Analyse udpeger Danmarks dårligst stillede kommuner

Del artiklen:
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kigger ind i et af de mange nedslidte huse, som betyder at socialt udsatte kan leje et hus på Lolland for bare 2800 kroner om måneden.
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kigger ind i et af de mange nedslidte huse, som betyder at socialt udsatte kan leje et hus på Lolland for bare 2800 kroner om måneden.

Kort inden Indenrigs- og Boligministeriet skal afgøre fordeling af særtilskudspuljer og udviklingsaftaler sætter ny analyse fokus på hvilke kommuner, der har de største udfordringer med social eksport og beskæftigelse. Se resultaterne her.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Samtidig med at Indenrigs- og Boligministeriet sidder og arbejder med fordelingen af godt 350 millioner kroner i særtilskud til “særligt vanskeligt stillede kommuner”, har ministeriet offentliggjort en analyse af de socialt udsatte kommuner, som er hårdest ramt af “flyttemønstres og nærmiljøets betydning for den sociale sammensætning og beskæftigelse”.

Rapporten viser, at Lolland og Langeland kommuner uden sammenligning er de to mest udfordrede kommuner i Danmark. Årsagen er, at de to kommuner ligger højt på listen over sociale problemer samtidig med, at de er hårdt ramt af negative effekter på grund af stor tilflytning af socialt udsatte borgere.

Samtidig dementerer rapporten tesen om, at kommunerne på den københavnske vestegn er blandt de svageste. For selvom flere af kommunerne har relativt store sociale problemer, så er kommunerne ikke ramt af de negative effekter fra til- og fraflytning, og for Ishøj kommune er flyttemønstrene ligefrem med til at reducere problemerne med socialt udsatte og for lav en andel af borgere i beskæftigelse.

Her er de femten kommuner rapporten har set på

Rapporten har først set på de femten kommuner, som afviger mest fra landsgennemsnittet på følgende parametre:

  • gns. disponibel indkomst
  • andel med grundskole som højeste fuldførte uddannelse
  • andel beskæftigede
  • andel langtidsforsørgede
  • gns. familieformue
  • andel med ikke-vestlig baggrund
  • andel børn der får en eller flere foranstaltninger
  • andel borgere der har været indlagt mindst en gang i løbet af de sidste 5 år (somatisk), andel borgere der har været indlagt mindst en gang i løbet af de sidste 5 år for psykisk indlæggelse
  • andel med frihedsstraf i løbet af de sidste 5 år
  • folkeskolekarakterer
  • andel indbyggere der har været anbragt i løbet af deres liv.

Alle parametre er vendt, så de alle tæller samme vej (høj andel langtidsforsørgede tæller negativt, høj gns. indkomst tæller positivt)

null

Derudover har analysen set på, hvilke kommuner, som er mest påvirkede af borgernes individuelle forhold og på effekten af tilflytninger.

Ud fra de data har rapporten set nærmere på:

  • Lolland
  • Guldborgsund
  • Langeland
  • Ishøj
  • Albertslund
  • Tønder

De seks kommuner bliver så sammenlignet med en kontrolgruppe med Vordingborg, Norddjurs, Brøndby, Kalundborg, Slagelse og Odsherred. For disse kommuner offentliggør analysen alene et samlet gennemsnit.

Vestegnskommuner nyder godt af social eksport
Analysen viser, at forklaringen på, at kommunerne har en forskellig udvikling først og fremmest er flyttemønstrene blandt henholdsvis de socialt udsatte og borgere i beskæftigelse.

Mens fraflytterne er stærkere borgere end tilflytterne i Lolland, Langeland, Guldborgsund og Tønder, så er det lige modsat i Ishøj Kommune og stort set neutralt i Albertslund kommune.

null

Billedet er det samme, hvis man ser på andelen af langtidsforsørgede blandt til- og fraflyttere. Når en flyttebil passerer kommunegrænsen, så er sandsynligheden for, at der sidder en langtidsforsørget borger på passagersædet større, hvis den er på vej ind i kommunen end ud af kommunen i alle kommuner på nær Ishøj. 

I Lolland er andelen af langtidsforsørgede 5,5 procentpoint højere for tilflyttere end for fraflyttere og det tilsvarende tal er 4,0 procentpoint for Tønder.

“For Ishøj Kommune medfører flyttemønstrene, at der er færre, der alene har grundskole, som højeste fuldførte uddannelse, flere er i højere grad i beskæftigelse, færre er langtidsforsørgede, færre der har været indlagt, færre udsatte børn/unge, færre der har været anbragt på et tidspunkt,” hedder det i rapporten.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her