Sundhedsreform: Tre problemer rammer yderkommuner

Del artiklen:
Yderkommunerne kan ende i en 'Bermuda-trekant' på grund af en sundhedsreform. De vil blive ramt af de største serviceløft, flest syge borgere og mangel på arbejdskraft.
Yderkommunerne kan ende i en 'Bermuda-trekant' på grund af en sundhedsreform. De vil blive ramt af de største serviceløft, flest syge borgere og mangel på arbejdskraft. - Foto: Arne Ullum, NB-Medier.

Yderkommunerne risikerer at blive ramt af økonomiske problemer i kølvandet på en sundhedsreform, siger professor Jakob Kjellberg fra VIVE.

Der er store forskelle i de sundhedsydelser, som de 98 kommuner tilbyder deres borgere. Derfor vil kommunerne umiddelbart blive meget forskelligt påvirket af de nye nationale standarder, som både Socialdemokratiet og Venstre har varslet i deres sundhedsudspil.

Værst ser det angiveligt ud for en række yderkommuner, som bliver fanget i en særlig ‘Bermuda-trekant’:

“Vi finder de største finansieringsudfordringer af sundhedsområdet i yderkommunerne, som også lider af de største sundhedsudfordringer hos deres borgere. Så er de kommuner oven i det hele ofte også ramt af store rekrutteringsudfordringer,” siger professor Jakob Kjellberg fra VIVE.

Mens Venstre er klar til at se på ekstra bevillinger til regioner og kommuner, så mener regeringen, at kommunerne allerede har pligt til at levere de ønskede sundhedstilbud.

Ifølge Jakob Kjellberg er der dog ikke tvivl om, at Folketinget nødvendigvis må se på kommunernes finansiering, hvis man pålægger kommunerne nye nationale standarder.

“Et eller andet skal der tages fat på i forhold til kommunernes økonomi, hvis vi skal have ensartede standarder for kommunernes sundhedsydelser. Om det så bliver DUT-forhandlinger eller en udligningsreform, det må fremtiden vise,” siger han.

DUT er i kommunal sammenhæng en forkortelse for ‘Det Udvidede Totalbalanceprincip’, som ganske enkelt siger, at staten skal øge sit tilskud til kommunerne, hvis ny lovgivning udløser nye udgifter hos kommunerne set under et.

Men netop fordi kompensationen beregnes under ét for alle 98 kommuner og fordeles ud gennem det kommunale tilskuds- og udligningssystem, så opstår der skævheder, hvis nogle kommuner har større udgifter end deres normale andel af statens tilskud.

Logikken ved DUT-systemet – frem for at kompensere de enkelte kommuner for deres faktiske ekstraudgifter ved en ny lov – er, at en kompensation ville straffe de kommuner, som frivilligt har fundet penge til eksempelvis sundhedsområdet ved eksempelvis at effektivisere.

Problemet er imidlertid, at de nye sundhedsudgifter aldrig er blevet indregnet i den tekniske model bag den kommunale udligning. Derfor kan sundhedsreformen give en række yderkommuner problemer, hvis Jakob Kjellbergs beskrivelse af mange yderkommuners situation er korrekt.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Jakob Kjellberg anses for en af de mest vidende sundhedsøkonomer i Danmark, og han som professor, cand.scient., m.sc. Health Econ i VIVE har en tæt kontakt til landets kommuner.

Stor usikkerhed på grund af stort, sort datahul

Selvom både regeringen og Venstre har fremlagt udspil til en reform af det nære sundhedsvæsen, så er der angiveligt ingen, som har nogen faktuel viden om, hvordan en sundhedsreform vil påvirke kommunernes økonomi og især ikke, hvordan det vil påvirke det, som ofte kaldes den byrdemæssige fordeling mellem kommunerne.

Ifølge Jakob Kjellberg er der ganske enkelt ikke troværdige data:

“Det er underligt, at vi i Danmark har magisk gode data for sundhedsindsatsen i regionerne, men vi bare står med stort, sort hul i relation til kommunerne,” siger han.

Forklaringen er at den kommunale kontoplan ikke sondrer klart mellem sundhedsydelser og ældrepleje, ligesom kommunerne bruger kontoplanen meget forskelligt.

Data fra de kommunale nøgletal viser, at der er ekstremt store forskelle. Mens de ti ‘højeste’ kommuner bruger 59.018 kroner pr. ældre over 67 år, så bruger de ti ‘laveste’ kommuner kun 37.199 kroner.

Hvor meget af den forskel, som skyldes sundhedsområdet, er der ingen, som ved. Derfor er det også umuligt at sige, hvordan de enkelte kommuner mere præcist bliver påvirket af sundhedsreformen.

VLAK-regeringen: Behov for analyse og muligvis ændringer

Mens hverken Venstre eller regeringen vil forholde sig nærmere til problemet, så var den daværende Venstre-ledede VLAK-regering anderledes klar i mælet i januar 2019.

Oplægget erkendte klart, at “de afledte udgifter vil kunne variere mellem kommunerne, blandt andet i lyset af kommunale forskelle i befolkningssammensætning, herunder i de primære patientgrupper som fx KOL og diabetes.”

Ifølge oplægget ville variationerne mellem kommunerne “i et vist omfang blive imødegået gennem den eksisterende kommunale udligning.”

Forklaringen er, at kommunernes udligning er styret af den demografiske fordeling af borgerne og i mindre omfang af af de socioøkonomiske forskelle.

“Det vil imidlertid være væsentligt at få en nærmere afdækning af de konkrete konsekvenser, så eventuelle skævheder kan håndteres. Der vil derfor som led i reformens implementering blive gennemført en afdækning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser efter udligning som følge af sundhedsudspillet i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på de nødvendige justeringer af udligningssystemet,” hed det for bare to og et halvt år siden i VLAK-regeringens oplæg.

Ingen nye analyser til udligningsreformen

VLAK-regeringens forslag og konklusionerne om den kommunale udligning blev offentliggjort i januar 2019, hvilket var et år efter Finansieringsudvalget offentliggjorde den analyse, som dannede baggrund for den udligningsreform, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i maj 2020.

En gennemgang af materialet bag udligningsreformen viser også, at der ikke er udarbejdet nye analyser på sundhedsområdet.

Dermed tegner alt til, at kommunerne må se frem til en betydelig økonomisk usikkerhed i kølvandet på en sundhedsreform. Men Jakob Kjellberg peger på, at reform eller ej, så vil der formentligt gå mange år, før en reform får væsentlig indflydelse på kommunernes økonomi.

“Erfaringen har vist, at udviklingen af de kommunale sundhedsindsatser kommer til at gå langsomt – og fem år går meget hurtigt på det her område,” siger Jakob Kjellberg.

Enhver ændring af det kommunale udligningssystem kræver ifølge reformen enighed mellem Venstre og Socialdemokratiet. Men det er en del af boligskatteforliget fra 2017, at man inden 2028 skal ændre den kommunale udligning for at indfase de nye ejendomsskattevurderinger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her