Forstå på tre minutter: Sådan fandt regeringen 10 mia. til nye boliger

Del artiklen:
Regeringen præsenterede tirsdag et særdeles ambitiøst boligudspil, som skal sikre 22.000 flere billige boliger i de store byer. Selvom det kommer til at koste 10 mia. kr., så rammer det hverken statens eller kommunernes økonomi.
Regeringen præsenterede tirsdag et særdeles ambitiøst boligudspil, som skal sikre 22.000 flere billige boliger i de store byer. Selvom det kommer til at koste 10 mia. kr., så rammer det hverken statens eller kommunernes økonomi. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen kunne i går præsentere en fuldt finansieret plan for 22.000 nye boliger til 10 mia. kr. uden hverken statens eller kommunernes finansiering. Forstå her, hvordan det kan lade sig gøre.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Regeringen vil afsætte 10 milliarder kroner til 22.000 nye almene boliger frem til 2035, men det kommer alt andet lige hverken til at forsage skattestigninger, ramme råderummet eller gå ud over kommunernes økonomi.

Det skyldes, at pengene skal findes i den såkaldte Nybyggerifond, som er en fond under Landsbyggefonden. Fonden blev oprettet i 1998 med det formål, at beboere i almene boliger skulle være med til at finansiere opførelsen af nye almene boliger.
 

Læs også:
Regeringen vil have 22.000 nye almene boliger i de store byer

Dermed er det alle beboere i almene boliger opført fra og med 1999, som enten allerede indbetaler eller på sigt kommer til at indbetale til Nybyggerifonden.

Sådan lander pengene i Nybyggerifonden

Beboere i almene boliger betaler en fast månedlig husleje. I de første 30 år efter opførelsen af et alment boligbyggeri går størstedelen af ydelsen til at betale af på realkreditlånet, der bliver optaget i forbindelse med byggeriet af boligen.

Når de 30 år er gået, og lånet er betalt ud, bliver beboerne i almene boliger ved med at betale samme husleje. Fordi pengene herefter ikke længere skal gå til låneydelser, går pengene til Landsbyggefonden, den lokale dispositionsfond og for boliger opført efter 1999 – til Nybyggerifonden.

Her går en tredjedel af pengene til nybyggerifonden, og derfor bliver det i årene efter 2029 hurtigt til mange penge, når beboerne i boligerne opført fra og med 1999 begynder at indbetale en tredjedel af huslejen til fonden.

Formålet med Nybyggerifonden er netop at kunne støtte opførslen af nye almene boliger. 

Hvorfor står der allerede penge nu?

Fordi renten de seneste år har været på et historisk lavt niveau, er ydelserne til de fleste realkreditlån, der er blevet optaget til at bygge almene boliger, lavere end man forventede, da man opførte boligerne. Men den månedlige ydelse for beboerne reguleres ikke i takt med renten.

Det betyder, at beboerne i mange almene boliger i dag betaler mere i husleje end der er i faktiske udgifter til realkreditlånet. Den difference går til de tre ovennævnte fonde, hvor Nybyggerifonden altså får en tredjedel.

Aktuelt står der derfor omtrent én milliard kroner i Nybyggerifonden, og ifølge et folketingssvar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) fra juli, så forventer Landsbyggefonden, der administrerer Nybyggerifonden, at der i 2026 vil stå over 2,4 milliarder kroner på kontoen i Nybyggerifonden.

Derfor kan fonden komme i spil allerede nu, selvom forventningen oprindeligt var, at der først ville være penge i fonden efter 2029.

Hvem styrer pengene?

Det er alene et flertal i Folketinget der kan beslutte, hvornår og til hvem, pengene fra Nybyggerifonden udbetales. Hidtil har der ikke været nogen udbetalinger fra fonden, men det er altså det, som regeringen nu vil ændre på.

Læs også:
Boligudspil 'vil ikke dræne kommunekasserne'

Selvom der er langt fra den omtrent ene milliard, der står i Nybyggerifonden nu, til de 10 milliarder, som regeringen vil afsætte, så kommer fonden til at vokse kraftigt de kommende år, især efter 2029, når realkreditlånene på boligerne opført siden 1999 begynder at være betalt af. 

Efter regeringen eventuelt får et flertal i Folketinget til at vedtage boligudspillet, skal der indgås aftaler med kommuner, nuværende grundejere, byggefirmaer, lokalplaner skal gennemgås, og herefter vil det tage nogle år før bygningerne står færdige, og de store regninger skal betales.

Det er altså ikke idéen, at man først kan gå i gang med boligudspillet i 2029, men at det skal foregå som en løbende proces, mens Nybyggerifonden vokser over de kommende år. 

Ifølge regeringens udspil skal boligerne i udspillet bygges til og med 2035. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her