Her er de forslag til finansloven, som påvirker kommunerne

Del artiklen:
Forurenet vandløb kommer til at spille en stor rolle i de kommende finanslovsforhandlinger, da både SF og R har det som hovedprioritet i deres egne udspil.
Forurenet vandløb kommer til at spille en stor rolle i de kommende finanslovsforhandlinger, da både SF og R har det som hovedprioritet i deres egne udspil. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Støttepartierne har hovedfokus på klima, drikkevand og folkeskole til årets finanslov. Kommunerne kan derfor ikke forvente at få dækket hele deres behov på ældre- og handicapområdet.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Kommunerne er i fokus på mange af de forslag til finansloven, som er kommet fra to af regeringens støttepartier.

SF og Radikale har især lagt stor vægt på klima, folkeskolen og rent drikkevand. Det betyder, at både handicap- og ældreområdet ikke kan få de midler, som der har været stor efterspørgsel på fra både røde og blå kommuner op til økonomiforhandlingerne med regeringen. SF bakker dog op om en velfærdslov, hvor Radikale ikke mener, at det er vejen frem, da der mangler finansiering.

Det tredje støtteparti Enhedslisten har endnu ikke offentliggjort deres forslag til finansloven.

Drikkevandet skal forbedres

“Vi lægger op til partnerskab med kommunerne. Til indkøb og massiv indsats på skov omkring drikkevandreservoire”, siger Andreas Steenberg (R), som er finansordfører. “Vi vil gerne have en plan for vedvarende energi. Man skal begynde at planlægge alt den vedvarende energi, hvis vi skal nå i mål.”

Socialistisk Folkeparti skriver i deres finanslovsudspil, at staten skal lave “en grundvandsfond, der giver mulighed for, at kommuner og vandværker kan opkøbe omkring 70.000 hektar jord, som omdannes til natur.”

Der skal ifølge udspillet og Lisbeth Bech-Nielsen (SF), der er finansordfører, etableres en grundvandsfond:

“Grundvandsfonden skal kunne udlåne otte milliarder kroner som statsgaranterede 20-årige lån,” fortæller Lisbeth Bech-Nielsen. “Staten betaler en tredjedel af ydelserne på lånet, men kommuner og vandselskaber deler resten efter lokal aftale.“

Til spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal finde de penge, svarer hun, at alting handler om prioritering.
“Det bliver jo nogle meget billige lån tæt på 0-renten. Det er jo en lokal indsats, der skal gøres. Det er jo en opgave, som kommunerne har. Så jeg har ikke hørt, at nogen kommuner siger, at de ikke vil have det,” fortæller Lisbeth Bech-Nielsen. 
Klima er det nye sort

På klimaområdet vil SF gerne sætte hårdere ind, hvad angår offentlige køb af transportmidler.
I følge SF’s nye finanslovsudspil skal der afsættes 300 mio. kr., så der er i 2030 kun bruges offentlige midler på biler og busser, der er “eldrevne, bruger biogas, brint eller andre grønne drivmidler. Det indebærer blandt andet, at der fremover ikke må indkøbes eller leases personbiler, der kører på benzin eller diesel, og at der ikke må laves udbud af kontrakter for eksempel på buskørsel, der løber længere end til 2029, med mindre der er tale om grønne busser,” står der i udspillet.

Radikale lægger vægt på vedvarende energi, så man kan komme i mål med 70 procents målsætningen. Her vil de gerne gøre det nemmere for virksomheder og kommuner at investere i vedvarende energi.

Kommuner og virksomheder kan opnå lange ventetider, hvis de vil investere og bygge områder, der skal sikre mere energi som f.eks. vindmølleparker.

“Vi vil gerne have en plan for vedvarende energi. Man skal begynde at planlægge nu med alt den vedvarende energi, hvis vi skal nå i mål,” fortæller Andreas Steenberg.

Løft af folkeskolen 
Både SF og R vil prioritere folkeskolen ved denne finanslov. Hos SF vil de afsætte 300 mio. kr. i 2022 og 400 mio. kr. hvert år fra 2023-2026 til folkeskolen. R vil investere 4 mia. kr. frem til 2030 i hele børne- og ungeområdet. Midlerne skal dog også gå til en bedre læreruddannelse. 

“Det skal gå til investeringer, der skal forbedre indeklimaet og energistandarden i de danske folkeskoler, ligesom en del af midlerne skal anvendes til at investere i bedre faglokaler til folkeskolens praktiske fag,” står der i udspil. “Det forudsættes, at kommunerne medfinansierer 50 procent af investeringerne – eventuelt gennem lån.”

Her er Lisbeth Bech-Nielsens svar igen, at det handler om prioriteter, som kommunerne må tage.
“Det er jo en prioritering. Hvis de vil prioritere det. Vi har sat det på vores finanslovsforslag, fordi det er noget, vi gerne vil være med til at bidrage med,” siger hun. “Men fordi folkeskolen er en kommunal opgave, så skal der jo medfinansiering med. Men det er stadigvæk en hjælp i forhold til at finde det hele på sit eget budget.”

Derudover vil SF afsætte penge til klasseloft på maksimalt 24 i hver klasse, hvilket vil betyde flere minimumsstandarder til kommunerne. 
“Det er en binding. Fordi vi synes, at det er rigtig vigtigt” 

R vil ikke sætte loft på klasser, de vil dog indføre en ny styringsmåde til kommunerne, så de kan forbedre både trivsel og kompetencer. Her har R især fokus på, at der er “omkring 15 procent, der ikke består Folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik,” fortæller Andreas Stenberg.
Den nye styringsmåde skal sætte de enkelte skoler mere fri til, hvordan de så vil opnå målet om at forbedre trivslen og nedsætte procentsatsen for dem, der ikke består afgangsprøven.

“Nu stiller vi nogle penge til rådighed, som man kan bruge til at forbedre, hvor mange der består og forbedre trivslen,” siger Andreas Steenberg. Så vil vi sådan set give frit, hvordan kommunerne har tænkt sig at levere på det. Vi stiller os ikke op og siger, om det er en bestemt klassekvotient, tolærerordning eller det ene eller andet. Det kan være forskelligt fra skole til skole og fra kommune til kommune. Bare det resulterer i, at børnene lærer noget og får det bedre.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her