Borgmestre i yderkommuner: Rige kommuner må holde for

Del artiklen:
Guldborgsunds borgmester John Brædder forsvarer, at kommunen overskrider sin serviceramme.
Guldborgsunds borgmester John Brædder forsvarer, at kommunen overskrider sin serviceramme. - Foto: Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Borgmestre i Assens, Nyborg og Guldborgsund mener, at den logiske konsekvens af udligningsreformen er, at de nu har ret til at overskride servicerammen, så de kan forbedre deres længeventet service i de respektive kommuner.
De afviser derfor enhver snak om, at de skal til at spare.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Flere yderkommunerne føler sig berettiget til at overskride servicerammen i 2022. Det skyldes, at de på grund af den nye udligningsreform endelig har fået tilført flere midler til bedre velfærd. Mange af de kommuner ligger under det gennemsnitlige serviceniveau, så for dem betyder de tildelte midler blot, at de kan hæve serviceniveauet en smule.

Holdningen i kommunerne – som NB-økonomi har talt med – er derfor, at det store opgør om, hvem der skal spare på servicerammen samtidig er et opgør med den kommunale udligningsreform.

Derudover er der sket en eksplosiv stigning på det specialiserede serviceområde, som gør at alle kommuner i Danmark er underfinansieret med 5,5 mia. kr.

Der venter derfor et kompliceret puslespil i KL for at få budgetligningen til at gå op.

“Nu kan man jo ret beset ikke pålægge os at spare. Men vi kan ende med, at vi står med en kollektiv sanktion,” siger Kenneth Muhs (V), som er borgmester i Nyborg Kommune. Nyborg har overskredet servicerammen med 68. mio. kr. i udkastet til budgettet for 2022. “Vi mener dog, at den ændrede udligningsreform, den ikke er regnet ind. Vi har jo fået nogle flere penge, og de vil jo slå ud på servicerammen”.

Den udlægning er Guldborgsunds borgmester enig i:

“Budgettet er overskredet, fordi vi har fået nogle flere penge i forbindelse med udligningsreformen, og de skal bruges til blandt andet de steder på familie- og socialområdet, hvor vi har udfordringer,” siger John Brædder (G), som er borgmester i Guldborgsund. Kommunen har overskredet servicerammen med 64 mio. kr. i budgetforliget for 2022.

John Brædder mener, at regeringen burde have hævet servicerammen, da man lavede aftalen om udligningen.

“Det var jo egentlig meget forudsigeligt det her,” siger han.

Bagtæppet for uenigheden om servicerammen er, at demografien udvikler sig i hele landet, hvor der kommer både flere ældre og flere børn til. Det betyder, at kommunerne skal mere personale og bygge flere plejehjem og børnehaver. Med udligningen fik yderkommunerne flere penge til at hæve deres velfærd fra mere rige kommuner.

Regeringen har lovet borgerne mere velfærd

Derudover nævner flere byrødder i kommunerne, at regeringen er med til at kræve mere velfærd i kommunerne og dermed sende kraftige signaler til borgerne om, at nu kan de forvente mere velfærd.

Det gælder på blandt andet handicapområdet, hvor regeringen har lovet flere midler, men realiteterne er, at kommunernes stigende udgifter på området er så højt, at flere kommuner i stedet står over for besparelser på det specialiserede socialområde.

I Assens Kommune er de også frustreret over, at der kan være udsigt til besparelser.

“Regeringen lover, og der er penge derude, men de må ikke bruges,” sig Assens borgmester Søren Steen Andersen (V). Kommunen har overskredet servicerammen med knap to mio. kr., så de er ikke lige så hårdt ramt som de to andre kommuner.

“Vi vil indrette os efter virkeligheden. Men det er for tidligt at sige noget. Nu går vi til forhandlingerne i KL”.

Alle borgmestrene mener ikke, at det er rimeligt, nu hvor de er blevet tildelt udligning, at de så skal spare et andet sted. Så har de jo ikke reelt fået en mulighed for en serviceforbedring. Men det er Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune ikke helt enig med dem i.

Jens Ive: Alle må holde for

Jens Ive mener ikke, at Rudersdal skal holde for, fordi yderkommunerne har brugt mere, end hvad deres serviceramme tilsiger. 

“De må jo gerne overskride servicerammen. Og det er jo fint nok, at de prøver at melde ind og se, om der er noget ledigt i budgettet, så de kan overskride. Det under jeg dem bestemt gerne. Men når det så viser sig, at det er der ikke, fordi der er en fælles overskridelse, så må man jo gå baglæns ind, så rammen går i nul,” siger Jens Ive.  

“Men selvfølgelig, hvis der er plads – fordi nogen kommuner måtte bruge mindre end servicerammen, så er det jo fint, at der er andre, der kan bruge mere.”

Rudersdal Kommune har holdt sig til servicerammen. Her har KL meldt ud, at hvis alle kommuner tager sidste års budget og udvider med 0,51%, så overskrider man ikke servicerammen.

“Vi ligger lige på servicerammen, vi har udvidet med de her 0,51%, som jo er måltallet på servicerammen,” forklarer Jens Ive og smider en lille opsang afsted til de tre yderkommuner, der har overskredet servicerammen. 
 
“De skal starte med at glæde sig over, at de fik en rigtig god udligningsreform. 
Og de nu står i en situation, hvor de har penge i kassen. Men som Jacob Bundsgaard  (red. Formand i KL og borgmester i Aarhus Kommune) også har sagt det, så skal man jo også kunne holde ud at se på, at man har penge i kassen. Så man behøver ikke at bruge dem alle sammen første år. Rom blev ikke bygget på én dag. Det er noget, der skal tages i tempi over en række år,” siger han.
 
Problemet er ifølge Jens Ive, at stort set de fleste kommuner i landet er presset på serviceniveauet, da det specialiserede område er underfinansieret med 5,5 mia. kr. Han mener, at det er det, som får det samlede budget til at skride. 

“Regeringen burde have udvidet servicerammen, det havde man spurgt dem om, men det kunne de ikke. Så hvis John Brædder eller Assens eller nogen af de andre kommuner vil diskutere det her, så skal de jo ringe til Christiansborg,” afslutter han.

Assens, Nyborg og Guldborgsund kan derfor se frem til nogle hårde forhandlinger i KL, da alle kommuner ikke vil lægge sig fladt ned. Rudersdal eller andre kommuner skal med andre ord gå med til en besparelse, hvis man skal finansiere de tre yderkommuners budgetoverskridelser. Og det er ikke givet, at de vil gå med til det. 

FAKTA: Her er link til budgetmateriale fra de tre kommuner

Nyborg https://www.nyborg.dk/da/Politik/Budget-og-regnskab/Budget-2021 
Servicerammen:Der budgetteres med serviceudgifter på 1.634,716 mio. kr. i 2022, hvilket er 68,114 mio. kr. højere end den udmeldte serviceramme for Nyborg Kommune.

Der er tale om et historisk højt niveau i forhold til serviceudgifterne, hvilket både skyldes tidligere års politiske prioriteringer og den ekstra finansiering som kommunen er blevet tilført i forbindelse med økonomiaftalen og udligningsreformen.

Overholdelse af økonomiaftalen 2022 og fordeling af servicerammen drøftes mellem KL og borgmestrene i kommunerne i efteråret 2021.

https://www.nyborg.dk/~/media/NyborgKommune/Files/Nyheder-2021/August/NOTAT-okonomisk-overblik-2022.pdf?la=da  Guldborgsund 1.    
Servicerammen: Byrådet er opmærksomme på, at den vejledende serviceramme er overskredet med 63,9 mio.kr. Såfremt den samlede serviceramme for den kommunale sektor overskrides og det medfører økonomiske sanktioner, forventes det, at en tilstrækkelig driftsreserve i budgettet det kommende byråd giver muligheden for at håndtere udfordringen uden øvrige driftsmæssige konsekvenser for budgettet.

https://www.guldborgsund.dk/media/cxaemw1h/file-kernevelfaerden-sikres-med-nyt-budget.pdf  Pressemeddelelse: https://www.guldborgsund.dk/nyheder/ritzau/kernevelfaerden-sikres-med-nyt-budget

Assenshttps://www.assens.dk/media/350300/1-behandling-af-budget-2022-2025.pdf  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her