Kommunerne er tilbageholdende med at satse på selvbudgettering

Del artiklen:
Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre Kommune har som én af de få borgmestre valgt at selvbudgettere, da der er mulighed for at få en gevinst ved denne metode.
Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre Kommune har som én af de få borgmestre valgt at selvbudgettere, da der er mulighed for at få en gevinst ved denne metode. - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix (arkiv)

Mange kommuner står til milliongevinst ved selvbudgettering. Læs her, hvorfor flere borgmestre alligevel vælger at følge statsgarantien.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

10 millioner kroner. Så meget kan Lejre Kommune få af ekstra midler i 2022, hvis den nuværende tendens med stigende befolkningstilvækst i kommunen fortsætter. Og det satser Lejre Kommune på, at den gør, og derfor har de valgt at selvbudgettere.

30 kommuner står i en lignende situation, men mange vælger alligevel statsgarantien, da man ikke er sikret gevinsten, hvis befolkningstallet eller skattebetalingerne pludselig går den anden vej.

I en analyse, som NB-Økonomi udgiver i dag, torsdag, kan man læse, at Høje-Taastrup Kommune på baggrund af nuværende folketal ville få den største gevinst ved at selvbudgettere, mens Brøndby Kommune ligger nummer to.

Læs også:
Mange kommuner står til stor gevinst ved selvbudgettering

Begge kommuner har valgt at følge statsgarantien. Michael Ziegler (K) havde desværre ikke tid til at uddybe hvorfor, men det har han gjort tidligere på året, hvor NB-Økonomi talte med ham om samme udfordring.

Her forklarede han, at mange kommuner kom galt afsted under finanskrisen, da det viste sig, at en masse mennesker pludselig stod uden arbejde, og derfor fik man ikke de skatteindtægter, man havde budgetteret med.

Læs også:
Høje-Taastrup mister omtrent 55 millioner på budgetgaranti

Kent Max Magelund (S), der er borgmester i Brøndby Kommune, har ligesom Høje-Taastrup valgt ikke at selvbudgettere:

“Vi har valgt statsgarantien. Men vi har det oppe at vende hver gang, vi har budgetforhandlinger. Og jeg tror kun, at vi én gang før har valgt selvbudgettering. Og det gik bare ikke særlig godt,” fortæller Kent Max Magelund.

Men det er ikke kun i Brøndby, der er historiske dårlige erfaringer med selvbudgettering.

“Vi har valgt ikke at selvbudgettere, og det har vi, fordi vi har prøvet det før, hvor vi har brændt nallerne,” siger Karsten Søndergaard (V), der er borgmester i Egedal Kommune.

Mange kommuner ser selvbudgettering som casino eller aktiemarked

Flere borgmestre beskriver selvbudgettering som meget usikkert, og de føler nærmest, at hvis de skulle vælge den vej, så ville de gamble eller stå og gætte på et aktiemarkedet. Derfor vil de hellere gå glip af den mulige gevinst, frem for at tage et eventuelt tab.

“Det her er fuldstændig for mig, som hvis man var på aktiebørsen. Du er nødt til at vælge en strategi, for ellers ligger du i zig, når du skulle have været i zag. Det er umuligt lige at forudse,” siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune. 

Ib Lauritsen har valgt statsgarantien, da de af rent princip følger den model. 

“Så hvis man vælger at sige, at nu vælger vi lige at lave om på vores grundsystem, så er det noget, vi grundigt skal overveje. For hvis vi gerne bare lige en gang om året vil gætte på det, så er det altså ikke nemt. Det er det heller ikke på aktie- eller kornbørsen,” siger han. 

Det er ikke sådan, at han er totalt imod selvbudgettering. De høje tal for Ikast-Brande giver da også borgmesteren stof til eftertanke, om det var en overvejelse værd at få set på strategien. Men han vil ikke skifte for 2022.

“Man er nødt til at prøve at lægge en strategi, for havde du spurgt mig lige før sommerferien, så havde jeg sagt, at det var godt nok godt, at vi ligger det rigtige sted. Og så kan tingene lynhurtigt ændre sig, og så ligger man lidt det forkerte sted,” siger Ib Lauritsen om befolkningstallene.

Det har borgmesteren fra Ikast-Brande en pointe i, for tallene for både første og andet kvartal fra Danmarks Statistik ligger nogenlunde lige med prognoserne fra Indenrigs- og Boligministeriet. Det er udviklingen i folketallet i tredje kvartal i år, der har givet den store forskel. 

Da coronakrisen brød løs, valgte Bestseller – hvis hovedkvarteret ligger i Ikast-Brande Kommune – at fyre 750 medarbejdere. Selvom de medarbejdere næppe alle var bosat i Ikast-Brande Kommune, så fortæller det noget om, hvor hurtigt skatteindtægterne kan ændre sig i en kommune.

Ib Lauritsen får opbakning af andre borgmesterkollegaer.

“Det med ikke præcis at vide, hvad det er for en økonomi, vi har med at gøre. Vi siger, at vi vil ikke spekulere i borgernes penge, fortæller Karsten Søndergaard (V) fra Egedal Kommune. “Det er et forsigtighedsprincip, hvor byrådet har valgt at sige, at vi hellere vil kende vores økonomi, end at vi om to år står med en ekstraregning, som vi ikke havde forventet.”

“Det er lidt som at købe en lotteriseddel, som kan have en potentiel gevinst, men den kan også have en potentiel ekstra regning, som kan være ganske alvorlig,” tilslutter Sofia Osmani (K) sig, som er borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune. “Derfor tror jeg ikke, at der er ret mange kommuner, der vælger at gå den vej.”

Sofia Osmani forklarer også, at det voksende befolkningstal godt kan snyde lidt. De har for eksempel mange udenlandske studerende, der går på DTU. De afleverer typisk ikke en høj skattesats i kommunen, og de flytter også relativ hurtigt igen.

Pressede kommuner kan spille en rolle på begge modeller

Som kommune kan man både bruge argumenterne om, at økonomien er presset, og derfor er der brug for den ekstra gevinst, men man kan også bruge det modsatte argument, som Stevns Kommune har valgt, at de simpelthen ikke ville have råd til, hvis det fejlede.

“Det med selvbudgettering er jo forbundet med lidt usikkerhed, så vi vil hellere gå livrem og seler,” fortæller Anette Mortensen (V), der er borgmester på Stevns. “Vi kan i hvert fald se, at andre kommuner som tidligere har selvbudgetteret har fået en gevaldig regning efterfølgende, og det kan vores økonomi bestemt ikke holde til”. 

For Stevns Kommune handler det derfor om ifølge borgmesteren at vælge den sikre løsning, og det bakker en enig kommunalbestyrelse op om, fortæller Anette Mortensen.
“Det kunne selvfølgelig nogle gange være fristende, men nej, vi skal ikke gamble med økonomien, så derfor vælger vi den sikre løsning,” tilføjer hun.

I Lejre Kommune mener de omvendt, at fordi de er presset, så har de brug for de ekstra 10 millioner kroner. 
I NB-Økonomis analyse ligger kommunen allerede nu på 154 flere borgere, end hvad man havde fået penge for, hvis man havde valgt statsgarantien, som følger ministeriets prognoser. Lejre Kommune ligger på en 9. plads, af de kommuner, som har den største positive forskel ved at vælge selvbudgettering, når man sammenligner de faktiske folketal med Indenrigsministeriets prognose. 

“Når vi går ind og selvbudgetterer, selvom det bedste skøn kun giver 10 millioner kroner, så er det fordi vi har et presset budget i Lejre Kommune. Vi har hårdt brug for dem, siger Carsten Rasmussen (S), der er borgmester i Lejre. 

Han er ikke så nervøs for, at det pludselig går det forkerte vej, da Lejre længe ifølge borgmesteren har ligget stabilt med stigning i befolkningstilvæksten. Derudover ser han en tendens til, at det er ressourcestærke borgere fra København, der flytter til kommunen. 
“Det er generelt borgere, der køber en ejendom, der flytter herud. Det har rigtig meget været københavnske børnefamilier. To jobs, to børn. Så på den måde kan man ikke sige, at der vil være et beskatningsgrundlag, der vil være dårligere,” siger Carsten Rasmussen og tilføjer: “Vi er ikke en kommune med tomme ejendomme, så der er ikke noget i sol og vind, der siger, at vi ikke skulle få en yderligere befolkningsvækst.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her