Budgetstriden: Alle kommuner skal spare 0,4 procent

Del artiklen:
KL-formand Jacob Bundsgaard bekræfter, at alle kommuner skal gennemføre en budgetnedskæring på 0,4 procent for at sikre, at kommunerne overholder de aftalte service- og anlægsrammer.
KL-formand Jacob Bundsgaard bekræfter, at alle kommuner skal gennemføre en budgetnedskæring på 0,4 procent for at sikre, at kommunerne overholder de aftalte service- og anlægsrammer. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For at undgå kollektive sanktioner og sammenbrud i det kommunale samarbejde pålægger KL nu samtlige kommuner at skære 0,4 procent af deres samlede service- og anlægsudgifter i budget 2022.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Borgmestrene fra størstedelen af landets kommuner gav på et krisemøde fredag formiddag opbakning til, at alle landets kommuner bliver pålagt at skære 0,4 procent af de samlede service- og anlægsudgifter i budgettet for 2022. Dermed skal budgetaftaler og -udkast i hele landet genåbnes og skæres.

De ekstra nedskæringer sker for at undgå de statslige sanktioner mod kommuner, som bliver udløst, hvis kommunerne overskrider de rammer for service- og anlægsudgifter, som blev aftalt i den økonomiaftale, som KL indgik med regeringen i juni.

“Vi landede på en model, hvor vi har gjort regnebrættet op, og der mangler godt 1,1 milliard for at komme i mål, og modellen for at komme i mål er, at alle bidrager med deres respektive andel i forhold til hvad der er meldt ind, så det svarer til 0,4 procent af de samlede service og anlægsrammer,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.

Jacob Bundsgaard erkender, at selvom der var opbakning, så var der stor utilfredshed på mødet. Årsagen er ifølge flere borgmestre, som NB-Økonomi har talt med, at de kommuner, som loyalt fik deres byråd med på skære i budgettet for at overholde rammerne nu skal i gang med at skære en ekstra gang, mens de kommuner som blot så stort på servicerammerne kun bliver ramt af små nedskæringer.

“Sådan vil det altid være. Sådan ville det også have været, hvis vi var nået i mål. Det her er en øvelse i tillid og samarbejde og en model, som fordrer at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs,” siger Jacob Bundsgaard.

KL-formanden lægger dog ikke skjul på, at det har været et nederlag for den hidtidige proces, at man endte med at være nødt til at melde en generel nedskæring ud:

“Vi har ikke kunnet komme i mål inden for de normale rammer. Normalt plejer vi at kunne få prikket hul på bylden, så der bliver meldt ind, så man kommer inden for rammerne på borgmestermøderne, og der har vi ikke tidligere været nødt til at melde en model ud for, hvordan man kan nå en sidste vej,” siger han.

Faseopdelte budgetmodel er brudt sammen

Den massive kritik og erkendelsen af, at det næste år kan blive meget svært at få byrådene til ikke at spille taktisk og afvise at bidrage med besparelser tidligt i processen, fik KL’s formandskab til at love, at der bliver udarbejdet en helt ny model for den faseopdelte budgetproces.

Jakob Bundsgaard vil ikke direkte kommentere, om diktatet om 0,4 procent besparelse betyder, at de taktiske byråd har vundet på bekostning af de byråd, som loyalt har arbejdet for at sikre overholdelsen af budgetrammerne, men siger:

“Den nuværende model, der er ikke mere løsningskapacitet i den, der er for mange muligheder for taktiske spil, og da er vi nødt til at finde noget nyt.”

Ifølge Jacob Bundsgaard vil den nuværende KL-bestyrelse igangsætte arbejdet med en ny budgetproces, som rent logisk skal være færdigt allerede i foråret for at kunne få effekt for budget 2023.

Udligning bliver også en del af diskussionen

Især en række yderkommuner har hæftet sig meget ved, at KL’s næstformand Martin Damm i et forsøg på at gyde olie på vandene ved et tidligere møde nævnte, at man kunne drøfte udligningsreformens indflydelse på fordelingen af service- og anlægsrammer. Jacob Bundsgaard vil ikke direkte kommentere den del, men bekræfter, at udligning bliver et af mange aspekter.

“Jeg tror der vil være mange forskellige perspektiver i ny model for den faseopdelte budgetlægning, som vi skal have diskuteret. Det bliver rigtig svært, men det er helt nødvendigt at få gjort. Så der bliver en svær opgave, som den nye bestyrelse skal forholde sig til.”

En borgmester har allerede sagt fra
Hele beslutningen på borgmestermødet er afhængig af, at alle kommuner tager deres del af nedskæringen. På spørgsmålet om Jacob Bundsgaard forventer at nogle kommuner springer fra siger han:

“Det forventer jeg ikke. Men der er ikke nogen kommuner, der synes at det her er alle tiders løsning, men det er det muliges kunst, og det der skal til for at undgå kollektiv sanktion.”

Årsagen til den lidt forsigtige udtalelse skal formentligt findes i det faktum, at borgmester Kasper E. Olesen fra Kerteminde – som allerede havde skåret i budgettet for at leve op til service- og anlægsrammen direkte afviste, at Kerteminde Kommune vil være med til at skære yderligere.

“Jeg vil loyalt referere beslutningen overfor mit byråd, men min klare indstilling er, at vi har leveret de vi skal. Jeg var den eneste, der turde sige det så direkte på mødet, men det er mit indtryk at andre også er i tvivl om deres byråd vil acceptere det her,” siger Kasper E. Olesen til NB-Økonomi.

Han bruger en af sine nabokommuner som eksempel på, hvor urimelig han mener løsningen er.

“Det er de kommuner som ikke har bidraget, der vinder på den her løsning. Modsat med en kommune som Faaborg-Midtfyn, der ikke engang overskrider servicerammen, men alligevel har fundet fem millioner på driften for at hjælpe fællesskabet, de skal nu hjem og finde yderligere besparelser.”

KL formand glæder sig over ubetinget opbakning til aftalesystem

Midt i alle problemerne glæder Jacob Bundsgaard sig dog over én ting. Nemlig, at alle borgmestre entydigt bakkede op om, at man skal opretholde det såkaldt aftalesystem, hvor kommunerne samlet forhandler en ramme med regeringen, og derefter selv fordeler den ramme.

“Der var fuldstændig opbakning til aftalesystemet, som grundlaget for den måde vi udmåler de økonomiske rammer til kommunerne. Det er det, der giver størst kommunal frihed og den bedste adgang til at påvirke de beslutninger, der påvirker kommunernes økonomi og andre beslutninger, der har betydning for kommunerne. Så der var enighed om, at vi skal inden for rammerne, men også kritik af af den faseopdelte budgetlægning,” siger han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her