Budgetkrise: KL sender skarpt brev til alle byrådsmedlemmer

Del artiklen:
Stemningen på et borgmestermøde i Middelfart i dag var ifølge flere kilder meget dårlig, fordi nye tal stiller krav om samlede besparelser i de foreløbige kommunale budgetter på næsten fem milliarder kroner.
Stemningen på et borgmestermøde i Middelfart i dag var ifølge flere kilder meget dårlig, fordi nye tal stiller krav om samlede besparelser i de foreløbige kommunale budgetter på næsten fem milliarder kroner. - Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix

Borgmestrene fik i dag fremlagt, hvad der betegnes som de værste tal i mindst otte år. KL kræver besparelser på næsten fem milliarder kroner i kommunernes budgetter for at sikre, at kommunerne overholder aftale med regeringen.

Senere i dag dumper der et usædvanligt skarpt brev ind i mailboksen hos alle landets byrådsmedlemmer.

Anledningen er, hvad der af flere kilder betegnes som en decideret budgetkrise i kommunerne, som stiller krav om nedskæringer i de planlagte budgetter for 2022 på næsten fem milliarder kroner.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger blev der her torsdag fremlagt en oversigt på et borgmestermøde i Middelfart, som viser, at kommunerne med de aktuelle indmeldinger står til at overskride den aftalte serviceramme med 625 millioner kroner og anlægsrammen med over 4,2 milliarder kroner.

Men erfaringen viser, at problemet formentligt er langt større. KL-formand Jacob Bundsgaard fremlagde ifølge NB-Økonomis oplysninger slides, der viste hvordan kommunernes indmeldinger historisk set har udviklet sig hen igennem den faseopdelte budgetproces.

Det store billede er, at man ved det første borgmestermøde  – som blev afholdt i dag, torsdag – normalt har et underforbrug på omkring en halv milliard kroner på servicerammen og et overforbrug på anlægsrammen på omkring to milliarder kroner.

På den baggrund er det en historisk stor udfordring, at kommunerne i år på det første budgetmøde samlet ligger 625 millioner over servicerammen og 4,2 milliarder over anlægsrammen. Hvis borgmestrene med støtte fra landets byråd ikke kan blive enige om at skære i budgetterne og overholde de samlede service- og anlægsrammer, så kan kommunerne blive ramt af to meget ubehagelige ting.

Dels vil kommunerne kollektivt skulle betale store bøder til staten, dels risikerer de, at Folketinget begynder at blande sig i de enkelte kommuners budgetter.

Meget dårlig stemning

Flere kilder oplyser til NB-Økonomi, at stemningen på mødet i Middelfart var meget dårlig.

Forklaringen er ikke alene den åbenlyse, at ingen borgmestre har stor lyst til at gå hjem og gennemføre nedskæringer på hverken service eller anlæg – og især ikke i et valgår. Årsagen skal også findes i, at der er en markant uenighed mellem borgmestrene fra rige og fattige kommuner, som trækker direkte spor tilbage til reformen af den kommunale udligning.

Læs også:
Torsdag lander opgør om kommunal udligning på borgmestermøde

Borgmestrene fra de fattige kommuner kræver, at de får lov til at hæve servicen, præcis som daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovede ville være effekten af udligningsreformen. Derudover argumenterer borgmestrene for, at deres kommuner i mange år har overladt serviceramme til de rige kommuner  – simpelthen fordi de fattige kommuner ikke har haft finansiering til at udnytte deres del af de løft i servicerammen, som er kommet fra økonomiaftalerne. Nogle af de fattige kommuner kan ligefrem vise, at de har skåret i deres serviceramme i mange år.

På den anden side står de rige kommuner, som med samme ret kan henvise til, at social- og indenrigsminister Astrid Krag i forbindelse med udligningsreformen lovede vælgerne, at blandt andet de rige nordsjællandske kommuner ikke ville blive tvunget til at skære i deres service. De kunne ifølge ministeren blot hæve skatten eller bruge af deres kassebeholdninger.

Læs også:
Borgerne i 30-40 kommuner kan se frem til besparelser på velfærd
Allerede da daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ved fremlæggelsen af regeringens forslag til en udligningsreform lovede bedre velfærd i de fattige kommuner og uændret velfærd i de rige kommuner, blev logikken bag hendes udsagn udfordret fra mange sider.

Allerede dengang blev logikken bag ministerens løfter karakteriseret som faktuelt forkert, fordi regeringen ikke ville love at hæve kommunernes serviceramme, og derfor kunne kommunerne ikke bare øge de samlede serviceudgifter.

Problemet er, at partierne bag udligningsreformen valgte at skyde den ubehagelige beslutning om, hvem der skulle skære i servicen, for at der kunne blive større lighed mellem kommunerne. Det skete ved, at udligningsreformen overfinansierer kommunerne med cirka seks milliarder kroner, og derfor er begrænsningen ikke længere mangel på penge, men derimod mangel på serviceramme.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Sådan fungerer service- og anlægsrammer

Fordelingen af serviceramme er i den såkaldte faseopdelte budgetmodel et anliggende for landets borgmestre – og derfor endte mødet i Middelfart i dag i et skarpt opgør mellem de rige og fattige kommuner, som trækker spor direkte tilbage til den ophedede debat mellem kommunerne om kommunal udligning.

Nu er spørgsmålet, om landets byrådsmedlemmer er klar til at acceptere de store nedskæringer for at sikre, at kommunerne som et kollektiv overholder den økonomiaftale, som man har indgået med regeringen.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at KL’s cheføkonom Morten Mandøe fremlagde slides på mødet. Det er ikke korrekt, da han ikke var tilstede. Det var i stedet KL-formand Jacob Bundsgaard, der fremlagde de nævnte slides. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her