Store universitetsbyer og Vestegnen er Danmarks arbejdsløshedsøer

Del artiklen:

Nye beskæftigelsestal viser, at ledigheden i mange yderkommuner er lav, mens den er højere i universitetsbyerne samt på Vestegnen tæt på København – i alt i omkring 25 kommuner. Se hvilke kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Glem alt om billedet af udkantskommuner med høj ledighed og bykommuner med fuld beskæftigelse.

De nye beskæftigelsestal for september viser, at der efter covid-19 krisen er ved at fastlåse sig et billede af, at Danmarks arbejdsløshedsøer består af de store universitetsbyer og Vestegnen.

De nye beskæftigelsestal for september er interessante, fordi de tegner et billede af ledighedsbilledet efter covid-19, og det viser, at arbejdsløshed som problem fortsat er et problem i cirka 25 kommuner.

Udover de store byer og Vestegnen er der to områder, Nordjylland og Sydsjælland, som generelt er præget af høj ledighed. Modsat er det især markant, at resten af Jylland og Nordsjælland ligger med en meget lav ledighed.

Ishøj har med en ledighedsprocent på 6,1 procent landets højeste ledighed, og ifølge beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen, så hænger det sammen med, at borgerne i Ishøj har relativt smalle kompetencer, og derfor var nogle af de første, som blev afskediget under corona-krisen. Og samtidig har borgerne sværere ved at komme med på opsvinget efter coronakrisen.

“Det vi kan se er, at vi ligger med et meget lavt uddannelsesniveau. Der er en del unge mennesker, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse men aldrig får den gennemført. Det er en udfordring i et arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger uddannet arbejdskraft,” siger han.

Mens Ishøj ifølge STARs benchmark ligger i top i forhold til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, så er det lige modsat med de forsikrede ledige.

“De forsikrede ledige er jo dem, der har været i beskæftigelse eller har afsluttet en uddannelse, og det peger på, at de har svært ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet, og det kan skyldes at de personer er mindre fleksible i forhold til hvilket type arbejde, de er kvalificerede til at varetage, altså at de ikke har så mange brede kompetencer. Så de kan ansættes til nogle job, når der er højkonjunktur, men det er også dem, der ryger først ud igen, når konjunkturerne går tilbage,” siger beskæftigelseschefen.

Jørgen Dan Pedersen er netop tiltrådt stillingen i forbindelse med at Ishøj etablerer eget jobcenter fra nytår, og han vil derfor se på, om Ishøj kan gøre sine borgere mere modstandsdygtige overfor kriser ved at give dem bredere kompetencer.

Beskæftigelseschefen har ikke noget entydigt svar på, hvorfor de ledige i Ishøj ikke tager de mange ufaglærte job, der er tilgængelige lige nu. Men han peger på, at virksomhederne sjældent ønsker at ansætte ledige, som eksempelvis på grund af deres uddannelse ikke er motiverede til at tage et ufaglært job.

Han mener derfor, at kommunen skal forsøge at få flere aktivitetsparate ledige ansat i et mindre antal timer om ugen som en start.

Syv kommuner har historisk lav ledighed

Foråret og sommeren 2008 bliver normalt betragtet som den periode i den nyere økonomiske Danmarkshistorie med den laveste ledighed.

Tallene viser, at syv kommuner nu har en lavere ledighed end under den brølende højkonjunktur i sommeren 2008. Kommunerne med den historisk lave ledighed fokusere sig i Nordvestjylland, men udkantskommuner som Assens og Lolland er også med på vognen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her