Udligningssystemet kompenserer kun delvist for skæv fordeling af førtids- og seniorpensionister

Del artiklen:
Langeland er en af de kommuner, som er hårdt ramt af stor vækst i antallet af førtids- og seniorpensionister. (Arkivfoto juli 2018)
Langeland er en af de kommuner, som er hårdt ramt af stor vækst i antallet af førtids- og seniorpensionister. (Arkivfoto juli 2018)

Analyser peger på, at udligningssystemet er dårligt til at kompensere kommunerne for udgifter til seniorpension. De stærke kommuner står til klækkelig gevinst, mens mange især yderkommuner står til økonomisk øretæve de kommende år.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

En gennemgang af de analyser, som lå bag den store udligningsreform i 2020, viser, at en række især yderkommuner kan se frem til en gedigen økonomisk øretæve på grund af de kraftige stigende udgifter til seniorpension og til dels førtidspension.

Analyserne viser, at udligningssystemet godt nok generelt fanger udsving i udgifterne mellem kommunegrupper, men at det er relativt dårligt til at fange udsving mellem de enkelte kommuner.

Så populært sagt, så kompenserer udligningssystemet yder- og mellemkommunerne rimeligt for de stigende udgifter til tidlig tilbagetrækning, men indenfor de to grupper vil der være kommuner som får en pæn gevinst, mens andre står til en gedigen økonomisk øretæve.

Da regeringen i januar 2020 fremlagde sit forslag til en udligningsreform, byggede det på en stor analyse fremlagt i 2018 fra det særlige udvalg om kommunal udligning, Finansieringsudvalget.

Analysen blev lavet før den markante forbedring af seniorpensionen i foråret 2019, og derfor giver analyserne alene et billede af, hvor godt udligningssystemet var til at fange de store forskelle i antallet af førtidspensionister.

Bykommuner vinder – yderkommuner taber

Ifølge analysen var der to vigtige forhold i udligningssystemet evne til at kompensere kommunerne for udgifterne til førtidspension.

“Undersøgelsen viser, at de eksisterende socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier samlet set synes at overkompensere bykommunerne for udgiftsudviklingen på fx førtidspensionsområdet – dog med en betydelig variation inden for kommunegruppen. Det omvendte gør sig gældende for yderkommunerne og mellemkommunerne,” fremgår det af side 16.

Rent logisk betyder det, at man lidt firkantet kan dele kommunerne op i fire grupper:

De overkompenserede: Det er de bykommuner, som indenfor kommunegruppen ligger bedre end gennemsnittet.

De nogenlunde neutrale: Det er både de bykommuner som ligger dårligere end gennemsnittet, mange mindre bykommuner samt de mellem- og yderkommuner, som ligger i den gode ende af gruppen.

De underkompenserede: Det er de mellem- og yderkommuner, som ligger midt i feltet af de to kommunegrupper.

De markante underkompenserede: Det er yder- og mellemkommuner, som ligger i den tunge ende af de to grupper.

Analysen sætter ikke kommunenavne på de forskellige grupper, men et godt bud på de overkompenserede er kommuner som Vallensbæk, Dragør, Allerød, Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, som alle har en meget lav andel af førtidspensionister og bortset fra Dragør samtidig har en meget lav andel af borgere, der har fået seniorpension.

Blandt de markant underkompenserede er gode bud kommuner som Lolland, Guldborgsund, Nyborg, Langeland og Bornholm, der alle har en meget høj andel af borgere på førtidspension og på seniorpension. Umiddelbart ville en kommune som Kalundborg også opfylde de kriterier, men kommunen er inde i en markant erhvervsudvikling, som kan påvirke effekterne.

Læs også:
Seniorpension rammer de dårligst stillede kommuner

Forligspartierne opgav at reparere systemet og lavede håndholdt løsning

Finansieringsudvalgets rapport fra 2018 gav flere forskellige forslag til, hvordan man kunne afhjælpe skævhederne, hvoraf en del blev implementeret i det nye udligningssystem.

Men reelt opgav politikerne at løse problemet, og valgte i stedet at give udvalgte kommuner et varigt tilskud til udsatte ø-og yderkommuner. Kriteriet for at få tilskuddet var en række meget håndholdte kriterier, hvoraf to af dem var direkte relateret til antallet af førtidspensionister.

  •  Andel af ”gamle” førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 2010 og over 40 år på tilkendelsestidspunktet) pr. indbygger over 0,7 pct. 
  • Andelen af førtidspensionister (alle førtidspensionister pr. indbygger) er over 1,75 pct.

Problemet med den slags faste og varige håndholdte tilskud er dels, at de var delsvist styret af politiske ønsker, dels at de i sagens natur ikke ændrer sig i takt med udviklingen.

Det giver grundlæggende det problem, at yder- og ø kommuner som i de kommende år får forholdsvis flere førtidspensionister end gennemsnittet ikke vil blive kompenseret fuldt ud, fordi særtilskudene jo netop er låst fast. Modsat vil nogle ø- og yderkommuner fortsætte med at få et tilskud, selvom deres andel af førtidspensionister nærmer sig normalen.

Nogle af de parametre, som kan rykke de her tal hurtigt, er:

– Indførelsen af seniorpension var slet ikke en del af analyserne forud for udligningsreformen, Hvis reformen medfører, at en markant større andel af befolkningen trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, så vil det rent antalsmæssigt ramme nogle kommuner hårdere end andre. Det vil blive særligt slemt, hvis det – som de foreløbige tal tyder på – især rammer de kommuner, som i forvejen har mange førtidspensionister.

– En række kommuner er hårdt ramt af flyttemønstrene hos de socialt udsatte borgere, og det betyder ifølge analyser fra både Danmarks Statistik og Indenrigs- og Boligministeriet, at deres andel af førtidspensioner – og dermed antageligt også borgere på seniorpension – stiger markant hurtigere end andre kommuner.

Læs også:
Ny rapport: Derfor er Lolland og Langeland i store problemer

– Demografiske ændringer vil betyde, at nogle kommuner får en relativ større andel af deres borgere i alderen fra 50-66 år, hvor en større andel får tildelt førtids- eller seniorpension. Modsat vil nogle kommuner opleve, at det demografiske pres tager af, og de derfor langsomt men sikkert får færre på førtids- og seniorpension.

Læs også:
Stigende forsørgerbyrde rammer yderkommuner hårdt

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her