Minimumsstandarder kan udvikle sig til bombe under samfundsøkonomien

Del artiklen:
Ældre Sagen foreslår minimumsstandard for rengøring hos ældre. Data for kommunernes regnskaber viser, at det kan blive meget dyrt, hvis alle kommuner skal have samme serviceniveau på de store velfærdsområder.
Ældre Sagen foreslår minimumsstandard for rengøring hos ældre. Data for kommunernes regnskaber viser, at det kan blive meget dyrt, hvis alle kommuner skal have samme serviceniveau på de store velfærdsområder. - Foto: Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det stigende pres for minimumsstandarder for kommunal service kan udløse en tocifret milliardregning. Læs her, hvorfor selve ideen om minimumsstandarder udløser så store udgifter.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Ældre Sagen har, med et krav om en ret til rengøring en gang om ugen for ældre og en såkaldt hygiejnemilliard, kastet sig ind i kampen for minimumsstandarder med fuld styrke.

Hvis kravet om minimumsstandarder breder sig yderligere, så kan det blive en bombe under samfundsøkonomien. NB-Økonomi har regnet på, hvad en harmonisering af kommunernes udgifter til dagtilbud, folkeskole og ældrepleje vil koste.

Hvis Folketinget indfører minimumsstandarder, som de facto betyder at alle kommuner skal bruge samme beløb som gennemsnittet gør i dag, så vil det koste cirka 6,7 milliarder kroner. Men det kan meget nemt blive meget dyrere.

Loven om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som politikerne aftalte i november 2019, viste, at Folketinget kan lægge et niveau for minimumsservice, som er markant over det aktuelle gennemsnitsniveau.

Hvis alle kommuner skal levere et budget på dagtilbud, undervisning og ældrepleje, som er 30 procent over gennemsnittet, så vil det koste næsten 40 milliarder kroner. Det er vel at mærke penge, som kommer oven i de løbende udgifter til flere børn og ældre.

Ifølge den seneste beregning fra regeringen er det økonomiske råderum for nye offentlige udgifter 19,5 milliarder kroner fra 2022 til 2025, men heraf vil de 11 milliarder gå til at dække det demografiske træk. Dermed vil der kun være omkring 8,5 milliarder kroner til at alle andre politiske initiativer. Men de penge vil altså stort set kun række til at hæve udgiftsniveauet i alle kommuner til gennemsnitsniveauet i 2021.

Derfor bliver det så dyrt

Forklaringen på, at det er så dyrt at harmonisere den kommunale service gennem minimumsstandarder er, at der er relativt store forskelle i kommunernes serviceniveau. Det er primært fordi, der i Danmark ikke er fuld udligning mellem kommuner med store beskatningsgrundlag og lave sociale udgifter og kommuner med lave beskatningsgrundlag og høje sociale udgifter.

Data for de tre områder viser således, at på dagtilbudsområdet har 50 kommuner udgifter pr. 0-13 årig, som er under 90 procent af landsgennemsnittet, og på ældreområdet er det 27 kommuner.

På folkeskoleområdet er det kun fem kommuner, som ligger under 90 procent af landsudgifterne, og det skyldes angiveligt, at de kommuner, som generelt har de laveste serviceudgifter er yder- og landkommuner, som på grund af geografien og mange små skoler har væsentligt sværere ved at drive et billigt skolevæsen. Det er således typisk købstadskommunerne i provinsen, som har lavere udgifter end landsgennemsnittet, fordi de både generelt har lavere udgifter og har mulighed for at drive et effektivt skolesystem med relativ høje klassekvotienter.

Fakta: Sådan har vi gjort:Ud fra Kommunale nøgletal har vi trukket:* Udg. (netto) til dagtilbud pr. 0-13-Ârig * Undervisningsudgifter pr. 6-16-Ârig * Udgifter til ældre pr. 67+-årig Derudover har vi beregnet antallet af personer i aldersgruppen ved at tage henholdsvis andel 0-13-årige, andel 6-16-årige og andel 67+ årige og ganget disse på det samlede folketal for at få antallet af 0-13 årige, 6-16 årige og 67+ årige.Vi har derefter beregnet, hvor meget en kommune skulle øge sit budget på de tre områder for at nå op på henholdsvis:Landsgennemsnittet110 procent af landsgennemsnittet120 procent af landsgennemsnittet130 procent af landsgennemsnittetBeregningen er foretaget på den måde, at de kommuner, som har lavere udgifter end grænseværdien, har vi beregnet den krævede vækst pr. indbygger i aldersgrupen og ganget på antallet af personer i aldersgruppen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her