ikke et loft over kontanthjælpen, men derimod over boligydelsen, og det har skabt et stærkt incitament for borgere på overførselsindkomst  til at flytte til kommuner med meget lave boligpriser. 

Det kan være en af årsagerne til, at de skæve sociale flyttemønstre ikke indgik i det analysearbejde, som den seneste udligningsreform er baseret på. Det arbejde blev afsluttet i 2018 og var baseret på ældre data.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her