Minister udtrykker støtte til yderkommuner i opgør om service- og anlægsramme

Del artiklen:
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vælger ret usædvanligt at kommentere striden om servicerammer blandt borgmestrene med en støtte til bedre service i yderkommunerne.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vælger ret usædvanligt at kommentere striden om servicerammer blandt borgmestrene med en støtte til bedre service i yderkommunerne. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Minister Kaare Dybvad sender signal om, at yderkommunerne skal have lov til at forbedre servicen, samtidig med at kommunerne skal overholde den samlede serviceramme.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Yderkommunerne får nu moralsk støtte fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i den interne kamp blandt kommunerne om fordelingen af service- og anlægsrammer.

“Regeringen og KL har i foråret indgået en økonomiaftale, som bl.a. betyder et løft af serviceudgifterne med 1,4 mia. kr. næste år. Som altid er det nu op til KL og kommunerne at koordinere budgetterne, så de ligger inden for de aftalte rammer – det har jeg tillid til også lykkes i år.”

“Det kan kræve prioriteringer i alle kommuner. Men jeg synes, det i sig selv er positivt, at der er yderkommuner, der kan mærke, at udligningsreformen har givet dem bedre økonomiske rammer for velfærden.”

Det skriver indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad til NB-Medier.

Ministerens kommentar kan ikke læses på anden måde, end at regeringen står ved sit ord fra indgåelsen af udligningsreformen om, at det er i yderkommunerne at servicen skal forbedres.

Rent logisk vil en udvidelse af servicen i yderkommunerne betyde, at de øvrige kommuner ikke kan få deres fulde andel af væksten i den samlede serviceramme fra forsommerens økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Det er usædvanligt, at regeringen kommenterer en igangværende diskussion blandt kommunerne om fordeling af servicerammen, og ministeren bevæger sig derfor på et knivsæg i sit kommentar.

Ved at understrege behovet for prioriteringer i alle kommuner og fremhævningen af det positive i at yderkommunerne har fået bedre rammer for velfærden sender ministeren på en gang et klart signal om regeringens politiske prioriteret, uden at han blander sig direkte i fordelingen af servicerammen.

Nævner ikke rige kommuners mulighed for at fastholde servicen
Mens Kaare Dybvads forgænger Astrid Krag (S) under pressemøderne i forbindelse med udligningsreformen forrige år afviste, at en låst serviceramme kombineret med et ønske om øget velfærd i yderkommunerne rent logisk ville medføre nedskæringer i de rige kommuners service, så er tonen lidt anderledes hos den nye indenrigsminister.

Med understregning af behovet for prioriteringer og glæden over at yderkommunerne kan udvide deres service, så sender ministeren et signal om, at servicen ifølge regeringens politik skal udvikle sig forskelligt i rige og fattige kommuner.

Regeringen gav ved økonomiaftalen et løft på 1,4 milliarder kroner, hvoraf de 1,25 skal dække udgifterne til at det stigende antal ældre og børn. Løftet på 1,4 milliard varer til en realvækst på 0,51 procent.

Hvis man alene ser på udviklingen siden forrige år, så kan de bedre stillede kommuner altså godt få en mindre vækst i servicerammen samtidig med, at yderkommunerne får en større vækst. Men de bedre stillede kommuner – som med ministerens afgrænsning logisk må være land-, mindre byer og bykommuner – vil altså i så fald ikke kunne få et løft, som er stort nok til at dække væksten i demografien.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her