Danmark ligner Norge og Sverige på det specialiserede socialområde

Del artiklen:
Så sent som i juni 2021 blev der demonstreret for flere midler til handicapområdet på Christiansborg Slotsplads. Men man bruger ikke umiddelbart færre penge på området i Danmark, end man gør i Sverige viser ny opgørelse fra VIVE.
Så sent som i juni 2021 blev der demonstreret for flere midler til handicapområdet på Christiansborg Slotsplads. Men man bruger ikke umiddelbart færre penge på området i Danmark, end man gør i Sverige viser ny opgørelse fra VIVE. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Økonomien på det specialiserede socialområde presser danske kommuner. Men det er ikke en særlig dansk tendens. Det afslører ny rapport fra VIVE. Danmark ligner nabolande som Norge og Sverige på dette område, selvom Danmark bruger forholdsvis mere på botilbud end Sverige.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

En ny opgørelse fra VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd sætter spot på det specialiserede socialområde i Danmark, Norge og Sverige. Danmark skiller sig – trods store udgiftsstigninger på området – ikke ud fra sine to nabolande.   

NB-økonomi har flere gange belyst, at økonomien på det specialiserede socialområde, som blandt andet tæller handicappede, psykisk syge og misbrugere, stiger i kommunerne. Udgifterne er simpelthen stukket af, fordi der er flere borgere på området; de lever længere; og priserne er steget.

Men ser man på udviklingen i antal mennesker med behov for specialiseret hjælp, så ligner vi vores naboer mod nord. Man skal dog være opmærksom på, at landene ikke er helt sammenlignelige, da man har forskellige lovgivning og systemer de tre lande, men VIVE har prøvet at sammenligne landene, som kan ses i nedenstående figur.

Siden 2015 er udgifterne til det specialiserede socialområde kun gået én vej, og det er op. Den tendens ses i både Danmark, Norge og Sverige, som vist i en ny rapport fra VIVE.
Siden 2015 er udgifterne til det specialiserede socialområde kun gået én vej, og det er op. Den skyldes blandt andet, at antallet af modtagere er gået op.

Udgifter i Sverige og Danmark

Den største andel af udgifterne til det specialiserede socialområde på for eksempel botilbud ligger hos kommunerne. Det gælder for både Danmark og Sverige. 

Der er forholdsvis en smule flere i Danmark, som har ret til et botilbud eller et botilbudslignende forhold. Det drejer sig om 7 borgere per 1.000 borgere i Danmark, hvor tallet er 5,2 i Sverige. Her ligner det danske tal det norske, selvom man ifølge VIVE kan opgøre det på forskellige måder. Det siger dog ikke nødvendigvis noget om den samlede økonomi på området, da Sverige for eksempel har flere på hjælpeordninger, men Danmark omvendt har flere, som får socialpædagogisk støtte uden for botilbuddene og flere, der modtager hjemmehjælp. 

VIVE har dog opgjort forskellen på økonomien for Danmark og Sverige, når man ser på det, de kategoriserer som “botilbud og botilbudslignende tilbud”. VIVE har ikke kunnet få adgang til de norske tal, så de har ikke sammenlignet med Norge.

Kommunerne i Danmark brugte 18,3. mia. kr. i 2019, hvor de i Sverige brugte 24,3 mia. kr. Men da indbyggertallet i Sverige er næsten dobbelt så stort som i Danmark, så er tallet pr. borger noget mindre end det danske. 

Udgifter til botilbud per 18-66-årige for danskere var i 2019 5.017 kr., hvor tallet er 3.855 kr. i Sverige. Udgifterne per bruger af botilbuddet minder dog mere om hinanden, hvor det er 719.015 kr. i Danmark og 735.808 i Sverige.

Vi bruger derfor en smule mindre pr. borger i botilbud, til gengæld har vi flere borgere end Sverige i botilbud.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her