Fortsat stor forskel på normeringer i daginstitutionerne på tværs af kommunerne

Del artiklen:

Under ét bevægede kommunerne sig tættere på at leve op til minimumsnormeringerne på daginstitutionerne i 2020. Der er dog stor forskel mellem kommunerne, ligesom der er en række coronarelaterede forhold ved tallene for 2020.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor langt man er fra at opfylde kravet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som skal være fuldt indfaset i 2024.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som netop har udgivet tal for normeringer i dagsinstitutionerne for 2020 i alle landets kommuner.

Tallene viser, at der på landsplan har været et markant fald i antallet af børn pr. pædagogisk ansat i institutionerne. For de 3-5-årige er tallet faldet fra 6,1 i 2019 til 5,8 i 2020. For de 0-2-årige er tallet faldet fra 3,1 i 2019 til 2,9 i 2020.

Derfor kan man umiddelbart tro, at kommunerne i gennemsnit er nået i mål med at opfylde kravene om minimumsnormeringer, der blev vedtaget med finansloven i 2020. Her vedtog man, at alle kommuner i 2024 skal leve op til, at der skal være maksimalt 3 børn pr. pædagogisk ansat for de 0-2-årige og maksimalt 6 børn pr. pædagogisk ansat for de 3-5-årige.

Særlige forhold i 2020

Men bag tallet gemmer sig en række vigtige forbehold.

Først og fremmest er der corona-effekten i 2020, hvor kommunerne havde en kraftig vækst i særligt antallet af pædagogmedhjælpere i foråret. De skulle hjælpe med blandt andet at holde styr på, at institutionerne levede op til coronakravene, og hjælpe med særlig rengøring og andre coronarelaterede opgaver. Fra maj og fremad var der en gennemsnitlig stigningstakst i antallet af pædagogmedhjælpere på tværs af institutioner på 17,1 procent.

En del af disse ansættelser må formodes at være midlertidige, idet de særlige krav i forbindelse med corona er bortfaldet, og derfor vil normeringerne sandsynligvis stige igen i 2021.

Dernæst er der den effekt, at kommunerne fra og med 2024 sandsynligvis skal opgøre antallet af både pædagogisk personale og antallet af børn på en ny måde. Lige nu er der en lov i høring, som, hvis den bliver vedtaget, vil betyde, at et barn først flyttes til kategorien 3-5-årige måneden efter barnet er fyldt tre år fra 2024. I dag kan kommunerne enten vælge at flytte det enkelte barn til den kategori den første i måneden efter barnet er fyldt tre år, eller på barnets fødselsdag.

Den lovændring vil medføre, at der vil komme flere børn i kategorien 0-2-årige, som altså kræver mere pædagogisk personale end de 3-5-årige. Samtidig skal ledernes tid kun tælles 85 procent med fra 2024, hvilket vil nedbringe antallet af pædagogisk personale og få normeringstallet til at stige i opgørelsen.

Stor forskel mellem kommunerne

Medmindre der har været særlige lokale coronaforbehold i enkelte kommuner, så må man formode, at tallene på tværs af kommunerne er sammenlignelige i 2020.

Her viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at der både for de 0-2- årige og for de 3-5 årige er stor forskel på normeringerne mellem kommunerne.

For de 0-2-årige svinger tallet fra 2,4 børn pr. pædagogisk ansat til 3,4, og for de 3-5-årige svinger tallet fra 4,5 til 6,6.

Tallene viser, at det i overvejende grad er de samme kommuner, der ligger højt og lavt på henholdsvis normeringerne for 0-2-årige og 3-5-årige, og dermed ser det ud til, at nogle kommuner har væsentligt mere travlt end andre med at opfylde kravene om minimumsnormeringer, som altså gælder fra 2024.

Se tallene for normeringer i alle kommuner i de to kort herunder.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her