Ny analyse skaber tvivl om præcision i udligning for yderkommuner

Del artiklen:
Ny analyse viser, at sammensætningen af borgere i Lolland betyder, at kommunen har 70 procent større udgifter til en række kommunale ydelser end den gennemsnitlige kommuner.
Ny analyse viser, at sammensætningen af borgere i Lolland betyder, at kommunen har 70 procent større udgifter til en række kommunale ydelser end den gennemsnitlige kommuner. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En ny analyse sætter tal på, hvor store ekstraudgifter socialt udsatte yderkommuner har til en række kommunale ydelser. Rapporten handler om Lolland, men kan pege på et bredere problem.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

En ny rapport om udgifterne til en række centrale kommunale ydelser til udsatte borgere i Lolland Kommune skaber tvivl om udligningssystemets evne til at afspejle udgifterne i socialt belastede yderkommuner.

Rapporten fra analysefirmaet Index100 viser, at sandsynligheden for at et barn i Lolland har behov for anbringelse er mere end dobbelt så høj som på landsplan, ligesom behovet for forsørgelsesydelser er næsten dobbelt så højt for de 18-66 årige.

null

Ifølge analysen, som NB-Økonomi har fået aktindsigt i, udløser en borger i Lolland Kommune i gennemsnit 70,3 procent større udgifter sammenlignet med landsgennemsnittet, og det er betydeligt mere end udligningssystemet viser.

Rapporten siger intet om, hvordan det beregnede ekstra udgiftsbehov er i forhold til det nye udligningssystem. Men NB-Økonomi har set på tallene for at give et groft billede af, hvordan analysens tal stemmer med forudsætningerne i udligningssystemet. Den udregning viser, at udligningssystemet angiveligt rammer meget skævt for en hårdt socialt belastet kommune som Lolland.

Et groft regnestykker viser kraftig underdækning for sociale problemer

Udligningssystemet forsøger at korrigere for de socioøkonomiske forskelle mellem kommunerne gennem det såkaldte socioøkonomiske indeks, som for Lolland er fastsat til 1,59. Det betyder, at Lolland får et ekstra tillæg til kommunens udgiftsbehov på 59 procent af det gennemsnitlige socioøkonomiske udgiftsbehov på 23.101 kroner pr indbygger – altså 13.623 kroner ekstra pr. borger.

Lolland har 40.539 indbyggere og dermed får Lolland i alt tildelt et ekstra socialt udgiftsbehov på cirka 553 millioner kroner, og heraf får kommunen 95 procent i udligning svarende til cirka 525 millioner kroner.

Kommunen har samlede nettodriftsudgifter på 3,64 milliard kroner, og derfor svarer det ekstra sociale udgiftsbehov til at kommunen må bruge cirka 17 procent mere på grund af kommunens sociale udfordringer.

Ifølge rapporten udgør de analyserede områder 43,5 procent af kommunernes driftsudgifter, og dermed vil et ekstra udgiftsbehov på 70,3 procent umiddelbart udløse et ekstra udgiftsbehov på cirka 30 procent – altså markant mere end de 17 procent, som Lolland med det eksisterende udligningssystem får ekstra. Dertil kommer eventuelle ekstraudgifter af sociale årsager på de resterende 56,5 procent af kommunernes budgetter.

Ovenstående tal skal tages med det store forbehold, at det forudsætter, at Lolland i dag har en landsgennemsnitlig fordeling af sine udgifter, ligesom udgiftsbehovet ikke er vægtet i forhold til forskellige aldersgrupper og en række andre afvigelser.

Men tallene viser, at udligningssystemet med stor sikkerhed rammer meget skævt for en kommune som Lolland.

Indenrigsminister har anerkendt skævhed – men ikke sat tal på den

Allerede da regeringen sammen med et flertal i Folketinget vedtog en reform af den kommunale udligning i maj 2020, erkendte man, at det nye udligningssystem ikke fangede de store ekstraudgifter i stærkt socialt belastede kommuner som Lolland.

Derfor blev det vedtaget, at Indenrigsministeriet skulle indgå langsigtede udviklingsaftaler med et lille antal kommuner, der som Lolland ikke bliver fanget af det generelle udligningssystem. I august måned besluttede indenrigsministeren at indlede forhandlinger med Lolland, Langeland
og Læsø om langsigtede udviklingsaftaler og dermed også garanterede særtilskud.

Læs også:
Analyse udpeger Danmarks dårligst stillede kommuner

Tildelingen skete på baggrund af en analyse, som alene så på, hvor dårligt stillede kommunerne var. Analysen tog derimod ikke stilling til, hvor meget og hvorfor udligningssystemet ramte skævt for de socialt hårdt udsatte kommuner.

Derfor er det også uklart, i hvilket omfang andre yderkommuner med finansieringsproblemer – som eksempelvis Morsø og Tønder – er ramt af grundlæggende skævheder i udligningssystemets beregning af kommunernes udgiftsbehov.

For at få et mere dækkende billede kræver det, at der udføres tilsvarende analyser for yderkommuner, som den Index100 har udarbejdet for Lolland Kommune. 

Men aktuelt er der ikke ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger planlagt en sådan evaluering af det nye udligningssystem. Det ville normalt foregå i regi af det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigs- og Boligministeriet.

Lolland, Langeland og Læsø kommuner forhandler netop nu deres udviklingsaftaler med Indenrigs- og Boligministeriet, men det er uklart, hvor tæt man er på at nå et resultat.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her