Analyse: Svære forhandlinger om økonomirammer på ekstraordinært borgmestermøde

Del artiklen:
KL har indkaldt til ekstraordinært borgmestermøde torsdag i et forsøg på at finde en løsning på budgetkrisen i kommunerne.
KL har indkaldt til ekstraordinært borgmestermøde torsdag i et forsøg på at finde en løsning på budgetkrisen i kommunerne. - Foto: Arne Ullum/NB-Medier

NB-Økonomi tegner ud fra offentliggjorte budgetter og samtaler med centrale aktører et billede af positionerne i den kommunale budgetkrise, som nu har fået KL til at indkalde til ekstraordinære møder onsdag og torsdag.

KL-toppen holder de seneste indmeldinger fra kommunerne om service- og anlægsbudgetterne for 2022 tæt til kroppen. Men alt regner til fortsat svære forhandlinger, når kommunaldirektørerne mødes ekstraordinært tirsdag og borgmestrene torsdag i denne uge.

NB-Økonomi har gennemgået de budgetforslag, kommunerne har offentliggjort samt de indgåede budgetforlig – og talt med en række centrale aktører. Det samlede billede er, at KL står i en historisk svær opgave med at få budgetterne skåret ned til den service- og anlægsramme, som regeringen gav kommunerne ved forsommerens økonomiforhandlinger.

Tidligere fattige kommuner fører an i overskridelser

Billedet er, at en række af de kommuner, som nogle kalder “de tidligere fattige kommuner”, fører an i overskridelserne af servicerammen. Det er kommuner som Nyborg, Stevns, Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Horsens, Guldborgssund og Assens. De har alle tidligere været tvunget til at skære i deres servicerammer af den simple grund, at de end ikke kunne finansiere deres andel af servicerammen.

De kommuner har nu via udligningsreformen (og for Stevns vedkommende via en skattestigning) fået råd til at rette op på tidligere tiders nedskæringer i servicen.

Ifølge NB-Økonomis kilder er der cirka 30 kommuner med en overvægt at “de tidligere fattige”, som samlet hæver servicerammen med omkring 1,4 milliard kroner, hvilket i runde tal svarer til det beløb, som alle kommuner har fået lov til at hæve servicerammen med.

Stor gruppe lægger sig tæt på måltallet 0,51 procent

Ifølge de offentlige tilgængelige budgetter, så er der en stor gruppe med især bykommuner og mindre bykommuner, som ligger relativt tæt på 0,51 procent, som er den gennemsnitlige vækst, som der er plads til, hvis kommunerne skal overholde den samlede serviceramme.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er der omkring 20-25 kommuner, som i budgetter har meldt en decideret lav eller direkte negativ vækst i serviceudgifterne. Det er angiveligt især de kommuner, som fortsat kæmper med at få overskud på det skattefinansierede resultat – altså de kommuner, som man kunne kalde de “fortsat fattige”.

Det er kommuner som eksempelvis Tønder, Lolland, Langeland, Odsherred, Slagelse, Frederikssund, Morsø og Lemvig.

Læs også:
Budgetstrid: Kommunale topfolk frygter sanktioner og indgreb fra regeringen

Mens gruppen af fattige kommuner med lav eller negativ vækst i serviceudgifterne tidligere var så stor, at de kunne opveje kommuner med vækst i servicerammen, så er det ifølge NB-Økonomis oplysninger slet ikke tilfældet i år.

Dertil er kommunerne med lav eller negativ vækst simpelthen for lille og omfatter for mange små kommuner, som ikke vægter særligt tungt i det store regnskab. Et skøn lyder, at det er under en femtedel af kommunerne målt på folketal, som har en lav eller negativ vækst i serviceudgifterne.

Alle skal spare 0,23 procent – men så let er det næppe

KL har tidligere meldt ud, at den samlede overskridelse på servicerammen ved det seneste borgmestermøde i starten af september var på cirka 625 millioner kroner, hvilket svarer til, at alle kommuner skulle skære 0,23 procent af den serviceramme, som de har meldt ind.

Men så let bliver det næppe for KL’s formandskab.

For det første har de seneste budgetforlig vist, at overskridelsen stiger yderligere som led i de politiske aftaler. Men endnu vigtigere, så bliver det formentligt meget vanskeligt at få den halvdel af kommunerne til at spare, som har meldt budgetter ind på – eller under – de 0,51 procent.

Og så er det primært 30-40 kommuner, som skal levere den samlede nedskæring af budgetterne på 625 millioner kroner. Og da det angiveligt kun er Odense blandt de store byer, som er med i gruppen af kommuner med høj vækst i servicerammen, så repræsenterer de 30-40 kommuner angiveligt kun godt en fjerdedel af befolkningen – og så er 625 millioner kroner pludseligt et mærkbart beløb målt pr. borger.

Derfor peger alle tilgængelige oplysninger på, at der er god grund til, at KL har valgt at indkalde til et ekstraordinært borgmestermøde torsdag – og der er intet, som peger på, at problemet bliver løst da. 

Men det vil også være en sejr, hvis der kan træffes en overordnet aftale, og så skal et stort antal kommuner i de kommende uger i gang med at ændre i budgetudkast og -aftaler.

Rettelse 15.9. kl 11.51: I en tidligere version skrev vi fejlagtigt, at det var onsdag kommunaldirektørerne var indkaldt til ekstraordinært møde. Det korrekte er tirsdag.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her