Reformer får flere i arbejde end øget sundhedsfokus

Del artiklen:
Arbejdsmarkedsreformer er et mere effektivt middel til at øge beskæftigelsen end et øget sundhedsfokus. Men øget sundhedsfokus kan også hjælpe på arbejdsudbuddet. Det vurderer Det Økonomiske Råds Sekretariat med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen.
Arbejdsmarkedsreformer er et mere effektivt middel til at øge beskæftigelsen end et øget sundhedsfokus. Men øget sundhedsfokus kan også hjælpe på arbejdsudbuddet. Det vurderer Det Økonomiske Råds Sekretariat med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sundhedstilstanden for ældre borgere påvirker beskæftigelsen, men slet ikke i samme grad som reformer af arbejdsmarkedet. Kort sagt fik fjernelsen af efterlønnen flere i arbejde, end fokus på sundhed ville gøre, siger vismændene.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Reformer får flere i arbejde end fokus på bedre sundhed. Men der er en uforklarlig forskel mellem det, man regner med at få i arbejde ved fokus på reformer, og det, der faktisk sker. Den forskel kunne være sundhed, og derfor har Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) taget første skridt til at se på, om man kan få flere over 50 i arbejde ved at forbedre deres sundhed. 

De nye beregninger viser, at der er et potentiale for, at positive ændringer i ældres helbred vil give væsentlige ændringer i deres erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens.
 
Det kan man læse i den nye efterårsrapport, som Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) er udkommet med i dag, tirsdag.

Konklusionen om, at reformer er mere effektivt end sundhedsforbedringer er ikke ens betydende med, at det ikke kan betale sig at investere i at forbedre sundheden blandt ældre, men hvor meget det kan betyde, har de økonomiske vismænd bag rapporten ikke noget konkret bud på.

“Det er lidt tidligt at sige, at vi bare skal begynde at give flere penge til hospitalerne. Men det er klart, at når vi først derhen, hvor vi har en klar forståelse af gennemslaget på sundhed på beskæftigelse, så kan man stille spørgsmålet, hvad der så vil slå igennem,” siger Carl-Johan Dalgaard, som er professor og overvismand i Formandskabet for DØRS.

Behov for flere sundhedsanalyser

For at kunne besvare det spørgsmål er der brug for flere analyser, således at man også politisk økonomisk kan svare på, hvad der skal til for at få for eksempel et større arbejdsudbud ved at forbedre helbredet hos ældre borgere, hvad det vil betyde for samfundsøkonomien, eller hvem der skal foretage investeringerne mellem kommuner, regioner og stat.

Der er endnu ikke lavet disse undersøgelser, og der er lang vej i mål endnu, da DØRS anser deres rapport som første skridt. Men de kommer gerne med eksempel på, hvordan de næste skridt kunne se ud:

“Et eksempel kunne være at dykke ned i, om der er bestemte erhvervsgrupper, som har særlige forhold, og som det rammer særlig hårdt end gennemsnittet. Men for at kunne svare på det, så skal vi have langt flere data,” tilføjer Lars Gårn Hansen, som også er en del af formandskabet hos DØRS.

Hvis man i regeringens kommende sundhedsreform og arbejdsmarkedsreformer ønsker at have mere fokus på dette, skal der derfor laves flere undersøgelser af sammenhængen mellem sundhed og beskæftigelse.

Der er ikke nogen tvivl om, at jo ældre vi bliver, jo mindre kan vi arbejde, når vi er over 50 år. Men hvis man gerne vil have flere i arbejde, som er over 50 år, så er der andre ting end sundhed som spiller ind. I Danmark har det været sådan, at jo tættere på de 60 år, man blev, jo sværere var det at få folk i arbejde, selvom man forbedrede sundheden. Simpelthen fordi at der var flere muligheder for, at folk kunne gå på pension, efterløn mv.

Forskelige undersøgelser fra UK og USA viser ifølge DØRS’ rapport, “at beskæftigelsesfrekvensen er aftagende efter 50-årsalderen.” Men de samme undersøgelser viser også, at “helbredsforværringer dog kun kan forklare en mindre del af reduktionen i beskæftigelsesomfanget fra 50- til 70-årsalderen.”

Her kommer undersøgelserne frem til, “at forværringer i helbredet kan forklare omkring 5-10 procent af reduktionen i beskæftigelsesfrekvensen” for UK og 10-15 procent for USA.

Hvad siger danske undersøgelser?   

Nye danske undersøgelser fra DØRS viser, at hvis man forbedrer sundheden for 50-59 årige, så kan man også øge beskæftigelsen. Jo ældre man bliver op til 70, jo mindre effekt vil det dog have, da man så kan vælge en pensionsordning i stedet.

Men her gælder det også, at jo større sandsynlighed der er for at få en form for tilbagetrækningsydelse, jo mere vil folk søge den vej. Dog spiller uddannelsesbaggrund også en rolle, da nogle job belaster sundheden mindre end andre. 

“De seneste år er beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre i 60’erne imidlertid steget væsentligt – blandt andet afledt af stigninger i efterlønsalderen fra 60 år i 2013 til 63 år i 2019… Dette indikerer, at det er tilbagetrækningsregler mere end helbred, som bestemmer tilbagetrækningsbeslutningen for danskere i starten af 60’erne,” står der i DØRS’ rapport.

Men ifølge Carl-Johan Dalgaards gennemgang, kan reformen ikke forklare hele stigningen i beskæftigelsen for aldersgruppen.

Der er ifølge rapporten et “ubrugt beskæftigelsespotentiale” blandt borgere mellem 50-54 årige. Det er defineret ved, at man arbejder indtil man helbredsmæssigt trækker sig tilbage. Her er der 3,5 år at hente i 2019.

Men undersøgelsen siger ikke noget om, hvilke sygdomme det kan betale sig at gøre en indsats for, om folk rent faktisk vil tage et arbejde, hvis de får et forbedret helbred, eller hvad det samfundsøkonomisk vil koste at satse på forebyggelse og fokus på sundhed.

Rapporten har heller ikke noget klart bud på. hvad der i så fald er at hente af gevinster i form af arbejdsudbud, flere skatteindtægter og færre udgifter til offentlig forsørgelse.

DØRS tager forbehold

Der er en del forbehold i rapporten fra DØRS, og det skyldes blandt andet, at der mangler flere undersøgelser, eller at forskellige modeller har givet forskellige resultater.

“Der er usikkerhed om udviklingen i danskernes helbred over en længere periode, men de fleste undersøgelser understøtter konklusionen om, at helbredet forbedres over tid,” skriver DØRS blandt andet. DØRS er endt med at benytte den model, de kalder SHARE. Det skyldes, at internationale undersøgelser får lignende resultater som den danske SHARE-undersøgelse, samt at levealderen generelt stiger, da man kan helbrede flere sygdomme.

Hovedkonklusionen fra DØRS er, at der generelt mangler mere viden på området, der analyserer sammenhængen mellem ældres helbred og beskæftigelse.

“En bedre forståelse af sammenhængen har væsentlig betydning for at kvalificere udviklingen i fremskrivningen af beskæftigelsen og dermed holdbarheden af de offentlige finanser,” skriver DØRS.

Der mangler derfor en del arbejde, før man kan sige, hvordan et forbedret helbred af ældre kan påvirke den økonomiske politik. Som NB-Økonomi tidligere har beskrevet, så er der penge at hente for kommunerne ved at satse på forebyggelse på for eksempel gigtforeningen. Men om gigtpatienter rent faktisk tager et job, hvis deres helbred blev forbedret, kan DØRS’ analyse altså ikke sige noget om.

Læs også:
Så meget kan din kommune spare med forebyggelser

“Kapitlet behandler ikke spørgsmålet om det er muligt, at påvirke helbredet og beskæftigelsen igennem arbejdsmiljølovgivningen, sundhedspolitikken eller andre tiltag, og dermed heller ikke hvor meget det er realistisk at ændre beskæftigelsen igennem økonomisk-politiske tiltag,” afslutter DØRS.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her