52 kommuner dækker opdrift på socialområdet uden at spare på store velfærdsområder

Del artiklen:

Halvdelen af landets kommuner har dækket det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde og samtidig øget de samlede udgifter til dagtilbud, ældrepleje og folkeskole.

Af Peter Risager, [email protected]

Kun en fjerdedel af landets kommuner har været nødt til at spare på de store velfærdsområder for at finansiere opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde. Halvdelen af kommunerne har formået at finde pengene andre steder.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har set på udviklingen i udgifterne på dagtilbud, ældrepleje og folkeskole pr. person i hver af aldersgrupperne i forhold til udviklingen i udgifterne på det specialisere socialområde fra 2018 til 2020. Se metoden nederst i artiklen under “sådan har vi gjort”. 

52 kommuner har således både haft stigende udgifter til det specialiserede socialområde og i de samlede udgifter for de tre store velfærdsområder, og har dermed formået at dække opdriften på det specialiserede socialområde ved at finde pengene udenfor de store velfærdsområder.

Det gælder eksempelvis Frederikssund Kommune, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 9,4 procent. Den stigning har man dækket, samtidig med at man har øget udgifterne til de tre store velfærdsområder med 6,3 procent.

Tallet er bemærkelsesværdigt, fordi KL i de nyligt overståede økonomiforhandlinger med regeringen har argumenteret for, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde tærer på de resterende velfærdsområder, hvor man er nødt til at finde pengene.

Men kun 26 kommuner har sparet på de store velfærdsområder for at finansiere opdriften, hvor eksempelvis Varde Kommune har skåret seks procent i udgifterne til de store velfærdsområder tilsammen, mens udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 7,4 procent.

Kun fem kommuner har haft faldende udgifter til både det specialiserede socialområde og de store velfærdsområder.

De resterende 15 kommuner har sparet på det specialiserede socialområde samtidig med at de har øget udgifterne til ældrepleje, dagtilbud og folkeskole tilsammen.

Som kortet viser, er der ikke noget generelt geografisk billede af, hvor udgifterne er steget og faldet, og der er således både by- og yderkommuner i hver af kategorierne.

Svag tendens til besparelser

Ser man i stedet på størrelsen af udviklingen i udgifterne, og ser på, hvor meget udgifterne er steget eller faldet til henholdsvis det specialiserede socialområde og folkeskole, ældrepleje og dagtilbud i alt, så er der en svag tendens til, at de kommuner, der har haft den største opdrift på det specialiserede socialområde har haft den laveste udvikling i udgifterne til de store velfærdsområder.

Tendensen er dog så svag, at man ikke rent statistisk kan konkludere noget.

Derfor tyder tallene altså ikke på, at en opdrift på det specialiserede socialområde koster på ældreplejen, folkeskolen eller dagtilbud, fordi de fleste kommuner indtil videre har kunnet finde pengene andre steder.

Tendensen kan vende

Fortsætter opdriften på det specialiserede socialområde, er det midlertidigt svært at forestille sig, at der ikke skulle komme besparelser på de store velfærdsområder i flere kommuner.

Det gælder især efter den netop indgåede økonomiaftale med regeringen, hvor kommunerne næsten kun får dækning for demografien, og pengene dermed ikke rækker til at dække opdriften på det specialiserede socialområde.

Læs også:
S-regering opgiver velfærdsløft i spareaftale med kommunerne

Derfor kan man forestille sig, at flere kommuner indenfor de kommende år bliver nødt til at se på udgifterne til ældrepleje, folkeskoler eller dagtilbud, hvis de vil holde sig indenfor servicerammen og få kommuneøkonomien til at hænge sammen.

Fakta – Sådan har vi gjort:

Vi har fundet kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde fra de kommunale regnskaber i Danmarks Statistiks REGK31, hvor vi har medtaget konti 5.28 og 5.38. Det har vi gjort for årene 2018, 2019 og 2020. Alle regnskabstal er blevet PL-reguleret til 2021-priser. Herefter har vi fundet folketallet midt i året for 0-64-årige for hver kommune fra Danmarks Statistiks FOLK1A for de tilsvarende år.

De PL-regulerede udgifter til det specialiserede socialområde har vi divideret med befolkningstallet i hvert år for at få udgifterne i kr. pr. 0-64-årig. Herefter har vi set på den procentvise udvikling i kr. pr. 0-64-årig fra 2018 til 2020. 

For de store velfærdsområder har vi fra Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal fundet udgifterne til dagtilbud pr. 0-13-årig, udgifterne til folkeskole pr. 6-16-årig og udgifterne til ældrepleje pr. 67+årig for regnskabsårene 2018, 2019 og 2020. Regnskabstallene er PL-reguleret til 2021-priser. 

Herefter har vi vægtet tallene for de store velfærdsområder efter, hvor meget de fylder i den kommunale økonomi. Det har vi udregnet ved at dividere det totale beløb for hvert af de tre velfærdsområder med den samlede udgift for de tre velfærdsområder tilsammen. Dermed vægter ældrepleje 40 procent, dagtilbud 28 procent og folkeskole 32 procent. 

Vægtene har vi ganget på regnskabstallene pr. modtager i hvert af årene, og derefter summeret de tre velfærdsområder sammen. Derefter har vi udregnet den procentvise udvikling for det samlede tal fra 2018 til 2020.

Den procentvise udvikling på de store velfærdsområder har vi til sidst sammenlignet med den procentvise udvikling på det specialiserede socialområde for at få resultaterne i artiklen.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her