Budgetstrid: Kommunale topfolk frygter sanktioner og indgreb fra regeringen

Del artiklen:
En af KL's absolutte topfolk, borgmester Jens Ive fra Rudersdal, sender nu en klar advarsel til sine borgmesterkolleger om, at det kommunale selvstyre kan lide stor skade, hvis kommunerne ikke evner at overholde de aftalte service- og anlægsrammer.
En af KL's absolutte topfolk, borgmester Jens Ive fra Rudersdal, sender nu en klar advarsel til sine borgmesterkolleger om, at det kommunale selvstyre kan lide stor skade, hvis kommunerne ikke evner at overholde de aftalte service- og anlægsrammer. - Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Frygten for statslig milliard sanktion til kommunerne breder sig i KL-toppen. Nu sender KL-bestyrelsesmedlem en klar advarsel om konsekvenserne, hvis kommunerne bryder økonomiaftalen med regeringen.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Frygten for et sammenbrud i forhandlingerne mellem landets borgmestre om fordelingen af service- og anlægsrammen er nu så stor, at der åbent tales om et scenarie, hvor kommunerne får en kollektiv sanktion fra staten.

“Det, der får mig til at gyse, er, at nogle (borgmestre, red.) slet ikke har forståelse for, at det her kun kan opfattes som en ting: At man ikke vil overholde sine indgåede aftaler, og dermed er man ikke længere en troværdig aftalepartner,” siger KL-bestyrelsesmedlem Jens Ive (V), der også er borgmester i Rudersdal. NB-Økonomi har talt med en række kilder, der bekræfter at frygten for sanktioner er udbredt i KL-toppen.

Den skarpe udmelding fra Jens Ive, som er en af kommunedanmarks absolutte topfolk, skal ses i lyset af, at de senest budgetforlig i kommunerne yderligere forværrer den samlede overskridelse på 625 millioner på service. Og angiveligt ikke reducerer den rekordstore overskridelse af anlægsrammen på 4,3 milliarder kroner.

Alle bevarer deres position

Senest har Vejle Kommune – som du kan læse i en særskilt artikel – stået fast på, at udligningsreformen skal afspejle sig i fordelingen af servicerammen. Vejle Kommune har i seneste budgetforlig for 2022 anvendt en bufferpulje, der gør det muligt at overholde servicerammen, men den bufferpulje skal indhentes de kommende år. De er derfor ikke interesseret i besparelser, da de går helt op til servicerammen.

De kommuner, som vandt på udligningsreformen, fik i forrige uge støtte fra regeringen, da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i NB-Økonomi udtalte sit ønske om, at yderkommunerne – som generelt vandt på udligningsreformen – skal have mulighed for at forbedre deres service.

Læs også:
Minister udtrykker støtte til yderkommuner i opgør om service- og anlægsramme

Ministeren bakkede dermed op om de borgmestre fra en række yderkommuner, som blandt andet i NB-Økonomi har udtrykt en klar holdning om, at de har ret til at udvide deres serviceramme. Men det har ifølge Jens Ive været med til at skabe en farlig dynamik i forhandlingerne mellem borgmestrene.

“Der er nogle, der låser sig fast i retorikken på, at de vil overskride. Så er dynamikken sådan, at når nogle dermed siger, at de ikke vil rykke sig, så er der andre, der siger, at vi går ikke ned, før vi laver en eller anden aftale med loft over det hele. Så alle bevarer deres positioner, fordi de ikke både vil blive sanktioneret og være gået ned i deres egen ramme,” siger Jens Ive.

Han henviser til, at en overskridelse af service- eller anlægsrammen vil udløse en kollektiv sanktion fra staten, og dermed risikerer en kommune både at afgive service- eller anlægsramme og derefter at skulle spare yderligere for at betale sin andel af en sanktion.

Jens Ive opfordrer kraftigt blandt andet yderkommunerne til at have tålmodighed.

“Det er lidt ærgerligt, at de, som vi i fællesskab har kæmpet for skulle få en bedre udligningsordning, nu siger, at det også skal give dem ret til at bygge Rom op på en dag. Man må give det lidt tid og være glad for, at man får bedre rammer hvert eneste år,” siger Jens Ive.

Samtidig afviser Jens Ive fortællingen om, at de fattige kommuner har skåret i deres servicerammer de seneste mange år.

“NB-Økonomi bragte en ganske pæn analyse af, hvordan serviceudgifterne pr borger har udviklet sig hos nogle af de kommuner. De har ikke reduceret mere end andre kommuner – tværtimod. Så når de prøver at fortælle omverdenen, at de ikke har haft serviceløft, så passer det jo ikke. De har haft mindre reduktioner, end min egen kommuner har. Så det at stille det op som fattige og rige kommuner det holder bare ikke, når vi kigger på data,” siger han.

Læs også:
København har haft største fald i serviceudgifter pr. indbygger

Overskridelse kan true kommunale selvstyre

Selvom status lige nu er, at overskridelsen på servicerammen dagligt stiger, fordi de indgåede budgetforlig forøger kommunernes servicebudgetter, så forventer Jens Ive, at det lykkes at få servicerammen i balance.

“Beløbet er mindre på en meget meget større sum. Procentuelt er det meget mindre, der skal flyttes på servicerammen,” siger Jens Ive. Den oprindelige overskridelse efter først indmelding til KL var på 625 millioner, men det svarer blot til 0,23 procent af de samlede serviceudgifter.

Modsat svarer den indmeldte overskridelse af anlægsrammen på 4,3 milliarder kroner til næsten 22 procent af den aftalte anlægsramme på 19,9 milliarder kroner. Og det får Jens Ive til at frygte, at en række borgmestre hellere vil betale deres andel af den maksimale sanktion på en milliard kroner end at skære så dramatisk i anlægsbudgetterne.

“Det skaber også gys hos mig, hvis vi skulle ende der, fordi der er jo nogle, der tænker, at hvis vi nu overskrider anlægsbudgettet, så er det i gåseøjne kun en sanktion på en milliard. Så vil jeg – tænker de – hellere betale min andel og bruge mine borgeres spildte penge på en sanktion til staten og så køre med anlægsniveauer anlægsniveauer, hvor der er næsten er 100 procent over det, der er aftalt pr. indbygger.”

Jens Ive vil ikke sætte navn på de kommuner, som vil bruge “næsten 100 procent over det, der er aftalt pr. indbygger” på anlæg. Men en gennemgang af de fremlagte budgetforslag og indgåede budgetforlig viser, at København og en række andre mindre hovedstadskommuner ligger markant over det gennemsnitlige niveau.

Ifølge Jens Ive vil en overskridelse af den samlede anlægsramme meget sandsynligt kunne udløse en skærpet sanktionslovgivning fra Folketinget.

“Det, der får en til at gyse, er, at jeg ikke kan forestille mig en regering, der bare vil sidde stiltiende og acceptere, at man ikke overholder de indgåede aftaler. Derfor er jeg oprigtig bekymret for, at regeringen vil skærpe sanktionslovgivningen, så der ikke kun er sanktioner på budget på anlæg, men også på regnskab,” siger han.

Spørgsmålet  er ifølge Jens Ive, om regeringen – ikke mindst set i lyset af Kaare Dybvads støtte til yderkommunerne – vil acceptere, at nogle kommuner bliver ramt af den kollektive sanktion, selvom de ikke har overskredet anlægsrammen.

“Faren er, at man måske går ned i yderligere detaljeringsgrad omkring eksempelvis, hvad er rammerne for den enkelte kommune, og at man begynder at detailstyre. Så vil vi som kommuner ikke kunne udnytte den rummelighed, der trods alt er i fællesskabet, hvor vi har reddet hinanden år efter år, fordi nogle har brugt mindre og andre mere, og så er det gået meget pænt op,” siger Jens Ive.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her