Sundhedsminister: Ingen sundhedspenge til kommuner

Del artiklen:
"Der er ikke afsat penge til driften," oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om de kommende nærhospitaler, da han her onsdag præsenterede regeringens sundhedsudspil. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der kommer ingen ekstra penge til kommunal sundhedsdrift, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde om nye nærhospitaler.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Kommunerne får ingen håndsrækning af regeringen, når det drejer sig om drift af de nye nærhospitaler, som regeringen planlægger at etablere i minimum 13 kommuner.

“Der er ikke afsat penge til driften,” fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til NB-Økonomi på et pressemøde om et nyt sundhedsudspil fra regeringen. “Der er jo ikke nogen nye opgaver. Kommunerne – også de kommuner, der ikke får et nærhospital – har jo stadig ansvaret for at hjælpe deres borgere, og vi dækker jo demografien i vores årlige økonomiaftaler.”

Den melding er John Schmidt Andersen (V), der er borgmester i Frederikssund ikke glad for. Han var til stede til pressemødet, fordi det blev holdt på Nordsjællands hospital i Frederikssund.

“Regeringen er nødt til at komme med flere penge til sundhedsområdet. Derfor venter vi også på, at der kommer en sundhedsreform,” understreger John Schmidt Andersen.

I et nyt sundhedsudspil, som blev præsenteret onsdag morgen i Frederikssund, afsætter regeringen fire mia. kr. til op mod 20 nærhospitaler. Men de penge skal alene gå til anlæg, materialer og it. Kommuner og regioner kan søge pengene, og der er lagt op til, at det ikke kun skal gå til nybyggeri. Kommuner der allerede har sundhedshuse kan derfor søge om en udvidelse, så nærhospitaler kan blive en del af allerede eksisterende ordninger.

Hvad forskellen på nærhospitaler og sundhedshuse er, kan regeringen dog ikke svare på.

“Sundhedsstyrelsen skal beskrive de konkrete opgaver, der fremover skal og kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod,” står der i et faktaark fra Sundhedsministeriet om de nye nærhospitaler.

Læs også:
Regeringens "nærhospitaler" er kopier af kommunale "sundhedshuse"

Kommuner har allerede udfordringer med opgaveglidning fra regioner mod kommuner

Regeringen har allerede sat navn på 13 forslag til placeringer. To af dem er i Frederikssund og Helsingør. I Helsingør har de ifølge borgmester Benedikte Kiær (K), allerede investeret 420 mio. kr. til et sundhedshus. Hun vil gerne søge fra regeringens pulje, så de kan udvide til at blive et nærhospital. Det er ligeledes planen for John Schmidt Andersen fra Frederikssund.

De nye nærhospitaler vil betyde, at der vil blive flyttet en masse opgaver fra regionerne mod kommunerne. 

“Hospitalerne og regionerne skal lægge nogle af deres behandlinger ud i nærhospitalerne, så der har de (regeringen) nok en forventning om, at det ikke kommer til at koste ekstra,” siger Benedikte Kiær. “Men udviklingen er der allerede, og den kommer til at ske endnu hurtigere, når vi får de her nærhospitaler”. 
John Schmidt Andersen er kritisk overfor, at der ikke er nogen finansiering. Begge borgmestre er enige i, at der allerede foregår en opgaveglidning på sundhedsområdet fra regionerne mod kommunerne, som ikke er finansieret, som presser kommunernes økonomi.

“Nu siger Magnus (Heunicke, red.) godt nok, at der ikke kommer flere opgaver, end der var i forvejen, men der kommer jo bare generelt set flere opgaver fra regionerne ud i kommunerne. Og der følger ikke nogen penge med. Og vi har jo ikke finansieringen til alle de opgaver, vi får ude i kommunerne,” fortæller John Schmidt Andersen fra Frederikssund. 

“De er nødt til at komme med en sundhedsreform, der giver flere penge også til kommunerne, så vi kan klare de her opgaver, der ligger foran os,” understreger han.

Han gentager, at der er behov for en sundhedsreform. Regeringen har droppet den reform, som VLAK-regeringen fremlagde i 2019, så der er stadigvæk ikke noget svar til kommunerne, hvordan de skal håndtere den opgaveglidning, der allerede er i gang. 

“Den her store sundhedsreform – som skal dække noget af det her opgaveglidning – den er de nødt til at komme med. Jeg går ud fra, at alle partier bliver set og hørt. De skal bare have det løst,” afslutter John Schmidt Andersen.
Trods kritikken vil de dog begge søge den pulje på 4 mia. kr., der er lagt op til.

“Ministeren sagde, at vi selvfølgelig også skal søge, så det har jeg en forventning om. Fordi man er frontrunner og rollemodel, så skal man jo ikke straffes for det,” siger Benedikte Kiær, med henvisning til, at de allerede er i gang med at bygge et sundhedshus.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her