Trods protester: Minister vil ikke røre ved udligningsregel

Del artiklen:
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad fastslår i en række svar til folketinget, at han ikke har i sinde at ændre på opgørelsen af folketal i den kommunale udligning, trods protester fra både organisationer og forligspartier.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad fastslår i en række svar til folketinget, at han ikke har i sinde at ændre på opgørelsen af folketal i den kommunale udligning, trods protester fra både organisationer og forligspartier. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Selvom flere partier i Folketinget og en række handicaporganisationer vil ændre en omstridt udligningsregel, så fastslår indenrigsministeren i en række svar til Folketinget, at han ikke vil ændre folketalsopgørelsen i udligningssystemet.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Indenrigs- og Boligministeren Kaare Dybvad (S) vil ikke genindføre betalingskommunefolketallet, selvom flere partier og organisationer har været meget kritiske overfor nedlægningen af betalingskommunefolketallet, som skete med udligningsreformen fra foråret 2020.

Det fremgår af en række svar til Folketinget på spørgsmål i kølvandet på samrådet den 22. juni. Her skulle ministeren forsvare, hvorfor regeringen ikke mener, at kommunerne vil reagere på økonomiske incitamenter ved at hjemtage borgere eller visitere borgere til tilbud i egen kommune.

Sagen handler om, at man med udligningsreformen fjernede det såkaldte betalingskommunefolketal, som sikrede, at kommuner, der visiterer borgere til et tilbud i en anden kommune og dækker størstedelen af borgerens udgifter, stadig ville modtage en del af borgerens tilskuds- og udligningsmidler.

Allerede før reformen var det bopælskommunen, der modtog en stor del af udligningsmidlerne for en borger, men nu er det samtlige udligningskroner, der tilfalder bopælskommunen.

Det betyder, at en kommune kan tjene typisk mellem 70.000 og 250.000 udligningskroner ved at visitere en borger til et tilbud i egen kommune i stedet for uden for kommunen. I enkelte tilfælde kan gevinsten løbe helt op over 400.000 kroner.

Men selvom der er en økonomisk gevinst ved at hjemtage borgere, så mener Kaare Dybvad ikke, at kommunerne reagerer på de økonomiske incitamenter. Det har vakt stor utilfredshed blandt både forligspartier bag udligningsreformen og en række organisationer på det specialiserede socialområde.

En gennemgående tendens i ministerens svar er, at han ikke mener, at fokus alene bør ligge på udligningssystemet og de økonomiske incitamenter, fordi han mener, at flere ting spiller ind, når kommuner skal visitere borgere til et tilbud.

Det fremgår eksempelvis af et svar på et spørgsmål fra Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen, hvor hun har bedt ministeren overveje potentielle løsninger for at mindske kommunernes økonomiske incitamenter til at hjemtage borgere.

“Det er for snævert i den sammenhæng udelukkende at fokusere på tilskuds- og udligningssystemet. Spørgsmålet om kommunernes visitation bør således ses i sammenhæng med det samlede arbejde, der pågår i forhold til evalueringen af det specialiserede socialområde,” skriver Kaare Dybvad.

Men den konklusion er Anni Matthiesen ikke enig i.

“Jeg er nervøs for, at hvis man ikke gør lidt på forkant, så kommer man for langt ud af vejen, inden man får det stoppet. Vi ved, at mange kommuner er presset på økonomien på det her område, så de bliver også tvunget til at sætte sig ned og spekulere i, hvor de kan finde nogle besparelser,” siger hun til NB-Økonomi.

Ministeren vil ikke forholde sig til konkret forslag
Men selvom ministeren ikke mener, at der alene skal fokuseres på udligningssystemet og de økonomiske incitamenter, har Anni Matthiesen et konkret forslag til en ændring.

Anni Matthiesen har således bedt ministeren forholde sig til en løsning, hvor man genindfører betalingskommunefolketallet, og varigt neutraliserer kommunernes tab og gevinster i forhold til 2021-udligning. Det ville sikre, at man ændrer reglerne uden den omfordeling fra yderkommuner til bykommuner, som Kaare Dybvad udtrykte bekymring for på samrådet.

Men her mener ministeren ikke, at en ændring vil have en effekt på kommunernes visitation. 

“En genindførelse af betalingskommunefolketallet, som det blev anvendt i i udligningssystemet før udligningsreformen, ændrer ikke væsentligt på de virkninger, der er i udligningssystemet ved visitation af tilbud i anden kommune,” skriver Kaare Dybvad.

Det uddybes med en forklaring om, at størstedelen af de socioøkonomiske kriterier også var styret af bopælsfolketallet før udligningsreformen:

“De største udligningsvirkninger vedrører således både før og efter udligningsreformen det beregnede socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen. Og det socioøkonomiske udgiftsbehov har hele tiden stort set udelukkende været baseret på statistik efter bopælskommune.”

Dermed forholder ministeren sig ikke til den generelle problematik om betalingskommunefolketallet, men affejer kritikken ved at sige, at problemet også eksisterede før udligningsreformen.

Ifølge Anni Matthiesen handler det ikke om, at hun har den perfekte løsning, men hun opfordrer kraftigt indenrigs- og boligministeren til at få sine embedsfolk til at se på potentielle løsningsforslag, for at mindske de økonomiske incitamenter.

Incitamentet fandtes også før udligningsreformen

I et andet svar siger Kaare Dybvad, at kommuner også før reformen, hvor man kunne lide et lignende udligningstab, visiterede borgere til tilbud i andre kommuner.

“Det er i den sammenhæng også relevant at bemærke, at kommunerne også før udligningsreformen i ganske betydeligt omfang har visiteret til indsatser uden for handlekommunen,” skriver han.

Det bruges som argument for, at kommunerne ikke reagerer på de økonomiske incitamenter, der er forbundet med at hjemtage en borger til egen kommune.

Men ministeren undgår at forholde sig til, at incitamenterne er blevet større med udligningsreformen. Samtidig kommenterer han ikke på den generelle problematik der kan opstå, hvis nogle kommuner begynder at spekulere i hjemtagelser.

I stedet henviser ministeren flere gange i sine svar til, at udligningseffekten skal ses i et større perspektiv af den samlede indsats på det specialiserede socialområde. Her har regeringen igangsat en større evaluering af området, hvor Kaare Dybvad skriver, at “Det forventes, at der kan ske en drøftelse af dette arbejde i efteråret”.

Nyt samråd på vej

Det er Anni Matthiesen dog ikke tilfreds med. Derfor vil hun sammen med sin kollega, Venstres socialordfører Marie Bjerre, i de kommende dage indkalde ministeren til endnu et samråd – denne gang i socialudvalget. Her skal både indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad samt social- og ældreminister Astrid Krag forholde sig til de mulige konsekvenser for de svageste borgere, hvis systemet fortsætter ufortrødent.

Anni Matthiesen mener, at særligt socialministeren må have en interesse i at sikre de mest udsatte borgere. 

“Det kan ikke passe, at en socialminister fra Socialdemokratiet ikke har en interesse i at sikre, at de mest udsatte borgere får den bedst mulige hjælp,” siger hun.

Samtidig appelerer hun kraftigt til regeringens støttepartier, som hun ikke mener, kan se passivt til. 

“Jeg kan ikke forstå, hvis de røde partier kan holde til, at de svageste borgere får de dårligste tilbud, fordi de ligger i hjemkommunen,” siger Anni Matthiesen.  

Der er endnu ikke sat en dato for det kommende samråd. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her