Minister advarer mod ændring af udligning

Del artiklen:
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen havde kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i samråd om konsekvenserne ved nedlægningen af betalingskommunefolketallet. Efter samrådet er der ikke meget der tyder på, at systemet bliver ændret.
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen havde kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i samråd om konsekvenserne ved nedlægningen af betalingskommunefolketallet. Efter samrådet er der ikke meget der tyder på, at systemet bliver ændret. - Foto: TV fra Folketinget

På et samråd i Folketinget advarer indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) om især Venstre og SF’s krav om at overveje ændringer af opgørelsen af folketal i den kommunale udligning for at sikre de korrekte økonomiske incitamenter.

Af Peter Risager, [email protected]

Så længe man ikke kan se, at kommuner spekulerer i at hjemtage borgere, så mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) ikke, at man bør ændre opgørelsen af folketallet i udligningen fra det, man indførte med udligningsreformen fra sidste forår.

Ifølge ministeren vil byrderne af en omlægning af bopælskommunefolketallet langt overstige de potentielt negative konsekvenser, som man ifølge ministeren stadig har til gode at se. Det skriver NB-Økonomi.

“Der er ikke grundlag for at genåbne udligningsreformen og de byrdemæssige konsekvenser heraf for kommunerne, og jeg håber også forligspartierne bag reformen er enige med mig i det. Vi løser ikke problemerne ved udelukkende at se på folketallet i udligningsaftalen og udligningssystemet, selvom jeg ved, der er nogle, der synes, det er meget vigtigt”.

Det sagde Kaare Dybvad i et samråd som blev afholdt i dag, tirsdag formiddag i Indenrigs- og Boligudvalget efter ønske af Anni Matthiesen (V).

Her ville Venstres kommunalordfører have afklaret flere forskellige spørgsmål vedrørende nedlæggelsen af betalingskommunefolketallet, som blev gennemført med udligningsreformen fra sidste forår.

Overordnet gik Anni Matthiesens bekymring på, at kommuner med det nye udligningssystem kan score meget store gevinster ved at hjemtage borgere på specialtilbud til egen kommune, og hun frygtede for konsekvenserne af de økonomiske incitamenter. 

Læs også:
Derfor gør ny udligning det dyrere at anbringe borgere udenfor kommunen

Men Anni Matthiesen lagde da heller ikke skjul på, at hun også havde indkaldt til samråd med en forhåbning om, at det kunne fremskynde den analyse af omlægningen af udligningsfolketallet, som partierne ville have gennemført efter det i sidste øjeblik kom frem under forhandlingerne om udligningsreformen fra sidste år, at omlægningen kunne medføre nogle skæve økonomiske incitamenter for kommunerne.

Og den mission lykkedes for Anni Matthiesen, da medlemmerne af Indenrigs- og Boligudvalget mandag eftermiddag modtog den længe ventede analyse, som i første omgang var blevet lovet at blive færdiggjort i 2020.

Læs også:
Rapport: Udligningsgevinst på 200.000 pr. borger vil ikke påvirke kommuner

Som Anni Matthiesen bemærkede med den lettere spydige kommentar “hvis jeg vidste, at det var det, der skulle til for at få analysen, så havde jeg da kaldt til samråd tidligere,” så var timingen for analysen særdeles påfaldende.

Økonomisk incitament styrer ikke kommunens valg

Derfor blev rapporten omdrejningspunktet for samrådet, og den argumenterer blandt andet for, at det økonomiske incitament ved at hjemtage borgere er tilpas småt til, at det ikke vil styre kommunernes placering af borgere, og at det ville være i strid med serviceloven, hvis en kommune visiterer et tilbud til en borger på baggrund af kommunens økonomiske incitamenter. 

Desuden fokuserer rapporten med det, som Anni Matthiesen kaldte et “elastisk” sprog på, at omlægningen af betalingskommunefolketallet med udligningsreformen “ikke har ændret afgørende på kommunernes incitamenter til at give tilbud uden for kommunen under rimeligt realistiske antagelser”.

Derfor var det de konklusioner, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad tog udgangspunkt i, da han gentagende gange argumenterede for, at man endnu ikke har set, at kommunerne spekulerer i at hjemtage borgere, men faktisk har set den omvendte tendens. 

“Hvis man ser på de sidste fem år, og tager botilbud efter virksomhedsform, så er der færre, der bor i botilbud nu, end der gjorde i 2015. Det er faldet fra 69 procent til 61 procent. Det er bare for at sige, at hvis man ser på de voksne, hvor der også før kunne opnåes en effekt af at flytte folk hjem, så er det tilsyneladende ikke det, der er sket, og hvis man skal sige noget over de sidste fem år, er det nærmere det modsatte,” sagde Kaare Dybvad. 
Han måtte dog give Anni Mathiesen ret i, at det økonomiske incitament for at hjemtage i hvert fald børn og unge er blevet større efter omlægningen til bopælskommunefolketallet.

“For børn er det selvfølgelig steget for både dem, der har lav indeks og høj indeks, det skal jeg ikke sidde og tale mig udenom. Så kan man diskutere, hvor afgørende det er, men jeg er jo sådan set enig i, at det går den vej på det område,” sagde ministeren.   

Tilbagerulning vil gavne de store byer

Men selvom det økonomiske incitament for at hjemtage børn og unge er blevet større, så pegede Kaare Dybvad på, at en eventuel tilbagerulning af omlægningen til bopælskommunefolketal i det generelle udligningssystem vil have større negative konsekvenser. Om en tilbagerulning til den gamle folketalsopgørelse sagde ministeren blandt andet:

“Hvis man tager de fem største byer i Danmark, så ville de få 170 millioner kroner mere i udligning tilsammen. Omvendt er der andre kommuner, Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Vesthimmerland, som ville miste mange penge i forhold til deres indbyggertal.”

Men til trods for ministerens mange argumenter, så fastholdt Anni Matthiesen og Charlotte Broman Mølbæk (SF), at den nuværende incitamentsstruktur er uhensigtsmæssig. 

Især sidstnævnte var nervøs for, om man med det store pres på socialområdet i disse år kunne risikere, at kommunerne ville se hjemtagelse som endnu en mulighed for at komme opdriften i udgifterne i møde. Da SF’s kommunalordfører fik ordet, sagde hun blandt andet:

“Situationen på handicapområdet og på det specialiserede socialområde er tegnet ret tydeligt op: Der mangler penge derude og regeringen har ikke valgt at imødekomme det. Derfor mener jeg i særdeleshed, at hele systemet er meget sårbart overfor nogle økonomiske incitamenter, der vender væk fra borgerens behov og væk fra den faglige kvalitet og indhold. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren om han mener, at vi skal have nogle yderligere økonomiske incitamenter der kigger på økonomi frem for borgerens behov.” 

På grund af den bekymring argumenterede Charlotte Bromann Mølbæk for, at “Jeg er af den holdning, at vi må stoppe ulykken inden den sker i stedet for bare at køre videre vel vidende at det her er et forkert økonomisk incitament og så se på når ulykken så sker og flere og flere borgere får dårligere tilbud, fordi vi har lavet nogle økonomiske incitamenter, der vender den forkerte vej”.
Herefter kom diskussionen på samrådet i høj grad til at handle om, om man skulle vente med at løse det potentielle problem med hjemtagelse til at det rent faktisk var et problem, som Kaare Dybvad argumenterede for, eller om man skulle løse det skæve økonomiske incitament inden kommunerne begyndte at spekulere i det.

Læs hele artiklen i NB-Økonomi

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her