København planlægger at bruge 24 procent af kommunernes anlægsramme

Del artiklen:
Jonas Bjørn Jensen (S) sidder i økonomiudvalget for Københavns Kommune og har lige indgået en foreløbig budgetaftale for 2022, der ikke lægger op til besparelser på hverken service eller anlæg.
Jonas Bjørn Jensen (S) sidder i økonomiudvalget for Københavns Kommune og har lige indgået en foreløbig budgetaftale for 2022, der ikke lægger op til besparelser på hverken service eller anlæg. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune vil ikke spare på anlægsbudgettet. I budgetforliget for 2022 fastholder man et højt anlægsniveau. Socialdemokratiet begrunder det med stor stigning i befolkningstallet i kommunen.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

4,7 milliarder kroner. Så meget ønsker Københavns Kommune at bruge på anlæg i 2022. 
Dermed planlægger Københavns Kommune at bruge knap 24 procent af kommunernes samlede anlægsramme for 2022, som er fastsat til 19,9 milliarder kroner. Der bor ellers kun omkring ti procent af befolkningen i hovedstadskommunen. 

Men sådan mener Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune ikke, at man kan gøre tallene op. 

“Vi vokser med 6.000 borgere,” siger Jonas Bjørn Jensen og tilføjer, at det kun er i coronaåret, for normalt er de helt oppe på 10.000 borgere om året.  “Vi har en meget høj andel af tilvæksten i Danmark. Det betyder, at vi skal bygge nye daginstitutioner, flere plejehjem, nye veje og nye byområder,” siger han.

Han mener derfor ikke, at man kan gøre forbrug i anlæg op i andelen af borgere, der bor i en kommune, men at man i stedet skal se på andelen af befolkningsvæksten. 

Ser man på fordeling af stigningen i folketallet i hele Danmark, så ser tallene da også noget anderledes ud. 

Fra januar 2019 til januar 2021 har der været en stigning i folketallet på 33.964 personer i hele landet. Tallet for København er 14.713. Det svarer til, at Købehavn står for 43,3 procent af den samlede befolkningstilvækst i Danmark. 

Derfor er det rigtigt, når Jonas Bjørn Jensen siger, at Københavns Kommune har en uforholdsmæssig stor befolkningsvækst i forhold til andre kommuner. Men her er det værd at bemærke, at mange ting spiller ind på kommunernes anlægsbehov. Det gælder især sammensætningen af demografien, hvor især yderkommunerne har en stor stigning i antallet af ældre. 

Samtidig er det værd at bemærke, at flere kommuner også har udgifter forbundet med et faldende folketal, hvor blandt andet strukturtilpasninger af institutioner giver et øget anlægsbehov. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her