49 kommuner søger om i alt 1,47 mia. i særtilskud

Del artiklen:
Yderkommunerne har søgt om flest midler fra §16-puljen. Billedet er fra Lolland Kommune, som har ansøgt om det største beløb fra puljen. Her håber man på at få 150 millioner kroner fra Indenrigs- og Boligministeriet
Yderkommunerne har søgt om flest midler fra §16-puljen. Billedet er fra Lolland Kommune, som har ansøgt om det største beløb fra puljen. Her håber man på at få 150 millioner kroner fra Indenrigs- og Boligministeriet - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Præcis halvdelen af landets kommuner har søgt om særtilskud fra puljen til ‘særligt vanskeligt stillede kommuner’. I alt har kommunerne ansøgt om 1,47 mia. kroner, men puljen udgør kun 361 mio. Se alle kommuners ansøgte beløb her.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Ifølge landets kommuner, så er det lige præcis halvdelen af dem, der har så dårlig en økonomisk situation, at de er ‘særligt vanskeligt stillede’. Derfor vil de gerne have et særtilskud på i alt 1,47 milliarder kroner.

Det fremgår af ansøgningerne til den såkaldte paragraf 16-pulje, som NB-Økonomi har fået adgang til. Tilskudspuljen er oprettet for at hjælpe kommuner, der ikke i tilstrækkelig grad bliver kompenseret for særlige økonomiske vilkår gennem udligningssystemet, og er særligt dårligt stillet.

Derfor er det også opsigtsvækkende, at halvdelen af landets kommuner selv mener, at de er i en så vanskelig økonomisk situation, at de er blandt de dårligst stillede.

Puljen blev med udligningsreformen fastsat til et bestemt beløb på 350 millioner kroner i 2020-niveau. Det betyder, at puljen for 2022 udgør 363,3 millioner kroner. Derfor kan Indenrigs- og Boligministeriet kun imødekomme omtrent 25 procent af det ansøgte beløb.

(Artiklen fortsætter under kortet)
 

Udviklingsaftaler tager stor del af tilskud

Ikke nok med at det ansøgte beløb er væsentligt større end puljen, så har Indenrigs- og Boligministeriet lagt op til, at en stor del af puljen tildeles to til tre kommuner, som skal indgå i udviklingspartnerskabsaftaler.

De to til tre kommuner skal være de absolut dårligt stillede kommuner i landet rent økonomisk, og her peger pilen især mod Lolland og Langeland kommuner. De to kommuner har også søgt om de største beløb fra puljen med ansøgninger på henholdsvis 150 og 69 millioner kroner.

Samtidig har begge kommuner ansøgt om at indgå et udviklingssamarbejde. Det er der i alt otte kommuner, der har, men der er ikke umiddelbart en klar favorit til at tage den tredje plads. 

Hvis de to kommuner får imødekommet en stor del af deres ansøgning, så er der altså ikke mange penge tilbage til de resterende kommuner, og størstedelen af ansøgerne må sandsynligvis forberede sig på at få et afslag på ansøgningen.

I 2020 søgte 54 kommuner om at få del i puljen, hvor den daværende indenrigsminister Astrid Krag (S) gav tilskud til bare 18 kommuner. Heraf var 16 kommuner yderkommuner, mens to var vestegnskommuner. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her