Dansk økonomi er tilbage på sporet efter coronakrisen

Del artiklen:

Stor vækst i andet kvartal 2021 får Danmarks økonomi presset over niveauet fra før coronakrisen, målt på væksten i BNP sammenlignet med fjerde kvartal i 2019.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Den gradvise genåbning i Danmark i andet kvartal 2021 gav positive resultater på bruttonationalproduktet (BNP), hvis man sammenligner med perioden før coronakrisen. Hele 1,9 procent højere er tallet for andet kvartal 2021, sammenlignet med fjerde kvartal 2019, står der i Danmarks Statistisk nye opgørelse.

I andet kvartal 2021 var der en stigning i BNP på hele 2,8 procent i forhold til første kvartal i år. Det kan dog være svært at sammenligne BNP-vækst pr. kvartal med tidligere år, da man ikke før har prøvet en så omfattende nedlukning, som Danmark i lighed med andre lande har været igennem på grund af Covid-19. Derfor skal de 2,8 procent ses i kontrast til, at der i første kvartal i år var et BNP-fald på 0,4 procent. 

Generelt er der en tendens til, at tallene bliver opjusteret løbende:  “De nye informationer har opjusteret væksten i både første og andet kvartal med 0,5 procentpoint,” skriver Danmarks Statistik, der løbende reviderer BNP, og dermed ser det ud til, at jo flere informationer man får, jo mere positiv bliver vurderingen af Danmarks økonomi. 

Der tegner sig derfor et billede af, at Danmarks økonomi ikke har klaret sig nær så dårligt, som man havde frygtet under coronakrisen. NB-Økonomi kunne forleden beskrive, at de offentlige finanser gik i plus i andet kvartal 2021, samt at de “offentlige kasser er endt med et underskud på blot 4,3 milliarder i 2020”.

Med et samlet BNP, der nu ligger 1,9 procent højere end fjerde kvartal 2019, er Danmarks økonomi nu samlet set bedre stillet end før coronakrisen ramte landet. 

Læs også:
Offentlige finanser i plus - men minkregning lurer om hjørnet

Der er vækst over hele linjen, uanset om man kigger på det private- eller det offentlige forbrug.

null
Kilde: Danmarks Statistik

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her