Borgmester kræver at KL skal hjælpe fattige kommuner

Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En række især yderkommuner er så pressede økonomisk, at borgmester nu kræver, at KL ved forårets økonomiforhandlinger skal sikre særlig hjælp til fattige kommuner.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

KL skal ved årets økonomiforhandlinger arbejde målrettet for at sikre, at de fattige yderkommuner får en større del af kagen, når der gives ekstra penge til at dække udgifterne til eksempelvis flere ældre. Det krav kommer fra borgmester Mikael Klitgaard (V) fra Brønderslev , der er en af Danmarks fattigste kommuner.

“Seneste økonomiforhandlinger ramte helt ved siden af. Vi kan jo se i vores kommune, at vi har lagt ni mio. kr. alene på ældreområdet og syv mio. kr. på socialområdet. Det svarer jo slet ikke til de penge, vi fik fra regeringen,” siger Mikael Klitgaard til NB-Økonomi.

Meldingen fra Michael Klitgaard sætter KL-toppen under yderligere pres.

De lidt mere velhavende yder- og landkommuner er voldsomt utilfredse med, at de ikke kan få en større vækst i servicerammen, og de har derfor krævet og fået lovning på en helt ny proces for fordelingen af servicerammer.

Nu melder Klitgaard sig som den første af de cirka 19 kommuner, som end ikke kan udnytte deres serviceramme på grund af manglende finansiering, og dermed er der nu uenighed om både fordelingen af finansiering samt service- og anlægsrammer.

Mikael Klitgaard er klart utilfreds med forårets forhandlinger, hvor KL kun fik forhandlet et løft på 1,4 mia. kr. hjem i økonomiaftalen for 2022. De penge skulle gå til både demografi og det specialiserede socialområde.

Skævheden opstår ifølge Klitgaard fordi pengene til eksempelvis ældre fordeles til kommunerne efter bloktilskudsnøglen, og dermed bliver kommuner med en lav vækst i antallet af ældre overkompenseret, mens kommuner som Brønderslev bliver underkompenseret.

Mikael Klitgaard foreslår i stedet at se på tildelinger af midler på en ny måde, hvor man tager hensyn til kommunernes faktiske vilkår frem for en gennemsnitsbetragtning. For ellers vil det altid være de kommuner, der i forvejen har få udgifter på et givent område, som vil skumme fløden. Og yderkommunerne vil få en ekstra regning, hvis de ligger over et gennemsnit, fordi de f.eks. har mange ældre og handicappede.

Buket af krav

Borgmesteren i Brønderslev rejser en række af udfordringer, de som yderkommune står med forud for økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. 

For det første mangler Brønderslev kommune 12 mio. kr. for at nå op på minimumsnormeringerne, da de i gennemsnit har ligget lavere end andre kommuner. Det er selvom, de allerede har tilført området 10 mio. kr. Hvis de skal hæve det yderligere, skal de finde det på andre områder. 

“Det er det, vi skal huske at sige til KLs bestyrelse. Der er altså nogle kommuner her, som stadigvæk har nogle økonomiske problemer. Det kan så løse sig ved, at man giver mere til vanskeligt stillede kommuner. Men det kræver jo, at det bliver en permanent tildeling og ikke noget, vi søger fra år til år,” siger Mikael Klitgaard. “Alternativt var jo, at vi hæver det for de kommuner, der har det sværest, så de også kan være med på minimumsnormeringerne. Det synes vi er en rigtig god idé.”

For det andet mener Mikael Klitgaard, at det specialiserede socialområde er underkompenseret. Dernæst kræver det penge at dække demografien. 

Men han ønsker også nogle mindre rigide krav på planloven og bedre adgang til låntagning.

Mikael Klitgaard udtrykker især utilfredshed på det specialiserede socialområde, fordi regeringen ikke ville give mere i økonomiaftalen for 2022. “Det er ikke i orden. Og holder vi igen på området, er der kritik fra regeringen,” siger han. 

Hvis regeringen gerne vil have mere velfærd, så må de betale for det, det koster, mener han. Ikke som en gennemsnitsberegning, men til de faktiske omkostninger, som kommunerne har. 

“Det, der så lyder hult, er, at hvis regeringen så bare sagde ærligt, at vi ønsker mindre service i Danmark, fordi der ikke er råd til andet. Det er da til at forholde sig til”, siger Mikael Klitgaard. “Men når man siger, at vi skal have bedre service, og at der ikke må være nogle mangler, så er man også nødt til at afsætte pengene i forhandlingerne.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her