Se her, hvem der vinder og taber på social eksport

Del artiklen:

Både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister flytter i høj grad til land- og yderkommunerne. Se her, hvor meget kommunerne vinder og taber på, at socialt udsatte flytter.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Langeland Kommune har tabt næsten 2.000 kroner pr. indbygger om året på tilflytning af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere over de seneste fem år. Albertslund Kommune derimod har sparet mere end 700 kroner pr. indbygger om året på en stor fraflytning af de to grupper. 

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser på, hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionsmodtagerne i hver kommune, der er flyttet til kommunen inden for de seneste fem år.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at nettotilflytningen af de udgiftstunge borgere er væsentligt højere i yder- og landkommuner, hvor særligt kontanthjælpsmodtagere i høj grad flytter til yderkommunerne.

Læs også:
En ud af tre kontanthjælpsmodtagere på Langeland er tilflyttet inden for fem år

På den baggrund har NB-Økonomi set på, hvad kommunerne har sparet eller mistet på flytningen af borgerne. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en gennemsnitlig udgift på 140.000 kroner pr. kontanthjælpsmodtager og førtidspensionist, som cirka svarer til den gennemsnitlige udgift til ydelsen efter statsrefusion. 

Godt nok er ydelsen til en kontanthjælpsmodtager lavere, men til gengæld kommer udgiften til aktivering og den generelle beskæftigelsesindsats oveni. Dermed har analysen ikke taget højde for udligningseffekten, der afbøder en del af tabet eller gevinsten, men omvendt tager analysen heller ikke højde for de medfølgende udgifter. 

“Det matcher fuldstændig de undersøgelser, som vi selv har lavet, og som andre har lavet,” siger kommunaldirektør i Lolland Kommune Thomas Knudsen om, at kommunen har fået en ekstraudgift på 78 millioner kroner årligt over de seneste fem år på grund af flytningerne.

Dertil mener Thomas Knudsen, at der er en del medfølgende udgifter som gør, at den reelle udgift – trods udligningseffekten – på sigt bliver væsentligt højere.

“Vi prøvede at regne på det for et par år siden, og det bliver jo af gode grunde erfaringsbaseret. I hvert fald uden at ryste på hånden, så trækker en krone i overførsler en ekstra krone med sig i form af social psykiatri, sundhed og så videre – og det er formentlig et konservativt bud. Der er jo rigtig mange af de her tilflyttere, som har mange sundhedsproblemer både somatisk og psykiatrisk,” siger Thomas Knudsen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Yderkommunerne er særligt hårdt ramt

Godt nok medfølger der en udligningseffekt, som beregningen ikke tager højde for, som vil hjælpe med en del af kommunernes udgifter. Samtidig vil det i nogle tilfælde være den fraflyttede kommune, som betaler for førtidspensionen, og derfor kan man ikke sætte to streger under tallene i kortet.

Men til gengæld mener Thomas Knudsen at den strukturelle ændring, som flytningen medfører, ikke fanges i udligningssystemet, og medfører store problemer. 

“Det er en stor udfordring i forhold til vores skoler og dagtilbud , hvis der er en høj koncentration af socialt udsatte. Det er ghettoproblemstillingen bare omsat til landdistrikter, fordi man får skubbet balancen i klasserne både i relation til forældrene og børnenes sociale kapital,” siger han.

Belastede kommuner

Lolland Kommune har landets næsthøjeste nettotilflytning af socialt udsatte borgere i forhold til indbyggertal, og alene i ydelser har de seneste fem års flytninger kostet kommunen 1.635 kr. pr. indbygger om året.

Efter Langeland og Lolland med de største tab som følge af nettotilflytningen følger en række yderkommuner som Guldborgsund, Odsherred og Frederikshavn.

Og flyttemønstrene sætter yderkommunerne under et massivt økonomisk pres, fordi udligningssystemet har svært ved at fange så strukturelle ændringer. Derfor ser Thomas Knudsen ikke just positivt på Lolland Kommunes økonomiske udsigter.

“Vi krydsede grænsen i 2014 for, hvornår det ikke længere er økonomisk bæredygtigt. Den eneste grund, til at Lolland Kommune ikke er under økonomisk administration, er lånefinansiering af anlægsaktiviteter og særtilskud. Hvornår vi ikke længere kan holde sammen på stumperne – det er det, som vi lige nu diskuterer med Indenrigsministeriet. Men problemerne vokser desværre år for år, så længe den her dynamik fortsætter,” siger han.

Nedskæringer følger med

Ser man på landkommunerne under et, så viser analysen fra Danmarks Statistik, at landkommunerne i alt har haft en nettotilflytning på 8.400 borgere fra 2014 til 2019. Ud af de borgere var der 5.000 personer, der modtog enten førtidspension eller kontanthjælp i 2019.

Det vil sige, at når man alene ser på nettotilflytningen til yderkommunerne, så er der 60 procent af de nettotilflyttede, der modtager en social ydelse.

Til sammenligning var der i hovedstads- og storbykommunerne under ét 148.200 nettotilflyttere i perioden 2014 til 2019, hvoraf 700 personer modtager kontanthjælp eller førtidspension. Det svarer til 0,5 procent.

Og det kan betyde, at der på sigt bliver stadigt større forskel på servicen i storbykommunerne i forhold til yderkommunerne, fordi yderkommunerne i stigende grad presses af udgifterne til socialt udsatte. 

“Hvis du sætter en ond teknokrat som mig til at bare at skære, så kan vi nok lime stumperne sammen et par år mere, mens jeg lukker vores museumssamarbejder, vores svømmehaller og alt andet, som ikke er et direkte lovkrav,” siger Thomas Knudsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her