Danskerne er verdensmestre i bevægelse

Del artiklen:
Danskerne er samlet set et aktivt folk rent fysisk. Men der er dog stadig grupper som pensionister og socialt udsatte, der halter bagefter. (Arkivfoto)
Danskerne er samlet set et aktivt folk rent fysisk. Men der er dog stadig grupper som pensionister og socialt udsatte, der halter bagefter. (Arkivfoto) - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Danmark får ikke mange OL-medaljer, men vi er med helt i front, når det gælder om at bevæge os, og det hele tælles med. Men der er store kommunale forskelle, viser nyt studie.

Nogle er til fitness og andre til fodbold. Mange elsker at cykle i skoven. Mens rigtig mange andre får motion ved at knokle i haven eller på de daglige vandreture med hunden.

Der er massive forskelle i landets 98 kommuner på, hvor fysisk aktive de voksne borgere er og hvordan.

Det viser den hidtil største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner, baseret på 163.000 svar.

Undersøgelsen adskiller sig, ud over grundigheden, fra tidligere studier ved at inddrage mange andre former for bevægelse end klassisk foreningsidræt.

Bjarne Ibsen står bag undersøgelsen “Danmark i Bevægelse”, som skal give gode input til kommunernes indsats på motionsområdet.

– Vi tror, vi er så ens i lille Danmark. Men det er ikke rigtigt, når det gælder vores motíonsaktiviteter. De handler meget mere om befolkningssammensætningen, siger han.

Den gode nyhed er, at befolkningen generelt er meget aktiv. Når man tæller det hele med. Og så er der sjove mønstre, eksempelvis at man cykler mest i København samt på Fanø og Ærø.

– En tydelig sammenhæng er dog også, hvor mange udsatte borgere, der er i en kommune, og som typisk dyrker meget mindre motion. Mange ældre og kortuddannede er den vigtigste forklaring på de store forskelle, siger Bjarne Ibsen.

Projektleder og adjunkt Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet, der også står bag undersøgelsen, peger på, at selv om nye idrætsfaciliteter ofte er et varmt emne i et kommunalvalgår som i år, så skal politikerne tænke sig om.

– Antallet af idrætsfaciliteter og sportshaller har mindre indflydelse, end mange tror, når det gælder voksne danskeres motion og bevægelse.

Befolkningens sammensætning i den enkelte kommune har meget større betydning, end om der er mange idrætshaller.

– Det gør det jo lidt vanskeligere for de kommuner, der ikke så godt bare kan udskifte deres befolkning, siger han.

– I Danmark vinder vi ikke ret mange medaljer ved OL. Men vi er verdensmestre i breddeidræt. De færreste lande i verden kan måle sig med os, når det gælder, hvor mange der dyrker en eller anden form for bevægelse i deres fritid, siger Jens Høyer-Kruse.

Læs mere: Links til SDU’s publikationer fra projektet Danmark i Bevægelse

/ritzau/