Seniorpension rammer de dårligst stillede kommuner

Del artiklen:

Kommuner med mange førtidspensionister har også en tendens til at have den største tilgang af seniorpensionister. Dermed er det de mest pressede kommuner, der også rammes af de høje udgifter til seniorpension.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Den relativt nye seniorpension, som kun er blevet tildelt i halvandet år, har allerede fordelt sig skævt mellem kommunerne, så det er de dårligst stillede kommuner, der har de højeste udgifter til seniorpension.

Dermed nåede den afgående VLAK-regering op til folketingsvalget i 2019 at indføre en ordning, der skævvrider kommunernes økonomi. Det er nemlig kommunerne selv, der afholder langt størstedelen af udgiften til seniorpension, ligsom det er tilfældet for kontanthjælp, førtidspension og en række andre ydelser.

I 2021 forventes den samlede udgift til de skønnede 12.600 personer på seniorpension at være 2,45 milliarder, og heraf betaler kommunerne 1,93 milliarder kroner. 

Godt nok bliver kommunerne under ét kompenseret gennem bloktilskuddet for de stigende udgifter, men det betyder, at kommunerne med lave udgifter til seniorpension bliver overkompenseret, mens kommunerne med høje udgifter til seniorpension bliver underkompenseret.

Og fordi det primært er yderkommuner og kommuner med mange førtidspensionister der har mange seniorpensionister, så er ordningen med til at øge uligheden i økonomien mellem kommunerne.

Ordningen står dermed i kontrast til S-regeringens tidlige pension, der i folkemunde kaldes Arne-pensionen, som staten afholder udgifterne til, og derfor ikke påvirker kommunernes økonomi. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

Mange seniorpensionister i kommuner med mange førtidspensionister

Som grafen viser, så er der en relativt klar tendens til, at kommuner med mange førtidspensionister også har en stor andel seniorpensionister.

Det kommer sig især til udtryk i Lolland og Langeland kommuner, der har henholdsvis den højeste og næsthøjeste andel af førtidspensioner blandt de 16-66-årige.

De to kommuner har også den højeste og næsthøjeste andel af seniorpensionister, og dermed er den nye ordning med til at dræne kommunekasserne yderligere i de to kommuner, som flere gange er blevet fremhævet som de absolut dårligst stillede kommuner i Danmark.

Også Bornholm, Guldborgsund, Vordingborg og Odsherred kommuner ligger i den absolut kedelige ende på begge ordninger. Alle kommunerne er yderkommuner, og det generelle billede er da også, at der er stor forskel på bykommuner og yderkommuner, når man ser på antallet af seniorpensionister og førtidspensionister.

I øverste højre hjørne på ovenstående graf er det primært yderkommuner og enkelte mellemkommuner. Nederst til venstre er det til gengæld primært bykommuner og mindre bykommuner, hvor især København og Frederiksberg kommuner samt naboerne mod nord ligger lavt på begge parametre.

Dermed er den reelle effekt af seniorpensionen, at den er med til at flytte finansiering fra landets dårligst stillede kommuner til landets mest velstillede kommuner.

Som du kan læse i artiklen herunder, så fanger udligningssystemet kun en begrænset del af den forskel i udgifterne til seniorpension og førtidspension.

Læs også:
Udligningssystemet har svært ved at kompensere for skæv fordeling af før- og seniorpensionister

I 2022 forventes antallet af seniorpensionister ifølge beregningerne bag regeringens finanslovsforslag at øges fra 12.600 personer til 16.200 personer. Det giver en stigning i de samlede udgifter på knap 800 millioner kroner, hvoraf kommunerne skal afholde omkring 545 millioner kroner, så kommunerne i alt har en nettoudgift til seniorpension på 2,47 milliarder kroner i 2022.

Forstærker billedet fra Indenrigsministeriets analyse

Fordelingen af seniorpensionisterne på tværs af kommunerne forstærker billedet fra Indenrigsministeriets nylige analyse af Danmarks vanskeligt stillede kommuner.

Her blev Lolland og Langeland udpeget som de absolut dårligst stillede kommuner, og der blev blandt andet peget på flyttemønstrene til og fra kommunerne som en af de centrale årsager.

Læs også:
Analyse udpeger Danmarks dårligst stillede kommuner

Der er nemlig en klar tendens til, at nogle af de vanskeligst stillede borgere flytter til Lolland og Langeland, mens de stærkeste borgere flytter fra kommunen. Dermed er antallet af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i hastig vækst, og det lægger stor pres på både kommunens strukturelle situation og kommunens økonomi. 

Med seniorpensionen har de to kommuner nu fået endnu en bekymring, fordi de har fået endnu en udgift, som de ikke bliver fuldt kompenseret for. Til gengæld har de to kommuner fået en såkaldt udviklingsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet, hvor de er garanteret et relativt højt særtilskud over flere år, som kan hjælpe med at aflaste kommunens økonomi. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her