Analyse: Velfærdslov vil koste 20 mia. kr. i 2030

Del artiklen:
Ifølge AE-rådet vil det kræve et løft af kommunernes økonomi på hele 20 milliarder kroner i forhold til i dag, hvis man skal levere uændret service pr. borger. Det skyldes især det stigende antal ældre.
Ifølge AE-rådet vil det kræve et løft af kommunernes økonomi på hele 20 milliarder kroner i forhold til i dag, hvis man skal levere uændret service pr. borger. Det skyldes især det stigende antal ældre. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ifølge ny analyse fra AE-rådet skal kommunerne i alt have 20 mia. kr. mere i 2030 end i dag, hvis de skal levere uændret service.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Det kan blive en kostelig affære for regeringen at gennemføre den såkaldte velfærdslov, som længe har været i støbeskeen, som skal sikre, at kommunerne kompenseres fuldt ud for øgede udgifter til flere børn og ældre.

Ifølge en ny analyse foretaget af AE-rådet på baggrund af tal fra Finansministeriet vil det i alt kræve et løft af kommunernes økonomi på 20 milliarder kroner i 2030 i forhold til i dag, hvis kommunerne skal kunne levere en uændret service pr. person i forhold til i dag.

Det skyldes den store vækst i antallet af ældre, som skønnes at vokse kraftigt over de kommende år, særligt i årene fra 2025.

I forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier har man forpligtet sig på at gennemføre en såkaldt velfærdslov indenfor den nuværende valgperiode, med det formål at “der etableres en “bund” under velfærden, så det demografiske træk dækkes”.

Regeringen har talt om velfærdsloven flere gange, men har allerede i praksis benyttet sig af den, ved at man i økonomiaftalerne med både regioner og kommuner siden regeringsskiftet i 2019 har dækket de demografiske udgifter fuldt ud.

Men ifølge analysen fra AE, som altså baserer sig på tal fra Finansministeriet, så vil det fra 2026 betyde, at man årligt skal løfte kommunernes økonomi med mere end 2,5 milliarder kroner bare for at dække det demografiske træk.

Til sammenligning udgjorde det demografiske træk i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2022 omtrent 1,25 milliarder kroner.

Hængekøjeårene kommer

Analysen stemmer overens med beregningerne fra de økonomiske vismænd, der i den nyligt udgivne efterårsrapport for 2021 peger på, at vi nu bevæger os ind i den såkaldte “hængekøjeperiode”, hvor man frem til 2040 kan forvente et årligt offentligt underskud på mellem 0 og 0,5 pct. af BNP, hvis man fortsætter den nuværende økonomiske politik.

Det skyldes ændringen i demografien, hvor den store vækst i antallet af ældre vil påvirke statskassen negativt frem til 2040.

Det er ifølge vismændene ikke noget man skal være nervøs for, fordi dansk økonomi på lang sigt vurderes til at være overholdbar. Det betyder, at man varigt kan hæve de offentlige udgifter eller sænke skatterne, uden det vil få Danmarks gæld til at stige på lang sigt.

Faktisk anbefaler vismændene, at man reviderer budgetloven, så man tillader et strukturelt underskud på op til 1 pct. af BNP. Det vil ifølge vismændene kunne give politikerne et øget manøvrerum i hængekøjeårene, så der er plads til at føre konjunkturpolitik, selvom man har et offentligt underskud. I dag er grænsen for statens strukturelle underskud 0,5 pct.

Ifølge regeringens lovprogram vil Finansministeren fremsætte en velfærdslov inden udgangen af oktober, som “har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre”.

null
Ifølge vismandsrapporten vil demografien ramme Danmarks økonomi negativt helt frem til 2040, men herefter vil det ifølge prognosen gå fremad. Formen på kurven har lagt navn til "hængekøjeårene". Tallene er naturligvis behæftet med usikkerhed, så den meget langsigtede udvikling skal ikke ses som en prognose, men nærmere en konsekvensanalyse. Kilde: DØRS 2021

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her