19 kommuner er styret af finansiering frem for service- og anlægsrammer

Del artiklen:
Her på rådhuset i Morsø Kommune er det ikke på grund af begrænsinger på service- og anlægrammerne, at kommunen ikke har lagt et højere 2022-budget. Ligesom 18 andre kommuner er man begrænset af finansieringen.
Her på rådhuset i Morsø Kommune er det ikke på grund af begrænsinger på service- og anlægrammerne, at kommunen ikke har lagt et højere 2022-budget. Ligesom 18 andre kommuner er man begrænset af finansieringen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I alt 19 kommuner har trods udligningsreform og en permanent overfinansiering af kommunerne stadig finansieringen som en større begrænsning end service- og anlægsrammerne. Se kommunerne her.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Selvom kommunerne med udligningsreformen blev garanteret en permanent overfinansiering, og det derfor primært er service- og anlægsrammerne, der holder kommunernes budgetter fra en himmelflugt, så er det omkring hver femte kommune, der stadig er styret af finansieringen.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har set på kommunernes skattefinansierede resultat, likviditet, udvikling i likviditet, om de fik paragraf 16-tilskud, og deres indmeldinger til KL i første omgang af den faseopdelte budgetproces.

Dermed står de 19 kommuner udenfor det store slagsmål i KL om tildeling af service- og anlægsrammer, som man skal i gang med at udarbejde en ny proces for frem mod budgetlægningen for 2023.

Det betyder samtidig også, at de resterende 79 kommuner i højere eller lavere grad har mulighed for at bruge flere penge end fordelingen af service- og anlægsrammerne tilskriver dem.

De 19 kommuner er desuden primært yderkommuner eller mindre kommuner, og dermed kan de 19 kommuners potentielle underforbrug langt fra udjævne de løft af service- og anlægsniveauet, som en stor del af de resterende 79 kommuner gerne vil gennemføre.

Mange kriterier spiller ind

Opgørelsen er så vidt muligt baseret på objektive kriterier, men enkelte kommuner er enten blevet tilføjet eller frasorteret på grund af den særlige situation i kommunen. 

Det gælder eksempelvis en kommune som Fredericia, der præsterede et stort underskud på det skattefinansierede resultat i 2020, men hvor det i høj grad skyldes, at kommunen havde et exceptionelt højt anlægsniveau. 

Omvendt har en kommune som Lolland en relativt stor stigning i likviditeten over det seneste år, men kommunens likviditet er fortsat meget lav, og kommunen er dybt afhængige af det særlige paragraf 16-tilskud for at få økonomien til at hænge sammen. 

Udover de særlige kommuner, så er kriterierne for opgørelsen: 

  • Skattefinansieret resultat for 2020 må maksimalt være et overskud på 800 kr. pr. indbygger. 

  • Likviditeten efter kassekreditreglen må maksimalt være 8.000 kroner pr. indbygger.

  • Likviditeten må maks. være steget med 1.000 kr. pr. indbygger over det seneste år. 

  • For kommuner, der har en likviditet under 8.000 kroner pr. indbygger og over 6.000 kr. pr. indbygger, skal kommunen have en langfristet gæld eks. feriepenge på mindst 8.000 kr. pr. indbygger. 

Derudover har vi skelet til kommunernes indmeldinger til den faseopdelte budgetproces i første omgang, hvor tesen er, at de kommuner, der i første omgang ikke havde udnyttet deres andel af løftet i rammerne, var begrænset af finansiering på den ene eller anden måde.

Dertil kommer tildelingen af paragraf 16-midler, hvor kommuner, som er absolut afhængige af paragraf 16-midlerne og får store tilskud her, også er blevet talt med.

Her kan du se de kommuner, som ifølge NB-Økonomis opgørelse er styret af finansiering frem for service- og anlægsrammer:

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her