Enhedslisten: Drop sanktionerne, Wammen

Del artiklen:
Ifølge Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, skal kommunerne have lov til at bruge de penge de vil, uden finansministeren skal give dem en økonomisk sanktion for ikke at overholde økonomiaftalen i budgetterne.
Ifølge Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, skal kommunerne have lov til at bruge de penge de vil, uden finansministeren skal give dem en økonomisk sanktion for ikke at overholde økonomiaftalen i budgetterne. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ifølge Enhedslistens finansordfører skal kommunerne have lov til at bruge de penge, de har. Derfor opfordrer han finansministeren til at droppe sanktionerne på kommunernes budgetter.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
og Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Kommunerne skal ikke straffes for at overtræde service- og anlægsrammerne i den igangværende budgetlægning, men skal i stedet have lov til at bruge de penge, de vil. Det mener Enhedslistens finansordfører Rune Lund.

“Jeg synes ikke at kommunerne skal skære i budgetterne. Der er brug for midler til at investere i velfærd på handicapområdet, på ældreområdet, og i det hele taget er der brug for et løft af vores velfærd efter mange års nedskæringer og forringelser. Så min opfordring til Nicolai Wammen er, at han lader kommunerne arbejde med de budgetter, som de har lige nu, og at der ikke skal ske en nedbarbering af budgetterne rundt omkring i landet,” siger han. 

Derfor opfordrer han Nicolai Wammen til at gemme sanktionerne af vejen.
“Budgetloven giver Nicolai Wammen mulighed for at lade være med at idømme kommunerne en sanktion, hvis ikke budgetterne under ét holder sig indenfor den ramme, der er aftalt i økonomiaftalen. Og den mulighed synes jeg, Nicolai Wammen skal gøre brug af – netop at han ikke behøver at give dem en økonomisk sanktion,” siger Rune Lund.

Han mener, at det bør være op til kommunerne selv at lægge budgetter efter det behov, de oplever. 
“Vi står jo i en situation, hvor grunden til at kommunerne budgetterer, som de gør, er, at de for det første har pengene, og for det andet oplever, at behovet er der hos borgerne for det løft i velfærden, som de ønsker. Og det synes jeg ikke, Nicolai Wammen skal stå i vejen for, at de penge rent faktisk kommer ud og arbejder til gavn for velfærden,” siger han

Rune Lund mener, at det er regeringens egen skyld, at man man har strammet de offentlige finanser i 2022, og at det rammer kommunerne uhensigtsmæssigt.
“Man kan sige, at regeringen har jo gjort det lidt sværere for sig selv ved at ‘lette på speederen’, som Nicolai Wammen kalder det. Det har man gjort ved at gå væk fra den plan, som egentlig blev lagt sidste år om, at det strukturelle underskud skulle være 0,3 procent i 2022. Det har regeringen jo selv nu sat ned til 0,2 procent. Og der snakker vi jo i runde tal om to en halv milliard mindre. Men et eller andet sted er det jo også regnskabsteknik og den måde som råderummet bliver beregnet på, fordi virkeligheden er jo, at det her, det er penge, som kommunerne har, og som jeg synes, de bare skal have lov til at bruge,” siger han.

Han mener at resten er noget, der “foregår i et regneark i finansministeriet”, og at det er noget, man bør kunne håndtere ved finanslovsforhandlingerne.

Aktuelt ligger kommunerne godt 2,5 milliarder kroner over de samlede service- og anlægsrammer for budgetterne i 2022. Ved første indmelding var kommunerne helt oppe på en overskridelse på i alt 5,5 milliarder kroner. 

“Sund fornuft”
Rune Lund mener, at en lempelse af kommunernes budgetlægning kan betyde, at kommunerne rent faktisk i regnskaberne ligger tættere på rammerne, end man har set i de foregående år, hvor kommunerne af frygt for en overskridelse af budgetterne i 2019 endte med et mindreforbrug, og også i 2020 havde et væsentligt mindreforbrug. 

“Der er jo også den finte, at selv hvis Nicolai Wammen er i sparehumør, eller synes at det er forfærdeligt, at kommunerne skulle vælge at have nogle flere penge til velfærd, så er vi jo i den kedelige situation på grund af budgetloven, at der ofte er mindreforbrug, fordi kommunerne er bange for at bruge op til det budgetterede. Så lægger de en buffer ind for ikke at at overtræde budgetterne ved regnskabsaflæggelse,” siger Rune Lund.

Derfor mener han at det alene er et spørgsmål om sund fornuft, at kommunerne skal have friere tøjler til at lægge budgettet, hvor de vil.
“Regnskabssanktionen det er nemlig ikke en ‘kan’-sanktion, det er en ‘skal’-sanktion. Derfor ser vi jo mindreforbrug. Og der kan jeg se at sidste år, så brugte kommunerne 2,9 milliarder kroner mindre, end de måtte. Så en beskeden overskridelse af rammerne for det budgetterede kan også ende i mindreforbrug. Min pointe er, at det her, det er ikke farligt for de offentlige finanser på nogen måde, det er bare sund fornuft.”

Demokratisk problem

Rune Lund mener at det er et problem for velfærden, at pengene ikke bruges der, hvor der faktisk er behov for dem, når kommunerne af frygt for budgetoverskridelser ender i et mindreforbrug. 
“At give kommunerne lov til at budgettere højere her, kan jo i virkelighedens verden sådan set bare betyde, at mindreforbruget bliver lidt mindre, end det ellers ville have været. I hvert fald hvis vi ser på 2020, hvor der er et mindreforbrug på 2,9 milliarder. Det er rigtig mange penge, hvor det jo er et politisk problem og et problem for vores velfærd, at de ikke har været ude at arbejde til gavn for folkeskolelærerne og pædagogerne og til gavn for mennesker med handicap,” siger han.  
Han mener, at det ligefrem kan udgøre et demokratisk problem, når kommunerne ikke bruger de penge, der egentlig er afsat til velfærd. 

“Det er det grundlæggende problem med budgetloven: Den fremmer spareadfærd, som er i strid med de politiske beslutninger. Så det er et demokratisk problem, og så er det et problem for borgerne i Danmark, for borgerne får ikke den velfærd, som de er blevet stillet i udsigt,” siger Rune Lund

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her