Hovedstaden har bidraget mest til fremgangen i dansk økonomi

Del artiklen:
Nye tal viser, at landets hovedstad har bidraget mest til den positive udvikling i dansk økonomi i perioden 2012 til 2019. Det skyldes i høj grad stigningen i beskæftigelsen, som primært kommer af, at der er kommet flere mennesker i arbejdsstyrken til København og omegn.
Nye tal viser, at landets hovedstad har bidraget mest til den positive udvikling i dansk økonomi i perioden 2012 til 2019. Det skyldes i høj grad stigningen i beskæftigelsen, som primært kommer af, at der er kommet flere mennesker i arbejdsstyrken til København og omegn. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I perioden 2012 til 2019 steg værdiskabelsen mest i København og omegn, og det skyldes i overvejende grad en stigning i beskæftigelsen. Ser man i stedet på væksten i produktiviteten, ligger Vestjylland i top.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

København og omegn har bidraget mest til fremgangen i dansk økonomi fra 2012 til 2019, viser nye tal fra Finansministeriets Økonomiske Redegørelse.

Dermed kan finansminister Nicolai Wammen (S) i overvejende grad takke de københavnske virksomheder for fremgangen i dansk økonomi, mens også Østjylland, Nordsjælland og Vestjylland i perioden 2012 til 2019 har haft en vækst i værdiskabelsen over landsgennemsnittet.

Omvendt har Bornholm og Vest- og Sydsjælland bidraget mindst til fremgangen i dansk økonomi, men har alligevel også haft en mærkbar fremgang i den såkaldte bruttoværditilvækst fra 2012 til 2019.

Bruttoværditilvæksten er et mål for værdiskabelsen og dermed produktionen i hver landsdel.

Men bag tallene gemmer sig store forskelle på tværs af landet i udviklingen i beskæftigelsen og produktiviteten, som forklarer udsvingene i værditilvæksten. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

null

Tæt sammenhæng mellem beskæftigelse og værdiskabelse

Ifølge analysen fra Finansministeriet er der en tæt sammenhæng mellem stigningen i beskæftigelsen og værditilvæksten, når man ser på tværs af landsdelene. 

Derfor ser analysen nærmere på væksten i beskæftigelsen på tværs af landsdele. Nærmere bestemt ser analysen på antallet af præsterede timer i alt for personer i arbejdsstyrken. Den kan grundlæggende ændre sig gennem tre parametre: 

  • Demografi, altså udviklingen i antallet af 16-66-årige borgere i kommunen
  • Erhvervsfrekvensen for personer i arbejdsstyrken
  • Antal timer for personer i arbejde

Her har demografien hjulpet især Byen København og Østjylland til en højere beskæftigelse, hvorimod flere yderlandsdele har haft en negativ effekt fra demografien. Til gengæld har alle landsdele haft en stigning i erhvervsfrekvensen og et fald i antallet af præsterede timer pr. beskæftiget.

Generelt har væksten i erhvervsfrekvensen dog været større end faldet i antallet af præsterede timer pr. beskæftigede. Kun i landsdelene Bornholm, Vestjylland og Vest- og Sydsjælland faldt det samlede antal præsterede timer i perioden 2012 til 2019. 

Dermed har antallet af præsterede timer (takket være stigning i beskæftigelsen) været en central faktor for at alle landsdele har haft en stigning i værditilvæksten.

Men i alle landsdele gælder det også, at værditilvæksten er steget mere end beskæftigelsen, og dermed er beskæftigelsen ikke den eneste faktor, der påvirker værdiskabelsen.

(artiklen fortsætter under grafen)

null

Stor forskel i produktivitetsvækst

Faktisk viser analysen, at produktivitetsvæksten har været det mest afgørende for stigningen i værditilvæksten på tværs af landet. Det gælder især i Vestjylland og Nordsjælland, hvor man trods en nærmest uændret timevækst har haft en stigning i værditilvæksten over landsgennemsnittet. Det skyldes, at produktiviteten er steget mest i de to landsdele.

Det vil altså sige, at hvis man måler på, hvor meget værdi hver enkelt præsterede arbejdstime bidrager med, så er den værdi steget mest i Vestjylland og Nordsjælland.

Også i landsdelene Vest- og Sydsjælland og Bornholm har man haft en stigning i timeproduktiviteten over landsgennemsnittet, og det er afgørende for, at kommunerne ikke sakker længere bagud på den samlede værditilvækst i forhold til de andre landsdele.

Men kun Byen København, Københavns Omegn og Østjylland har både haft en stigning i produktiviteten over landsgennemsnittet og en stigning i præsterede timer over landsgennemsnittet, og derfor har de tre landsdele haft den højeste samlede stigning i værditilvæksten.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at både Vestjylland og Nordsjælland har haft så høj en stigning i produktiviteten, at de har haft en samlet værditilvækst over landsgennemsnittet.

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her