Se alle kommuners udvikling i serviceudgifter gennem årene

Del artiklen:

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget serviceudgifterne pr. indbygger har udviklet sig fra budgetloven trådte i kraft til reformen af den kommunale udligning. Se alle kommuner her.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Hvis man tror, at de fattigste kommuner entydigt har afleveret serviceramme til de rige kommuner på grund af manglende finansiering gennem årene, så kan man godt tro om.

Faktisk er det nogle af landets fattigste kommuner, der har øget serviceudgifterne pr. indbygger mest, siden det nuværende system med service- og anlægsrammer som følge af budgetloven trådte i kraft i 2014.

Det viser en opgørelse af alle kommuners serviceudgifter pr. indbygger fra 2014 til 2020, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. De to år er valgt, fordi 2014 var det første år, hvor kommunerne skulle følge servicerammen efter budgetloven, og 2020 er det sidste år, hvor kommunerne blev tildelt finansiering gennem det gamle udligningssystem.

Opgørelsen mudrer billedet yderligere ved årets store slagsmål om servicerammen, som har udløst en budgetkrise i KL under den faseopdelte budgetlægning, som er i gang netop nu. Den store strid står om, hvem der skal have lov til at udvide servicerammen, og hvem der skal stille sig tilfreds med samme serviceramme, som man har i 2021.

Her har flere kommuner, som havde en gevinst med udligningsreformen, argumenteret for, at det nu må være deres tur til at udvide servicerammen, efter de har fået den fornødne finansiering. Men helt så simpelt er billedet altså ikke, når man ser på, hvem der har udvidet og mindsket servicerammen gennem årene.

For selvom hele idéen med udligningsreformen var, at de fattigste kommuner skulle have råd til at give en bedre service, så er det altså nogle af de store vindere fra udligningsreformen, der har øget serviceudgifterne pr. indbygger mest frem til udligningsreformen.

Det gælder eksempelvis sydsjællandske kommuner som Faxe, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund og nordvestjyske kommuner som Lemvig og Morsø.

Omvendt har nogle af de største tabere fra udligningsreformen som Rudersdal, Hørsholm og Lyngby Taarbæk kommuner alle mindsket deres serviceudgifter pr. indbygger fra 2014 til 2020.

(Artiklen fortsætter under kortet)

København har mindsket serviceudgifterne pr. inbygger

Også Københavns Kommune, som ofte beskyldes i borgmesterkredsen for at tage en stor del af servicerammen, har mindsket sine serviceudgifter pr. indbygger i perioden 2014 til 2020.

Godt nok har Københavns Kommune øget sine samlede serviceudgifter med knap to milliarder kroner. Men da kommunen har haft så stor en befolkningstilvækst, så er det stadig blevet til en lavere serviceudgift pr. indbygger.

Den omvendte forklaring kan man bruge i Lemvig Kommune, hvor man har haft en af de højeste stigninger i serviceudgifterne pr. indbygger. Her har man haft et lille fald i de samlede serviceudgifter, men på grund af et stærkt faldende folketal har det resulteret i en markant stigning i serviceudgifterne opgjort pr. indbygger.

Opgørelsen tager ikke højde for de strukturelle udfordringer ved fald eller stigning i folketal, ligesom der heller ikke er taget højde for udviklingen i udgiftsbehovet som følge af socioøkonomi og demografi, og andre lokale faktorer er heller ikke medregnet. Derfor kan opgørelsen alene bruges til at sige noget om udviklingen i serviceudgifterne pr. gennemsnitlig indbygger i hver kommune.

Vil man i stedet se på kommunernes serviceudgifter i forhold til udgiftsbehovet, kan man bruge nedenstående analyse foretaget af NB-Økonomi:

Læs også:
Analyse: Store forskelle på kommunernes serviceudgifter i forhold til behovet

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her