Københavns Kommune står fast på høje serviceudgifter

Del artiklen:
Københavns Kommune har med overborgmester Lars Weiss (S) i spidsen indgået en budgetaftale, hvor man fastholder et højt service- og anlægsniveau. Politikerne er klar over, at den ikke nødvendigvis holder i KL.
Københavns Kommune har med overborgmester Lars Weiss (S) i spidsen indgået en budgetaftale, hvor man fastholder et højt service- og anlægsniveau. Politikerne er klar over, at den ikke nødvendigvis holder i KL. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunerne spiller højt spil under KL-forhandlinger om budgetter for 2022. Flere yderkommuner går til forhandlingerne med en forventning om, at de rige kommuner skal betale. Men Københavns Kommune går i budgetforliget helt op til den tekniske serviceramme.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Københavns Kommune lægger ikke op til besparelser i budgetforliget for 2022, som blev indgået i går. Her går de helt op til den tekniske serviceramme, som er serviceudgifterne i budgettet for 2021 plus deres andel af det samlede løft på 1,4 milliarder kroner.

Dermed skal KL ikke i første omgang forvente at få hjælp fra landets klart største kommune, som står for over 10 % af landets serviceudgifter, når de skal have enderne til at mødes i den faseopdelte budgetlægning, hvor målet er, at kommunerne samlet skal holde sig indenfor service- og anlægsrammerne.

Aktuelt ligger kommunerne omtrent 625 millioner kroner over servicerammen og omtrent 4,2 milliarder kroner over anlægsrammen. 

“Vi holder os på den ramme, som har været udgangspunkt for forhandlingerne,” fortæller Jonas Bjørn Jensen (S), som er medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Han påpeger dog, at de er bekymrede for de forhandlinger, der kommer i KL. Derfor har partierne skrevet ind i aftaleteksten, at aftaleparterne vil forholde sig til det, hvis man ikke får den ønskede andel af rammen efter møderne i KL.

“Vi har afsat nogle buffere på service, og så kan man også udskyde anlæg,” siger Jonas Bjørn Jensen. 

Københavns Kommune har i mange år haft en tårnhøj kassebeholdning, og har derfor ikke været holdt tilbage af manglende finansiering de sidste mange år, hvor nogle kommunerne har kæmpet med at få indtægter og udgifter til at hænge sammen.

Derfor går flere yderkommuner, der har fået øget finansiering gennem udligningsreformen, nu ind til den faseopdelte budgetlægning i KL med en forhåbning om, at kommuner som København kan skrue lidt ned for service- og anlægsudgifterne, så der indenfor rammerne er plads til, at yderkommunerne tilsvarende kan skrue op.

Assens og Favrskov går tilsammen 30 millioner over ramme

En af de kommuner er Assens Kommune, der netop har indgået et budgetforlig, og her er forligspartnerne blevet enige om at hæve servicerammen med 15,5 millioner kroner ifølge Søren Thomsen (K), som er viceborgmester i Assens Kommune. Det er noget højere, end de 1,8 mio. kr., som NB-økonomi skrev om tirsdag.

“Vi går over servicerammen med 15,5 millioner. Det er noget vi gør under forudsætning af, at vi kan forhandle det hjem i KL,” understreger han.

Søren Thomsen har tidligere nævnt for NB-økonomi, at han mener, at det generelt er de rige kommuner, som for eksempel København, som skal holde for. Han synes, at de har “et ekstravagant forbrug sammenlignet med en yderkommune som Assens.”

Også i Favrskov Kommune har man lavet en aftale om budget for 2022, der er sendt til høring. Her har de tradition for at lave en aftale, som er så tæt på det endelig forlig, som muligt, for ellers kan borgerne ikke forholde sig til det, oplyser Nils Borring (A), som er borgmester i Favrskov Kommune.

I budgettet står der, at “den samlede nettoudvidelse af driftsbudgettet er dermed på 25,3 mio. kr. i 2022.” Men dertil har de fået et udvidet bloktilskud, som svarer til 10,8 mio. kr. Den samlede overskridelse af det tekniske udmeldte budget fra KL er derfor 14,5 mio. kr.

“Vi har et pres på det specialiserede område, hvor der er 30 millioner kroner mere i udgifter, end der plejer. Det har vi lagt ind i de kommende år,” forklarer Nils Borring om årsagen til overskridelse af servicerammen for 2022.

Solrød går under serviceramme inden forhandling

Modsat har Solrød Kommune sendt et budget i høring, hvor de i udkastet går under budgettet, men det kan ændre sig i den endelige forhandling.

“KL har beregnet det tekniske servicemåltal for 2022 for Solrød Kommune til 1.091,9 mio. kr. ekskl. de 1,4 mia. kr., i løft af servicerammen. Solrød Kommunes andel af de 1,4 mia. kr. kan beregnes ud fra bloktilskudsnøglen på 0,366%, hvilket svarer til 5,1 mio. kr. Dette giver et servicemåltal på 1.097 mio. kr. i 2022. Serviceudgifterne inden for servicerammen i Direktionens budgetforslag udgør 1.091,2 mio. kr. inkl. 1 pct. i budgetsikkerhedspulje (10,8 mio. kr.) Budgetforslag 2022 inden for servicerammen er således 5,7 mio. kr. under det tekniske servicemåltal for Solrød Kommune,” skriver de i budgetforslaget på Solrød Kommunes hjemmeside.

Samlet set tyder det altså ikke på, at landets byråd har lyttet til KL’s usædvanligt skrappe opfordring fra sidste uge, hvor de opfordrede byrådene til at finde besparelser på de i alt omtrent fem milliarder kroner i service- og anlægsudgifterne i forhold til de foreløbige indmeldinger.

Læs også:
Budgetkrise: KL sender skarpt brev til alle byrådsmedlemmer

Onsdag i næste uge skal kommunaldirektørene fra alle landets kommuner mødes for at komme nærmere en løsning på budgetkrisen, og torsdag er det borgmestrenes tur til at forsøge at få enderne til at mødes, så kommunerne samlet kan holde sig indenfor de aftalte service- og anlægsrammer. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her