Vismænd dumper nytteindsats

Del artiklen:
(Arkiv) Regeringens forslag om nytteindsats risikerer at få færre i job, når alt tages i betragtning. Det fremgår af dagens vismandsrapport. Her fremlægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard detaljerne i den foreslåede nytteindsats på pressemøde i september.
(Arkiv) Regeringens forslag om nytteindsats risikerer at få færre i job, når alt tages i betragtning. Det fremgår af dagens vismandsrapport. Her fremlægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard detaljerne i den foreslåede nytteindsats på pressemøde i september. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringens forslag om nytteindsats til 20.000 indvandrere vil ikke få flere i arbejde, vurderer vismændene. Kun hvis der satses på mere danskundervisning, er der en mulighed for at øge beskæftigelsen med initiativet.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

De økonomiske vismænd har ikke megen tiltro til, at regeringens forslag om nytteindsats til nytilkomne flygtninge og indvandrere på langvarig kontanthjælp vil få målgruppen i arbejde.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Mens regeringen i sit forslag vurderer, at nytteindsatsen vil betyde en begrænset stigning i beskæftigelsen på 250 fuldtidspersoner om året, skriver vismændene, at det er der ikke belæg for.

“En aktiv indsats overfor ledige kan potentielt set bidrage til at motivere, hjælpe og opkvalificere ledige til en overgang til beskæftigelse. Der findes dog ikke god evidens for, at nytteindsats øger beskæftigelsen for udspillets målgruppe,” skriver Det Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd) i sin efterårsrapport, der blev offentliggjort tirsdag.

Kun hvis der i nytteindsatsen er mere danskundervisning, kan det give mulighed for, at flere kommer i job. 

“Foged mfl. (2020) peger derimod på, at obligatorisk danskundervisning har en varig positiv effekt på både indkomst og sandsynligheden for beskæftigelse. Danskundervisning tæller med i den foreslåede 37 timers arbejdsuge. I det omfang initiativet øger deltagelsen i danskundervisning, kan der forventes en positiv beskæftigelseseffekt.”

I de eksempler på et ugeskema, regeringen indtil videre har lagt frem, er der kun indlagt to timers danskundervisning, mens forskningen, der viser positive effekter, er baseret på betydeligt flere timer.

Læs om resultaterne af den forskning, vismændene henviser til i denne artikel på NB-Beskæftigelse:

Læs også:
Danskundervisning får flere flygtninge i job og uddannelse

Mindre ydelse får ikke flere i job

Det er truslen om at blive skåret i ydelse, der dokumenteret ikke virker, skriver vismændene.

“Ny dansk forskning peger på, at mindsket kontanthjælp til flygtninge og sammenførte familier ikke har en positiv betydning for beskæftigelsen,” skriver vismændene.

“Det kan indikere, at økonomiske incitamenter som den foreslåede nytteindsat ikke kan forventes at øge beskæftigelsen for den berørte gruppe.”

En tidligere evaluering af at sende unge uddannelsesparate i nyttejob viser godt nok, at det fik flere unge i arbejde, men det var en målgruppe, der var klar til job og uddannelse. I regeringens forslag er målgruppen en helt anden, skriver vismændene.

“I regeringens udspil er der dog tale om en målgruppe med svagere beskæftigelseshistorik, der må formodes at have større sprog-, helbreds- eller kvalifikationsmæssige udfordringer.”

Denne formodning bekræftes af et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som Jyllands Posten tidligere har offentliggjort, der viser, at over 8.000 – eller 40 procent – i målgruppen for forslaget om nytteindsatsen er visiteret som aktivitetsparate.

Finansiering vil få færre i job

De økonomiske vismænd vurderer samtidig, at finansieringen af nytteindsatsen kan betyde, at færre andre ledige kommer i job. Regningen for indsatsen bliver på 200 millioner kroner om året fra 2025, og den skal jobcentrene finansiere.

Mens vismændene tvivler på, om regeringens beskæftigelseseffekt på 250 fuldtidspersoner vil slå igennem, advarer de samtidig om, at der kan være en risiko for, at besparelsen i jobcentrene kan betyde, at at der samlet set kommer færre i arbejde med hele initiativet.

De skriver:

“Det er risikabelt at basere finansieringen på potentielle, usikre produktivitetsforbedringer i det offentlige. Den positive beskæftigelseseffekt ved initiativet er lille og usikker (250 fuldtidspersoner om året, red.), og der er en risiko for, at besparelserne på den kommunale beskæftigelsesindsats medfører en negativ beskæftigelseseffekt af mindst samme størrelsesorden som den positive beskæftigelseseffekt.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her