Kommunerne kunne have brugt 13,5 milliarder kroner mere de seneste to år

Del artiklen:
Københavns Kommune har aktuelt omkring 17 mia. kr. i opsparet likviditet. Det gør dem til den kommune, der har den højeste likviditet både pr. indbygger og i alt.
Københavns Kommune har aktuelt omkring 17 mia. kr. i opsparet likviditet. Det gør dem til den kommune, der har den højeste likviditet både pr. indbygger og i alt. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvis ikke det var for service- og anlægslofterne, kunne kommunerne have brugt hele 13,5 milliarder kroner mere over de seneste to år uden hverken at justere på kommuneskatten eller tage penge fra andre områder.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Kommunerne kunne bruge langt flere penge end service- og anlægslofterne tillader. Men det gjorde de ikke, og derfor fortsætter kommunernes pengekasser med at vokse. I alt er kommunernes samlede likviditet steget med 13,5 milliarder kroner over de seneste to år, så den nu udgør 48,3 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen er påfaldende, fordi kommunerne i 2020 fik ophævet anlægsloftet, og brugte derfor væsentligt flere penge på anlæg end normalt, og igen i 2021 havde kommunerne et usædvanligt højt anlægsniveau. Men selvom man over de seneste to år har givet kommunerne mulighed for at bruge ekstraordinært mange penge, så fortsætter kommunekasserne med at vokse kraftigt.

Over det seneste år er kommunernes likviditet steget med 5,2 milliarder kroner. Det tal er påfaldende tæt på de knap fem milliarder kroner, som kommunerne havde et ønske om at bruge på service og anlæg udover de aftalte rammer med regeringen ved årets faseopdelte budgetlægning i KL. Her udløste det ønskede forbrug for 2022 en decideret budgetkrise i KL, som endte med, at man nu vil revidere hele budgetprocessen til næste år.
 

Læs også:
Budgetkrise: KL sender skarpt brev til alle byrådsmedlemmer

Ophobningen af likviditet peger i retning af, at udfordringen med at få kommunerne til at rette ind under service- og anlægsrammerne er kommet for at blive. Den vil sandsynligvis også stige over de kommende år.

Det lægger et yderligere pres på KL-toppen, der er i gang med at udarbejde en ny proces for den faseopdelte budgetlægning.

Den stejle stigning i kommunernes likviditet startede for alvor med midtvejsreguleringen i 2020, hvor kommunerne i tredje kvartal fik en stor saltvandsindsprøjtning fra regeringen til at dække udgifter forbundet med coronakrisen, blandt andet en stigning i antallet af ledige. Som bekendt, så ramte coronakrisen dog økonomien væsentligt mildere end forventet, og kommunerne endte samtidig med et underforbrug på service i 2020.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Herefter skal årsagen til den store stigning i kommunernes likviditet primært findes i, at man med udligningsreformen valgte en finansieringsmodel, som overfinansierer kommunerne med omtrent seks milliarder kroner årligt, blandt andet ved at gøre det såkaldte midlertidige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner årligt permanent.

Når nogle kommuner så samtidig over en årrække ikke får den del af service- og anlægsrammen, som de gerne vil have, så kan der ophobes særdeles høj likviditet i kommunerne.

Pengene må ikke bruges

Den store stigning kan endnu en gang rejse spørgsmålet om, om det er hensigtsmæssigt, at kommunerne har knap 50 milliarder kroner i kassen, som de på grund af service- og anlægsrammer ikke må bruge af hensyn til statens samlede budget.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Sådan fungerer service- og anlægsrammer

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik ligger hele 30,8 milliarder kroner ud af kommunernes likvide beholdninger i Investerings- og Placeringsforeninger. Det vil altså sige, at kommunerne forvalter pengene på samme måde, som en bank eller et pengeinstitut ville gøre det.

I praksis kan pengene bruges på enten at give skattelettelser til kommunens borgere eller at betale af på kommunens gæld. Årets budgetforhandlinger viste, at der ikke er meget appetit på skattelettelser i landets kommuner, og derfor er det i det nuværende politiske landskab svært at forestille sig, at kommunerne vil give store skattelettelser. 

Ved økonomiaftalen i foråret 2021 blev det aftalt, at kommunerne skulle arbejde på at betale af på deres gæld og dermed nedbringe likviditeten. Dagens offentliggørelse fra Danmarks Statistik viser faktisk, at kommunerne for første gang siden 2019 har nedbragt den samlede langfristede gæld fra andet kvartal til tredje kvartal i år. I alt har kommunerne afbetalt omtrent 3,4 milliarder kroner fra andet til tredje kvartal i år. 

Til trods for nedbringelse af gælden er kommunernes samlede likviditet dog fortsat med at stige. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her