Stor forskel i kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsats

Del artiklen:

Analyse: Der er stor forskel mellem kommunerne, når man ser på beskæftigelsesudgiften til aktivering og administration pr. bruttoledig i kommunen. Se resultaterne her.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på jobcentre, hvis man måler det pr. ledig. Enkelte kommunerne bruger dobbelt så mange penge i beskæftigelsesindsatsen på aktivering og administration pr. bruttoledig sammenlignet med de billigste kommuner.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi. Her har vi udregnet hver kommunes udgift til aktivering og administration opgjort i forhold til antallet af bruttoledige i hver kommune.
Kommunernes udgifter til jobcentre er kommer i politisk fokus, fordi en række partier mener, at jobcentrene er alt for dyre i drift.

Mens enkelte kommuner bruger op mod 160.000 kroner pr. bruttoledig i kommunen, så ligger andre kommuner helt nede på under 80.000 kr. pr. bruttoledig.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en opgørelse af udgifter pr. ledig tegner et dårligt billede af kommuner, som har en succesfuld indsats for at få de ledige i job, fordi udgifterne skal fordeles ud på stadig færre ledige. Modsat vil  mens kommuner med en ineffektiv indsats nyder godt af at kunne fordele udgiften ud på de fortsat mange ledige.

Allerød, Silkeborg og Hedensted har de højeste udgifter til beskæftigelsesindsatsen i forhold til antallet af bruttoledige i kommunen, hvor alle kommuner ligger over dobbelt så højt som kommunerne med de laveste udgifter.

Helt i bunden ligger de fynske kommuner Nyborg og Kerteminde, der har de laveste beskæftigelsesudgifter pr. bruttoledig. Ikke langt over ligger Københavns Kommune, der med gennemsnitlige bruttoudgifter pr. ledig på 81.329 kr. pr. indbygger ligger væsentlig under landsgennemsnittet.

Det er til trods for, at kommunen på det seneste er blevet beskyldt fra flere sider om, at man driver en ineffektiv beskæftigelsesindsats, og at det er for dyrt at få en ledig i job. 

På landsplan bruger kommunerne 106.781 kr. pr. indbygger på administration og aktivering pr. bruttoledig i kommunen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Tallene skal tages med forbehold

Opgørelsen skal tages med det væsentlige forbehold, at en høj udgift pr. bruttoledig kan være tegn på, at man har få ledige i kommunen, eller at man bruger mange penge pr. ledig, fordi man har indsatser, der får folk i job.

Hvis man eksempelvis bruger mange penge og samtidig får mange folk i job, så vil det øge udgifterne og nedbringe antallet af ledige, hvilket dermed vil øge beskæftigelsesudgiften pr. ledig i opgørelsen.

Omvendt kan et lavt tal også betyde, at man ikke bruger særligt mange penge eller har en høj ledighed, og dermed vil en svag beskæftigelsesindsats resultere i en lav udgift pr. bruttoledig.

Dermed behøver et højt tal ikke være ensbetydende med, at man driver en ineffektiv beskæftigelsesindsats, ligesom et lavt tal ikke nødvendigvis er ensbetydende med en effektiv indsats.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Al data er fra Statistikbanken, hvor regnskabstallene er hentet fra henholdsvis REGK31 og REGK100 for år 2018-2020. 

Følgende konti er medtaget: 

5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, 5.68.98 Beskæftigelsesordninger, 6.45.53 Jobcentre og 5.46.60 Introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v. Her er grupperne 001, 002, 003, 004, 005, 006, 007, 008, 009, 010, 011, 012, 013, 018, 019, 091, 098, 103 medtaget. Det betyder derfor, at grupperne 014, 015, 020, 97, 100, 101, 102, 104, 105, 106 og 999 er fratrukket driftskonti 5.46.60. 

For alle konti er udgifter til tilskud og overførsler fratrukket, så det alene er udgifter til drift og administration. For hver kommune har vi fundet gennemsnitsudgiften for perioden 2018-2020. 

Fra statistikken AUL01 har vi fundet antallet af bruttoledige i hver kommune for 2018, 2019 og 2020. Her har vi inkluderet både jobparate og aktivitetsparate, og inkluderer både kontanthjælpmodtagere og dagpengemodtagere, så det svarer til definitionen “bruttoledige i alt”. Her har vi også fundet et gennemsnit for perioden 2018 – 2020.

Til sidst har vi taget hver kommunes gennemsnitlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen i perioden 2018-2020 og divideret med det gennemsnitlige antal af bruttoledige i perioden 2018-2020. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her