Borgmestre raser: København er usolidarisk

Del artiklen:
Overborgmester Lars Weiss (S) i Københavns Kommune har stået i spidsen for et stort bygge- og anlægsbudget for 2022. Så stort at det koster alle andre kommuner en besparelse på 0,4 procent. Det har gjort ham upopulær blandt andre af landets kommuner, da de allerede føler sig hårdt presset på økonomien.
Overborgmester Lars Weiss (S) i Københavns Kommune har stået i spidsen for et stort bygge- og anlægsbudget for 2022. Så stort at det koster alle andre kommuner en besparelse på 0,4 procent. Det har gjort ham upopulær blandt andre af landets kommuner, da de allerede føler sig hårdt presset på økonomien. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Vrede og frustration mod Københavns Kommune vokser nu i flere kommuner. Enkelte kommuner nægter ganske enkelt at følge KL-kravet om at spare 0,4 procent som led i fælles KL-løsning

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Tillidskrisen blandt landets kommuner vokser i lyset af fredagens udmelding fra KL. Enkelte kommuner vil slet og ret ikke betale den besparelse, som KL anbefaler.

“Klart NEJ! En række kommuner overskrider budgetrammerne for næste år, og det får nu KL til at foreslå, at alle kommuner skærer 0,4 pct i budgetterne. Det bliver et klart nej herfra,” skriver borgmester i Odsherred Thomas Adelskov (S) på sin Facebookprofil lørdag.

Thomas Adelskov uddyber til NB-økonomi, at han har den holdning, at han ikke vil bede borgerne i Odsherred om at spare på cykelstierne, så de har råd til at bygge flere i København. Det, synes han, ikke er rimeligt. Han er ikke den eneste kommune, der ikke vil betale de 0,4 procent, som KL anbefaler, at kommunerne skal spare, så man kan komme i mål med budgetterne for 2022.

“Jeg havde økonomiudvalgsmøde her til morgen (mandag) og orienterede dem, hvad der skete på fredagens møde. Hele økonomiudvalget var enige. Jeg har meddelt formanden for KL, at vi ikke kommer til at finde de 0,4 procent,” siger Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde.

Men de 0,4 procent er kun snebolden, der får lavinen til at rulle efter de sammenbrudte budgetforhandlinger i KL. Aldrig har stemningen været så dårlig mellem kommunerne, siger en borgmester, og der rejses en lang række af frygt for fremtidige problemer.

Flere borgmestre har måttet sande, at det ikke kunne betale sig at spille ind med besparelser i budgettet tidligt i fasen, hvis man samtidig skal spare yderligere 0,4 procent. Så kunne man lige så godt have spillet ind med et højere budget til at starte med. De mener, at systemet bygger på solidaritet og tillid, men at den tillid nu er brudt.

Derudover peger borgmestrene på, at budgetterne er sådan konstrueret, at næste års budget bygger på dette års, så hvis man har skåret helt ned til benet, så starter man i minus til næste år. Det skaber en  ekstra modvilje til at byde positivt ind til det samlede budget til næste års forhandlinger.

Flere peger på København som usolidarisk

Borgmestre er især sure på Københavns Kommune, når det kommer til anlægsudgifterne, da flere mener, at Hovedstaden ligger for langt over gennemsnittet: 

“Vi ligger på 1.600 kroner per indbygger, og gennemsnittet er 3.600 på anlæg. København har over 6.000,” fortæller Anette Mortensen, der er borgmester i Stevns Kommune. “Det er helt åndsvagt, at vi skal se på det. Men det gør vi, hvis det er det, der skal til.”

Den udlægning bakker borgmester på Fanø op om: 

“Vi ligger jo kun med 491 kroner per borger på anlæg. I denne her faseopdelte proces, har vi tæt på halveret vores anlægsbudget. Derfor er det dybt frustrerende, at vi skal finde yderligere 0,4 procent,” siger Sofie Valbjørn (ALT), der er borgmester på Vadehavsøen. 
 
Hun mener, at det er en frustration, hun deler med mange andre borgmestre, der i deres øjne har været solidariske. Adspurgt om hun så mener, at København er usolidarisk, svarer hun prompte: 

“Det er der ingen tvivl om, at det mener jeg, at København er.”

Overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S) har valgt at ignorere kritikken og svarer i stedet sådan på kritikken:  

“Det er helt afgørende, at kommunerne overholder den aftale, KL har lavet med staten. Det kan der ikke være to meninger om. Og det skal vi i København selvfølgelig også bidrage til,” svarer han skriftligt via en presserådgiver til NB-økonomi. 

Hans forklaring er, at København er nødt til at investere massivt i blandt andet skoler og plejehjem, for ellers vil der i fremtiden ikke være skoler og idrætsfaciliteter til børn og unge. 
“Det er et scenarie, jeg som overborgmester ikke kan leve med,” afslutter Lars Weiss.
 
Men det er netop det scenarie, som mange andre kommuner også står med og mange andre borgmestre heller ikke vil leve med. Foreløbigt nægter to borgmestre at betale de 0,4 procent, som blandt andet skal dække Københavns Kommune anlægsforbrug.

“Når man ser på Københavns Kommune anlægsbudget, hvis de lagde sig ned på bare den ramme, som der er per indbygger, så var det hele jo løst,” tilføjer Thomas Adelskov.
Vil straffe rige kommuner og København med sanktion

Thomas Adelskov mener, at hvis der kommer en sanktion, så må de kommuner, der har valgt at gå over anlægsrammen betale det.

“I min optik må det være sådan, at hvis vi i kommunerne skal sanktioneres, så vil min opfordring til regeringen være, at det er de kommuner, der overskrider, der skal betale,” siger han, selvom Lars Weiss, der er overborgmester i Københavns Kommune, også er socialdemokrat.

Københavns Kommune budgetterede tidligere med at bruge 24 procent af de samlede anlægsudgifter i hele landet, hvilket svarede til 4,7 mia. kr., selvom deres befolkning kun består af omkring 10 procent. Dog er argumentet, at de står for langt den største tilvækst i Danmark, så de har bruge for at bygge mere end andre kommuner.

Læs også:
København planlægger at bruge 24 procent af kommunernes anlægsramme

Det er dog ikke sådan, at Københavns Kommune slet ikke har reduceret deres anlægsbudget i forhandlingerne, men de ligger stadigvæk langt over gennemsnitsforbruget pr. indbygger for anlæg.

Ikke tiden til millimeterretfærdighed
Det er ikke alle borgmestre, der kritiserer Københavns Kommune, selvom de godt kan se argumenterne for, at Københavns Kommune lægger beslag på en meget stor andel af anlægsudgifterne. Men de vil også gerne i mål nu.

“Vi skal vise, at den aftalemodel vi har, den kan fungere. Også når det bliver svært. Det er ikke tiden til millimeterretfærdighed lige nu,” siger John Dyrby Paulsen (S), der er borgmester i Slagelse Kommune.

Han er mere nervøs for, at forhandlingerne lægges over på regeringen eller finansministeriet, da kommunerne så mister deres selvbestemmelse.

Det er også her, at borgmesteren i Odder står:

“Det er bestemt ikke nogen ønskesituation, men vi er i 12. time, så nu skal vi bare have det løst på den bedste måde,” siger Uffe Jensen (V) fra Odder. “Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet på, at København havde bidraget med et større beløb, så det havde været mindre for os andre.”

Uffe Jensen tænker dog ikke så meget i problemerne for 2022, han er mere bekymret for, borgmestrenes sammenhold i fremtiden oven på de dramatiske budgetstridigheder.

“Jeg synes, at det har været de vanskeligste forhandlinger i de otte år, hvor jeg har haft det her job som borgmester, og det har slidt på relationskontoen. Normalt har landets borgmestre det altså rigtig rigtig godt sammen på tværs af partierne. Det har været noget af det mest positive, og man kan være helt høj, når man er taget hjem fra borgmestermøderne, fordi vi kun har ét i hovederne, at gøre det bedst muligt for kommunerne uanset partifarve,” fortæller Uffe Jensen.

“Men de her borgmestermøder, vi har været til, som var den største udfordring nogensinde, fordi vi var så langt væk fra skiven, det har nu stået på i over en måned. Vi er nødt til at bidrage alle sammen,” slår han fast.

Kommuner der overskrider, skal forhandles for sig

Som en konsekvens af stridighederne har KL’s formandsskab lovet. at hele processen for den faseopdelte budgetproces skal gentænkes inden næste år.

Læs også:
Budgetstriden: Alle kommuner skal spare 0,4 procent

Flere borgmestre er enige med KL i, at der skal findes et nyt aftalesystem. Borgmesteren i Odder Kommune, Uffe Jensen, mener at man skal se på det fordomsfrit. Men andre borgmestre har konkrete forslag nu og her. 

John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund, er enig med sin borgmesterkollega i Slagelse, som ikke mener, at det er holdbart, at forhandlingerne skal tages med regeringen. 

“Som udgangspunkt er det vigtigt, at vi overholder aftalen. Der er ingen tvivl om, at hvis ikke der kommer et andet aftalegrundlag for 2023, så tror jeg, at jeg smutter. Næste gang kan man ikke få kommunerne til at rette ind, den går ikke én gang mere,” siger John Brædder. 

John Brædder mener i stedet, at man skal have de kommuner, som går over på anlæg til at forhandle med hinanden. Således at det ikke er de kommuner, der går under anlægsrammen, som skal bidrage til væksten i andre kommuner. 

Hans Stavnsager (A), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn har tænkt en lignende model, som man allerede burde have brugt for 2022.

“Man skulle have taget de kommuner, hvor man ligger over gennemsnittet per borger på anlæg, og så have lavet en forholdsmæssig reduktion,” siger Hans Stavnsager.

Thomas Adelskov fra Odsherred har taget det op på borgmestermøderne:
“Jeg har sagt meget klart på borgmestermøderne, at jeg mener, at de møder bør holdes samlet mellem de kommuner, der overskrider, så burde det være dem, der satte sig sammen for at finde løsningerne. Vi andre behøver ikke at blive involveret i det.”

Kasper Ejsing Olesen fra Kerteminde mener, at det er for let bare at skyde på de store, da mindre kommuner også overskrider rammen: 

“Dermed siger jeg ikke, at Københavns skal gå fri. Jeg siger bare, at det ikke skal friholde alle andre. Det er alle, der ikke har klaret opgaven, som skulle se sig selv i spejlet.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her