25 kommuner søger om særtilskud trods en likviditet på over 6.000 kr. pr. borger

Del artiklen:
Solrød Kommune har landets 6. højeste likviditet. Alligevel mener kommunen med borgmester Niels Hörup (V) i spidsen, at kommunen er 'særligt vanskeligt stillet'.
Solrød Kommune har landets 6. højeste likviditet. Alligevel mener kommunen med borgmester Niels Hörup (V) i spidsen, at kommunen er 'særligt vanskeligt stillet'. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En gennemgang af ansøgningerne til særtilskudspulje viser, at halvdelen af ansøgerne har en likviditet på over 6.000 kroner pr. borger. Alligevel vil de gerne have knap 600 millioner kroner fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

En høj likviditet kan tilsyneladende ikke afholde kommunerne fra at søge om ekstra finansiering fra Indenrigs- og Boligministeriet til at hjælpe med budgetlægningen for 2022.

I hvert fald har hele 25 kommuner ansøgt om at få del i den såkaldte paragraf 16-pulje, der er målrettet ‘særligt vanskeligt stillede’ kommuner, selvom de har en likviditet over 6.000 kroner pr. indbygger. De 25 kommuner har søgt om 595 millioner kroner fra puljen på 361,3 millioner kroner. 

Flere af de 25 kommuner skriver endda, at en af årsagerne til ansøgningen er, at de har en likviditet under gennemsnittet.

Her skal der dog tages højde for, at den landsgennemsnitlige likviditet på 9.420 kroner i høj grad kan tilskrives, at landets største kommune, København, har en tårnhøj likviditet på 26.212 kr. pr. indbygger, hvilket trækker gennemsnittet kraftigt opad.

 

Læs også:
Sådan bliver 16,3 mia. til i 700 mio. i København

Ser man i stedet på medianen for likviditet – altså det punkt, hvor 49 kommuner har en højere likviditet, og 49 kommuner har en lavere likviditet, så er den 6.810 kroner pr. indbygger. Dermed har hele 22 ansøgere til særtilskudspuljen en likviditet, der ligger i den bedste halvdel blandt landets kommuner.

Samtidig er det værd at bemærke, at kommunernes likviditet generelt er steget kraftigt de seneste år, og udligningsreformen sikrede kommunerne en permanent overfinansiering på omtrent 6,5 milliarder kroner årligt.

De hårdest pressede på likviditeten har også søgt

Tidligere var tommelfingerreglen, at en kommune gerne skulle have en likviditet på minimum 2.500 kroner pr. indbygger. Efter kommunerne har fået større risici, blandt andet på grund af overførsler og forsikrede ledige, er de fleste nu enige om, at likviditeten bør ligge omkring 4.000-5.000 kr. pr. indbygger.

Læs også:
Økonomer enige: Kommunernes stigende likviditet er uholdbar

Af de 12 kommuner, der har en likviditet under 4.000 kroner pr. indbygger, har ni af kommunerne ansøgt om at få del i paragraf 16-midlerne.

Eftersom puljen på 361,3 millioner kroner kun rækker til at dække omtrent 25 procent af det ansøgte beløb, så bliver det sandsynligvis stærkt begrænset, hvor mange penge der tilfalder de 25 kommuner, der har en likviditet over 6.000 kroner pr. indbygger, når pengene til kommunerne med den laveste likviditet er fordelt.

Det skal dog bemærkes, at lokale forhold i visse tilfælde kan forklare nogle kommuners højere likviditet. Eksempelvis har flere kommuner sale and lease back-aftaler, som medfører, at likviditeten er kunstigt høj i en periode. Det fremgår ikke af nedenstående tabel.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her