Seks kommuner har søgt om udviklingsaftaler – fire kan falde på stor udligningsgevinst

Del artiklen:
Lolland kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kigger ind i et af de tomme huse, som er det synlige bevis på, at Lolland er ramt af massiv fraflytning af erhvervsaktive borgere og tilflytning af sociale klienter. Kommunen anses derfor som sikker på at blive en af to eller tre kommuner, som får en særlig udviklingsaftale.
Lolland kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kigger ind i et af de tomme huse, som er det synlige bevis på, at Lolland er ramt af massiv fraflytning af erhvervsaktive borgere og tilflytning af sociale klienter. Kommunen anses derfor som sikker på at blive en af to eller tre kommuner, som får en særlig udviklingsaftale.

I alt seks kommuner har ansøgt om at indgå en såkaldt udviklingsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet, som skal rette op på kommunens økonomi over en årrække. To kommuner er favoritter til at indgå aftalerne.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Seks kommuner har søgt Indenrigs- og Boligministeriet om at få en såkaldt udviklingpartnerskabsaftale, der vil sikre kommunen et fast særtilskud i en længere årrække. Det er Oddsherred, Lolland, Langeland, Lemvig, Morsø og Læsø.

Ifølge de offentliggjorte ansøgninger havde Holbæk og Guldborgssund også søgt, men begge kommuner har efterfølgende oplyst til NB-Økonomi, at det skyldes en fejl i den indleverede ansøgning.

Ud fra data i ansøgninger, effekten af udviklingsaftalen samt oplysninger fra kilder med kendskab til området, tegner der sig et billede af, at Lolland og formentligt også Langeland er sikre, mens det formentligt bliver Lemvig og Morsø, som kandiderer om en mulig tredje udviklingsaftale.

Udviklingspuljerne blev formelt meddelt i maj, som en del af regeringen lokalsamfunds-udspil  ‘Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund‘ , hvor det blev oplyst, at regeringen vil indgå “udviklingsaftaler med de to-tre kommuner i 2021, som er og har været mest vanskeligt stillede efter kriterierne i særtilskudspuljen, herunder med særlige strukturelle og sociale udfordringer”.

Pengene til puljen kommer fra den såkaldte paragraf 16 pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner, og den pulje blev fast forhøjet til 350 millioner kroner om året i forbindelse med reformen af den kommunale udligning i maj 2020. Pengene blev dengang begrundet med, at de skulle hjælpe kommuner, som på grund af særlige forhold ikke fik en tilstrækkelig gevinst af udligningsreformen.

Det peger derfor på, at regeringen vil vælge to-tre kommuner, som både har strukturelle og sociale udfordringer – samtidig med, at de fik en begrænset effekt af udligningsreformen.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er Lolland helt sikre på at få udviklingsaftale, ligesom Langeland på grund af store demografiske udfordringer nævnes som næsten sikker.

Hvis regeringen vælger at indgå tre aftaler, så er samler interessen sig om de kommuner i ansøgerfeltet, som havde en begrænset gevinst af udligningsreformen.

Her skiller Lemvig sig ud med en gevinst ifølge regeringen opgørelser på cirka 172 kroner pr. borger efterfulgt af Morsø med 949 kroner pr. indbygger.

Se alle ansøgninger til udviklingsaftaler i NB-Data.

Selvom gevinsten ved udligningsreformen kun ventes at være et af flere kriterier, så er det en udfordring for Oddsherred og Læsø, at de havde en gevinst på cirka 2.000 kroner eller mere af udligningsreformen.

Derudover har Morsø ´trumfkortet´ overfor Lemvig, når det kommer til likviditet. Lemvig har en høj likviditet på 8.638 kr. pr. indbygger, som er blandt den bedste tredjedel af landets kommuner. Omvendt har Morsø landets fjerdelaveste likviditet, som ligger på blot 2.869 kr. pr. indbygger.

Borgmester: Tal for effekt af udligningsreform er ikke retvisende:

I Morsø anerkender borgmester Hans Ejner Bertelsen (V), at der formentligt vil blive skelet til effekten af udligningsreformen, men han anfægter regeringens opgørelse af en gevinst på 19 millioner kroner til Morsø.

“Når vi sammenligner vores udligning efter de nye regler med, hvad vi ville have fået efter de gamle regler, så har vi en gevinst på bare seks millioner kroner,” siger Hans Ejner Bertelsen. Han mener derfor, at det er på sin plads at få evalueret, om udligningsreformen rent faktisk gav den hjælp til de økonomiske udsatte kommuner, som det var målet.

Vestegnskommuner har ikke søgt

I forbindelse med offentliggørelsen af udviklingsaftalerne var der især blandt mange socialdemokrater fokus på vestegnskommunerne, men ifølge NB-Økonomis oplysninger er dette fokus blevet mindre, blandt andet fordi data har vist, at kommunerne nok er fattige sammenlignet med de rige hovedstadskommuner, men de er væsentligt bedre stillet end de fattigste yderkommuner i provinsen.

Det er da også værd at bemærke, at ingen Vestegnskommuner har søgt om at indgå en udviklingsaftale.

Rettelse: Efter artiklens offentliggørelse oplyste Guldborgsund Kommune, at de ved en fejl havde udfyldt et afsnit om udviklingspuljer, og derfor ikke skulle betragtes som ansøger. Artiklen og grafikken er derfor rettet til med de kommuner, som rent faktisk har ønsket at søge.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her