Helsingør er Danmarks kulturkommune nummer ét

Del artiklen:
Kronborg er sammen med M/S Museet for Søfart en kommune, der emmer af Danmarkshistorie.
Kronborg er sammen med M/S Museet for Søfart en kommune, der emmer af Danmarkshistorie. - Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Helsingør er Danmarks mest gavmilde kommune i forhold til kulturlivet. Men hvem er de næstmest gavmilde kommuner? Få svaret her. Se ‘Top ti’ og ‘Bund ti’ over kommunal kulturstøtte.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Der er meget, meget stor forskel mellem kommunerne på, hvor meget man bruger på at støtte blandt andet de lokale museer, teatre, biblioteker og koncertsteder, skriver NB-Kommune.

Ser man på Top ti over kommuner med forholdsvis størst kulturstøtte, så springer Helsingør Kommune i øjnene. Her har kommunen i år kulturudgifter, som er budgetteret til at lande omkring 100 millioner kroner. Omregnet til kulturudgift pr. indbygger bliver det 1.585 kroner pr. helsingoraner.

Det oplyser kulturmediet Søndag Aften på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 

Kulturstøtten i Helsingør bringer ligesom forrige år kommunen i front, når det gælder kommunal kulturstøtte. Nummer to på Top ti over kommunal kulturstøtte er Holstebro Kommune med en kulturudgift pr. borger på 1.426 kroner.

Som det fremgår af Top ti (se nedenfor) er der ret langt mellem Helsingør i kultur-førertrøjen – og resten af feltet. 

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

I Helsingør fortæller borgmester Benedikte Kiær (K) gerne om, hvorfor byrådet i Kronborg-kommunen prioriterer kulturlivet med forholdsvis mange penge.

“Helsingør er i en bestemt liga, hvad angår kulturliv, og vi satser meget på at forblive i toppen af ligaen,” siger Benedikte Kiær til NB-Kommune og uddyber:

“Vi satser meget på vores biblioteker. Vi satser meget på at have børnekulturliv, hvor kulturen kommer ind på skolerne, og hvor børn bliver præsenteret for alle kunstarter.”

“Vi ved ud fra forskellige parametre, at borgerne i kommunen lægger vægt på, at der er et meget aktivt kulturliv, som har et højt niveau.”

Læs også:
Kommunernes støtte til kulturen bliver udhulet

Ud fra en økonomisk betragtning giver de forholdsvis mange skattekroner til kulturlivet også god mening ifølge borgmesteren.

“Vi er i byrådet også optaget af, at man kan tjene penge på kulturlivet. Kulturpolitik er for os i høj grad også erhvervspolitik. Vi har jo nogle stærke turistmagneter som Kronborg, M/S Museet for Søfart og en by, der emmer af Danmarkshistorie med blandt andet sundtolden,” siger Benedikte Kiær og konkluderer:

“Kort sagt har vi noget, som folk gider rejse efter, og det har stor værdi for kommunen.”

Læs også:
Nye tal: Konservative borgmestre sætter kulturen højt

Helsingør er en af de kommuner, som forholdsvis flest flytter til. Og her spiller kulturlivet også ind, når det gælder tiltrækningskraft.

“En af de konservative byrådskandidater her i kommunen har en café. Han har fortalt mig om en af sine kunder, der var flyttet til byen. Kunden fortalte, at hun havde valgt Helsingør, fordi her et ‘kulturliv af høj kvalitet.’ Det betyder altså meget for folk, hvad de har af tilbud, når de har fri,” fortæller Benedikte Kiær. 

Selv om kulturkronerne ruller i Helsingør Kommune sammenlignet med andre kommuner, så ruller de ikke i helt samme omfang som tidligere. I perioden fra 2017 til i år er kulturudgifterne blevet støt barberet ned fra 103 mio. kr. i 2017 til 100 mio. kr. i år.

Hvorfor udhuler i kulturbudgettet i Helsingør?

“Når vores kulturbudget er stagneret handler det om samme udfordring som mange andre kommuner. Vi har været nødt til at bruge ekstra penge på det specialiserede socialområde, og der er sket en opgaveglidning på sundhedsområdet,” siger Benedikte Kiær og fortsætter:

“Når vi så skal holde os inden for servicerammen, er vi nødt til at prioritere – også inden for kulturområdet. Det prøver vi på at gøre så klogt som muligt, for vi vil ikke smide barnet ud med badevandet.”

“Vi skal kunne blive ved at tiltrække folk til kommunen og sørge for dannelse af kommunens børn- og unge.”

Mindre kommuner skraber bunden

Ser man på de kommuner, der bruger forholdsvis mindst på kulturlivet, så er det alle – målt på indbyggertal – mindre kommuner. Helt i bund på kulturstøtte-listen finder man tre jyske kommuner Hedensted, Ikast-Brande og Odder.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her