Sundhedsreform: Venstre dropper løfte om udlignings-tjek

Del artiklen:
Venstre har droppet et løfte fra 2019 til kommunerne om, at den økonomiske effekt af en sundhedsreform skulle analyseres af det særlige Finansieringsudvalg, som har til opgave at komme med forslag til justeringer af den kommunale udligning. Fotoet er fra Venstres pressemøde i går, søndag.
Venstre har droppet et løfte fra 2019 til kommunerne om, at den økonomiske effekt af en sundhedsreform skulle analyseres af det særlige Finansieringsudvalg, som har til opgave at komme med forslag til justeringer af den kommunale udligning. Fotoet er fra Venstres pressemøde i går, søndag. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Venstres sundhedsudspil skaber usikkerhed om den økonomisk effekt af sundhedsreform for kommunerne. Partiet har droppet centralt løfte fra VLAK-regeringens forslag til en sundhedsreform.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Venstre dropper et løfte om et tjek af det kommunale udligningssytem, når kommunerne ifølge et nyt forslag fra partiet får nye milliardudgifter til det nære sundhedsvæsen. Det kan udløse en økonomisk øretæve til de kommuner, som i dag bruger relativ få penge på det nære sundhedsvæsen, og som derfor vil få en større udgift end andre kommuner.

Efter Venstres lancering af partiets nye sundhedsudspil ville partiets næstformand Stephanie Lose, ikke bekræfte, at partiet stadig står bag et løfte fra 2019 om en analyse og eventuel justering af det kommunale udligningssystem.

“Vi er indstillet på, at når der kommer ekstra opgaver, så skal der også komme ekstra penge. Og  der udestår fortsat et spørgsmål om hvordan KMF skal fungere i fremtiden. Det er skrevet ind i forliget om den kommunale udligning, at der skal ses på KMF, så regeringen skylder derfor
 svar på, hvad der skal ske med den. Derudover vil jeg ikke lægge mig fast på processen i forhold til økonomi-delen”,” siger Stephanie Lose til NB-Økonomi.

Kommuner kan få store tab og gevinster på reform

Venstres nye udmelding har en række væsentlige perspektiver for kommunernes økonomi.

Grundlæggende handler det om, at staten med en sundhedsreform vil pålægge kommunerne en række nye udgifter, som de efter helt normal praksis vil blive kompenseret for af staten. Men den kompensation fordeles ikke efter kommunernes faktiske ekstraudgifter, men derimod efter  reglerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Det betyder, at kommuner, som allerede i dag lever op til eller er tæt på at leve op til de nye krav fra staten, får en økonomisk gevinst. Forklaringen er, at de kommuner kan have lavere udgifter til at opfylde de nye krav end det beløb, de får i kompensation fra staten. Den gruppe af kommuner får altså overskud på reformen.

Modsat vil kommuner, som i dag er langt fra at leve op til de nye krav, få et stort tab, fordi deres nye ekstraudgifter til det nære sundhedsvæsen kan være langt større end kompensationen fra staten. En gruppe af kommuner får altså tab på reformen.

Læs også:
Venstre vil oprette 35 sundhedshuse for 4,9 milliarder

Præcis hvor stor en skævhed, der er tale om, er uklart, fordi der ikke er præcise tal for, hvor store ekstraudgifter de enkelte kommuner får, ligesom den præcise fordeling af statens kompensation også kræver omfattende analyser.

Ovenstående er formentligt ingen nyhed for Venstres topfolk, som meget klart omtalte problemet i VLAK-regeringens forslag til en sundhedsreform i januar 2019. Derfor var konklusionen i 2019 også meget klar i udspillet:

“Det vil […] være væsentligt at få en nærmere afdækning af de konkrete konsekvenser, så eventuelle skævheder kan håndteres. Der vil derfor som led i reformens implementering blive gennemført en afdækning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser efter udligning som følge af sundhedsudspillet i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på de nødvendige justeringer af udligningssystemet,” hed det klare løfte til kommunerne.

KMF’en er en ukendt joker

En del af det kommunale tilskuds- og udligningssystem er “den Kommunale Medfinansiering af Sundhedssystemet” populært kaldet KMF.

Systemet består i, at kommunerne i 2022 får 23,6 milliarder kroner fra staten, og så skal de til gengæld betale det samme beløb til regionerne baseret på, hvor mange sundhedsydelser kommunens borgere trækker på hos regionerne.

Tanken bag systemet var, at kommunerne skulle få en gevinst, hvis de gennem forebyggelse kunne reducere borgernes træk på sundhedsydelser hos regionerne og modsat få et tab, hvis deres forebyggelse var dårlig.

Men omfattende kaos i data for kommunernes brug af sundhedsydelser hos regionerne betød, at KMF-systemet brød sammen i 2019. Den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre så sig derfor nødsaget til fastfryse kommunernes betaling til regionerne på de beløb, som kommunerne havde budgetteret med for 2019.

Effekten er, at nogle kommuner har overskud og andre kommuner har underskud på KMF’en, og reelt er der ingen, som i dag ved, om budgettet afspejler kommunernes reelle forbrug.

Det er dermed også uvist, hvordan en reform af KMF’en vil påvirke de enkelte kommuner og dermed de enkelte kommuners samlede effekt af en sundhedsreform.

I og med at alle har erkendt, at dataene som lå til grund for budgetterne i 2019 var meget usikre, så vil der med stor sikkerhed være kommuner, som både får betydelige tab og gevinster, når KMF’en som lovet i udligningsreformen bliver genaktiveret i en eller anden form.

Dermed vil der være nogle kommuner, som vil opleve, at et tab på sundhedsreformen helt eller delvist opvejes af en gevinst på en nye KMF, mens andre kommuner kan opleve, at de både taber på sundhedsreformen og KMF’en.

Væsentlig usikkerhed for kommunernes økonomi

Lige nu er det mest sikre derfor, at en kommende sundhedsaftale eller sundhedsreform vil udløse en betydelige økonomisk usikkerhed for de enkelte kommuners økonomi i 2023 og frem.

Udover usikkerheden med KMF’en, så viser en gennemgang af materialet fra forhandlingerne om udligningsreformen i foråret 2020, at overvejelserne om effekten af en sundhedsreform slet ikke indgik i hverken analyserne forud for reformen eller i forhandlingerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her