Ældre Sagen: Så meget skal din kommune bruge ekstra på ældrepleje

Del artiklen:
Ældre Sagen har fremlagt nye beregninger på, hvor meget de mener, at ældreområdet i kommunerne skal bruge af ekstra midler i 2022 for at imødegå demografiudviklingen.
Ældre Sagen har fremlagt nye beregninger på, hvor meget de mener, at ældreområdet i kommunerne skal bruge af ekstra midler i 2022 for at imødegå demografiudviklingen. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunerne skal afsætte 1,4 mia. kr. ekstra til ældreplejen i budget 2022 sammenlignet med 2021 for at håndtere demografien, hvis det stod til Ældre Sagen. Her kan du se, hvor meget det er for din kommune.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Budgetterne for 2022 skal hæves med 1,4 mia. kr. sammenlignet med 2021, såfremt man skal tage hensyn til et stigende antal ældre i kommunerne. Det er i hvert fald, hvad en ny undersøgelse, foretaget af Ældre Sagen, viser. Men det kan kommunerne ikke leve op til, hvis de skal overholde servicerammen.

Hvis Ældre Sagens holdning og beregninger blev til virkelighed, så ville det for eksempel betyde, at Helsingør Kommune skulle bruge 25,7 mio. kr. ekstra i 2022 og Aabenraa skulle bruge 20 mio. kr. ekstra. Hverken Helsingør eller Aabenraa har afsat dette beløb.

Læs også:
Ældre Sagen vil have minimumsstandarder for rengøring på finansloven

I Økonomiaftalen for 2022 mellem KL og regeringen blev der afsat 1,4 mia. kr. i alt til kommunerne til velfærd, men de penge skal dække mere end ældreområdet. Og kommunerne har i øvrigt en kamp med at overholde servicerammen, da flere kommuner går over i budgetterne for 2022.

De 1,4 mia. kr. fra Økonomiaftalen for 2022 skulle dække flere velfærdsområdet ifølge pressemeddelelsen fra Finansministeriet i juni 2021:

“… dække den demografiske udvikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden med fokus på kvalitet og resultater til gavn for borgerne, herunder på det specialiserede socialområde.”

Ved forhandlingerne om økonomiaftalen var de 1,25 milliarder af de 1,4 milliarder i løft afsat til stigende udgifter til flere børn og ældre. Beløbet blev aldrig officielt delt op på børn og ældre, men det antages at cirka 1 milliard var målrettet ældreområdet.

Hvis kommunerne skal opfylde Ældre Sagens krav om ekstra 1,4 milliard til det stigende antal ældre, skal de altså tage pengene fra de øvrige velfærdsområder.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her